Kan man rense kroppen for mikroplast?
Mikroplast findes i vores hjerner og andre vitale organer. De er mere eller mindre umulige at undgå. Men kan man fremskynde mikroplastens vej ud af kroppen? Eller styrke kroppen, så den bliver bedre til at håndtere plastpartiklerne? Det undersøger forskere over hele verden netop nu.
Mikro- og nanoplast, forkortet MNP, findes i det vand, vi drikker, og i den mad, vi spiser.
Partiklerne findes også i luften – både udendørs og inde i vores boliger. Alene gennem luften indånder vi hver dag store mængder mikroplastpartikler.
Det viser en fransk undersøgelse, hvor forskerne målte luften i lejligheder og biler. I tidligere undersøgelser har man hovedsageligt set på større partikler med en diameter på 10-20 mikrometer.
I den franske undersøgelse vurderede forskerne, at vi hver dag indånder 3.200 mikroplastpartikler med en størrelse på 10-300 mikrometer og 68.000 partikler på 1-10 mikrometer. Det er mere end 100 gange så mange som i tidligere beregninger.
Det er især den store mængde af de mindste partikler, der vækker bekymring. Større plaststykker ser ud til at forlade kroppen af sig selv ad den naturlige vej gennem afføringen.
– Jo mindre partiklerne er, desto større er sandsynligheden for, at de optages i vores organer. Om de optages, kan også afhænge af partiklernes form, siger toksikolog Salomon Sand.
Han fortæller, at mikroplast findes i mange forskellige former og kan bære på en lang række kemikalier. PFAS, bisfenol A og ftalater er blot nogle af dem.
– Vi ved ikke, hvor meget mikroplast vi får ind, og vi ved heller ikke, hvor meget der er for meget for os. Men det er noget, der bliver forsket meget i netop nu.
Spis blåt
Da mikro- og nanoplast er næsten umuligt at undgå, mener mange eksperter, at fokus bør være på at gøre kroppen mere modstandsdygtig over for betændelsestilstande.
Annonce
Plastpartiklerne er blandt andet blevet sat i forbindelse med inflammatoriske tarmsygdomme, men de kan også påvirke andre organer.
I en undersøgelse fra Umeå Universitet er de mindste nanoplastpartikler blevet fundet i lever, nyrer og blod. En finsk undersøgelse har vist, at antioxidanter i blåbær, vindruer og andre blå og lilla planter til en vis grad kan dæmpe plastpartiklernes virkninger.
I dyreforsøg har antioxidanterne blandt andet reduceret den inflammation, som mikroplasten kan fremkalde.
Forskere undersøger også, om bestemte geldannende fibre kan indkapsle plastpartiklerne og føre dem ud af kroppen ad naturlig vej, uden at de når at gøre skade.
En anden anbefaling er at spise en kost, der gavner tarmen. Mange grøntsager, bælgfrugter, fisk og fuldkornsprodukter kan hjælpe tarmfloraen med at beskytte kroppen mod skadelige stoffer.
Gør ikke som de kendte
En metode, der derimod ikke anbefales – i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt – er at forsøge at rense kroppen for plast ved at filtrere blodet ved hjælp af såkaldt aferese.
Metoden har fået ekstra opmærksomhed, fordi flere kendte benytter sig af den, blandt andre skuespilleren Orlando Bloom.
Aferese er en medicinsk proces, hvor blodet filtreres gennem en maskine for at fjerne mikroplast og andre giftstoffer, hvorefter blodet føres tilbage i kroppen.
Metoden anvendes normalt i sundhedsvæsenet til behandling af visse alvorlige blodsygdomme. Det er imidlertid ikke videnskabeligt dokumenteret, at den også kan rense kroppen for mikroplast, men der er undersøgelser i gang.
Annonce
På trods af den manglende dokumentation tilbydes behandlingen allerede i flere lande, blandt andet Storbritannien og USA. Ironisk nok har forskere imidlertid konstateret, at aferese og lignende behandlinger som for eksempel dialyse snarere kan øge mængden af mikroplast i blodet.
Det skyldes, at der anvendes plastkomponenter i slanger og andet udstyr. Forskernes konklusion er derfor, at den sikreste strategi mod mikroplast på nuværende tidspunkt er at begrænse, hvor meget vi udsættes for i dagligdagen og ellers spise en sund kost.
