Anne Sophia Hermansen Skål Søster

Foto: Privat Samfundsdebattør Anne Sophia Hermansen fortæller om sin egen shitstorm i podcasten 'Skål Søster'.

Anne Sophia Hermansen blev kaldt 'skrækchef': "Det kommer med en kæmpe skam"

I foråret 2022 endte samfundsdebattør Anne Sophia Hermansen i en stor shitstorm, der omhandlede hendes ledelsesstil. "Skræk-chefen," blev hun kaldt. Hun havde slet ikke set kritikken komme, og omstændighederne tvang hende til at se indad.

I fredagens afsnit af ALT for damernes podcast ’Skål Søster’ er kulturkommentator og samfundsdebattør Anne Sophia Hermansen i studiet. Her fortæller hun om den shitstorm, hun tilbage i foråret blev kastet ud i. En shitstorm, der omhandlede hendes ledelsesstil, og som hun overhovedet ikke havde set komme. Når man spørger hende, kan hun tydeligt huske, hvor hun var, da hun fik beskeden om, at noget var undervejs.

”Jeg sidder derhjemme og er i gang med at skrive en bog. Det går faktisk rigtig godt. Jeg får så et opkald fra en journalist fra Journalisten, og jeg tænker, at det nok er en person, der vil have en kommentar til noget. Jeg er midt i en kreativ proces, hvor jeg ikke har tid til at lave afstikkere til andre ting, så jeg ignorerer det i første omgang. Da han bliver ved med at ringe, spørger jeg ham, hvad det drejer sig om, og der siger han, at det drejer sig om vidnesbyrdene.”

Anne Sophia Hermansen fortæller, at da hun får opkaldet fra journalisten, har hun ingen anelse om, at nogen har været utilfreds med hendes ledelsesstil. Hun har en enkelt gang fået at vide, at hun skulle blive bedre til at give feedback, men hun tænkte, at den sag var lukket. Da hun får opkaldet, er det desuden halvandet år siden, at hun stoppede som chef.

Hun beder journalisten om at sende vidnesbyrdene til hende på mail, og derefter begynder hun at læse.

”Jeg begynder at gennemlæse beretningerne. Der står, at folk har oplevet mig som uforudsigelig. At jeg det ene øjeblik kunne være oppe og ringe over noget, og det næste kunne jeg være kritisk. Altså humørsvingende ganske enkelt. De har oplevet, at jeg var for hård i min feedback, og at de var nervøse, når det handlede om, hvad mine forventninger var.”

Hvad skete der?

I sommeren 2022 blev Anne Sophia Hermansen ansat ved Weekendavisen efter at have været tilknyttet Berlingske i mange år. Her havde hun arbejdet som både kommentator, blogger, kultur- og debatredaktør. Skiftet skete efter sigende i kølvandet på de fortællinger, der kom frem i lyset om Hermansens ledelsesstil.

Tilbage i foråret udgav fagbladet Journalisten nemlig en artikel, der satte fokus på en ukendt leder ved Berlingske. Lederen skulle efter sigende have givet sine ansatte verbale tæsk og presset dem psykisk. Det blev forklaret, at flere medarbejdere havde valgt at sige op, fordi de ikke kunne holde ud at arbejde under lederen. I artiklen indgik også anonyme udtalelser fra de ansatte, der bl.a. lød på; ”Det var ekstremt hårdt rent psykisk. Det er den eneste chef, der har fået mig til at bryde sammen i gråd under en samtale,” og ”jeg blev løbet over ende, som jeg aldrig har prøvet det før med noget andet menneske.”

Kort efter blev det offentliggjort af Ekstra Bladet, at der var tale om Anne Sophia Hermansen. Overskriften på deres artikel lød: ”Udskamning og brutal ledelse: Her er skræk-chefen”. Til mediet skrev hun efterfølgende, at hun var ulykkelig over, at de ansatte havde tolket hendes ledelse på den måde, og at hun ville ønske, at hun kunne have behandlet dem mere følsomt.

En blandet reaktion

Da Anne Sophia Hermansen er færdig med at læse alle beretningerne den dag, er hun i første omgang ekstremt ked af det og skamfuld.

”Der er jo ikke nogen, der skal møde ind på en arbejdsplads, hvor man føler sig utryg. Det gør et dybt indtryk på mig, at der er folk, der har haft det på den måde med mig. Rødmen skyder op i kinderne på mig, og det kommer med en kæmpe skam. Der er jo mange følelser, og det er ikke nogen hemmelighed. Prøv at forestille jer, at det er jer selv, der får så hårdhæmmet en kritik,” siger hun til de andre kvinder i studiet.

Efter skammen kom også vreden.

”Jeg var også vred. Hvorfor var de anonyme? Hvorfor ikke sige det til mig noget før? I kølvandet af #MeToo har vi jo snakket meget om, at hvis man har følt noget, så er det sandt. Men det er jo ikke nødvendigvis sandt, for der knytter sig mange følelser og oplevelser til vores fællesskab. Min oplevelse af et møde er jo ikke nødvendigvis den samme som deres. Derfor ville jeg ønske, at vi kunne have snakket om det.”

Da hun har læst beretningerne til ende, kontakter hun sin mand og sin chef med det samme. Hun ønsker fuld transparenthed i sagen fra start.

”Det første, jeg gør, er at ringe til min mand. Jeg fortæller ham, at jeg videresender noget til ham, og at jeg simpelthen er så ked af det. Jeg fortæller, at der er en række beretninger, hvor folk fortæller, hvordan de har oplevet mig som chef, og at de virkelig har syntes, at jeg var hård og ubehagelig. Det gør mig så ulykkelig på deres vegne. I første omgang handler det jo om dem. Derefter sender jeg det til min chef og fortæller ham, at det her er undervejs.”

Forståelse for de ansatte

Selvom der går mange blandede tanker og følelser igennem Anne Sophia Hermansens krop, har hun en stor forståelse for, hvorfor de ansatte har tænkt, som de har gjort.

”Jeg kan godt forstå, hvorfor de har oplevet mig på den måde. For mig er kulturstoffet liv eller død, og jeg synes, at det er det fedeste, der findes. Derfor er jeg ekstra passioneret og kan også komme til at udtrykke mig ekstra kontant i en travl hverdag. Jeg satte nogle håndfaste krav, og det var måske krav, som nogle ikke følte, de kunne honorere."

Hun forklarer, at de hos Berlingske stod midt i en kæmpe forandringsproces på det tidspunkt, som også var med til at gøre arbejdsforholdene utrygge. Hun mente, at der skulle lægges mere engagement i arbejdet, og hendes måde at kommunikere det ud på blev for hård.

"Kunne jeg have gjort noget anderledes? Ja, det kunne jeg da. Jeg synes også, det er en del af en følelsesmæssig og intellektuel forandringsproces at gribe i egen barm. Hvor var det, jeg gik galt? Hvor var det, jeg tog fejl?”

Det er heller ikke første gang, at Anne Sophia Hermansen står midt i en shitstorm eller modtager kritik. Derfor forstår hun også godt, hvorfor nogle tænker om hende, som de gør.

”Jeg har tidligere oplevet, at nogen har slået sig på mig, fordi jeg er meget kontant. Jeg er ikke altid super konsensussøgende. Jeg har ret klare holdninger og en stor energi. Det vil sige, at jeg ikke bare har et femte gear. Jeg har også et sjette gear, og det er der nogen, der kan synes, er for meget.”

Selvom hun godt ved, at hun lavede fejl, er der også ting i vidnesbyrdene, hun ikke kan genkende. Det har hun dog kun én ting at sige til: ”Det er jo mit eget problem, og det må jeg selv arbejde med.”

Noget af det, som hun fortryder mest nu, når hun kigger tilbage, er, at hun ikke lærte at forstå de mennesker, der arbejdede for hende. Hun forstår nu, at lederskab handler om følgeskab, og at hun burde have gjort et større stykke arbejde for at lære hver enkelt at kende.

”En ting, som har været min fejl undervejs, var, at jeg ikke tog mig bedre tid til at snakke med folk. Lære dem at kende, spise frokost med dem, drikke en kop kaffe og spørge, hvordan de egentligt har det.”

At komme ud på den anden side

Da offentligheden pludselig fik at vide, at de hårde vidnesbyrd omhandlede Anne Sophia Hermansen, gik hun i gang med at stable et kriseberedskab på benene.

”Jeg indhentede en masse professionel hjælp. Det vil jeg anbefale alle at gøre, der havner i en shitstorm. For én ting er, hvordan vi forklarer tingene til os selv. En anden ting er, hvordan andre kan forklare nogle ting til os, som vi måske ikke har blik for. Og så vil jeg simpelthen også anbefale, at man får fat i en psykolog. Vi kan ikke høre vores egen stemme, og nogle gange kommer man til at lyde mere kontant, end det er hensigten. Derfor skulle jeg også arbejde med mig selv.”

Udover at skaffe professionel hjælp, fokuserede hun også på at finde ro. Først og fremmest lukkede hun alle sine sociale medier ned. I dag har hun stadig ikke læst de ting, folk på nettet har skrevet om hende. Derudover fokuserede hun meget på sig selv.

"Når der først sejler en artikel rundt om én, hvor der står ”her er skrækchefen”, så skal man omgive sig med folk, der elsker én. Få sovet og få krammet. Det, der overraskede mig mest i den proces, var, hvor mange der skrev. Folk, der selv var ledere. Folk, der selv havde taget et ansvar. De skrev, at jeg ikke var alene, og at det ikke skulle slå mig ud. De havde alle været i konstellationer, hvor det ikke var alle, der elskede én.”

Lyt til resten af snakken i Skål Søster, hvor også TV-vært Sofie Østergaard er i studiet. Her diskuterer de også emner som Helle Thorning-Schmidts lyserøde kjole, hedeture og søvn. Find den, hvor du hører podcast.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kendte, #MeToo, Job og Podcast

610x200_woordy_knap2.jpeg