Er jeg for grådig og nøjeregnende?

Spørgsmål om arv fra svigerforældre

Min kone og jeg er begge midt i 50’erne. Vi har været gift i mange år, har sat to dejlige børn i verden og er stadig glade for hinanden. Vi har alle dage haft 100 procent fælles økonomi, og vi er begge glade for den ordning. Selvom jeg har en væsentligt højere løn end hende, har det aldrig spillet nogen rolle. Det er befriende nemt aldrig at skulle spekulere over, hvem der kører dankortet igennem på restauranter, benzinstationer eller i en butik.

Ved en tilfældighed hørte jeg så, at mine svigerforældre har lavet et testamente, som giver min kone særeje på den arv, som forventeligt kommer til hende indenfor overskuelig fremtid. Vi har i vores lange ægteskab altid kun skullet forholde os til "vores penge", men nu skal vi så åbenbart også til at forholde os til en størrelse, der hedder "hendes penge", men ikke noget der hedder "mine penge", selvom jeg gennem årene har slæbt hovedparten hjem.

LÆS OGSÅ: Bliver jeg bedraget af min amerikanske veninde?

Størrelsen på arven, som min kone står til at modtage, kender jeg ikke, men jeg vurderer, at den nok udgør ca. 20 procent af den fælles formue, vi har i forvejen. Arven vil altså påvirke, men ikke fundamentalt forandre vores liv. Vi har aldrig været nidkære med, hvad den anden brugte penge på, men jeg ser en risiko for, at det kunne snige sig ind nu.

Emnet er prekært, og jeg har endnu ikke nævnt mine tanker for min kone, for jeg vil ikke lyde grådig eller nøjeregnende, og jeg forstår jo godt de gode intentioner, mine i øvrigt søde svigerforældre har haft ved at ville sikre deres datter. Men jeg irriteres altså over den mistillid til mig, der ligger i særejet. Er jeg for nøjeregnende eller på anden måde galt afmarcheret med disse tanker?

Vibeke Dorph råder til at tale om problemet

Nu er jeg jo ikke jurist, så alt det økonomitekniske må du tale med en sådan om. Til gengæld kan jeg dele de tanker, jeg gjorde mig, da jeg læste din mail med dig, og her vil jeg skynde mig at skrive, at nej, jeg synes overhovedet ikke, at du er hverken nøjeregnende eller grådig, jeg forstår tværtimod dit dilemma til fulde.

Selv er jeg af den overbevisning, at penge og økonomi er et emne, som vi skal tale helt åbent om. Gør vi ikke det, så går der følelser i penge, og det er her, det bliver farligt. Som f.eks. i din situation, hvor du sidder med en blandet følelse af, at du lidt bliver snydt, alt imens du skammer dig over at føle netop sådan.

LÆS OGSÅ: Han vil hellere se på porno end være sammen med mig

Det sidste skal du stoppe med og i stedet fokusere på, at du og din hustru får tingene løst, så også du bliver tilsvarende tilgodeset økonomisk. Hvordan I gør det, må I tale jer frem til eller tale med en jurist om. Husk så også på, at du ikke må bebrejde dine svigerforældre, at de har handlet, som de har gjort. For det er deres penge, og de er derfor i deres gode ret til at gøre med dem, som de nu finder bedst – deres disponering er i øvrigt ret så normal. Det fordrer så bare, at også du bliver tilgodeset.

Skynd dig derfor at få talt med din hustru om, hvordan I griber sagen an, således at pengeproblemet ikke kommer til at fylde unødigt i jeres forhold.