Min kæreste overvåger og isolerer mig

Spørgsmål om kærestes jalousi og behov for kontrol

Jeg er en kvinde på 29, mor til en lille søn, som jeg har med min kæreste gennem otte år. Mit problem er min kærestes jalousi. Det er et problem, han ikke selv kan se, at han har.

Jeg mødte ham, da jeg var kommet ud af et voldeligt forhold, og jeg fik det bedre med tiden, alt imens min kærestes behov for at kontrollere mig kun blev større. Han blander sig i alt, hvad jeg foretager mig, og han forsøger konstant at forhindre mig i at se andre mennesker.

Hvis en veninde inviterer mig ud, så kan han bruge timer på at udspørge mig om, hvorfor der dog er grund til det, og han giver ikke op, før jeg dropper aftalen.

LÆS OGSÅ: Min søn mener, jeg har ødelagt hans liv

Min tætteste veninde, der bor langt fra mig, inviterede mig for eksempel på besøg med overnatning, fordi hun skulle flytte til udlandet. Det fik min kæreste også forpurret. Moren til hans barn skulle i hvert fald ikke sove andre steder end i sin seng.

Han vil heller ikke have, at jeg går til træning og påtaler og udspørger mig også altid, hvis jeg ser min familie. Kommer jeg senere hjem end aftalt, bliver han ved med at køre på mig. Han bliver aldrig hidsig eller voldelig, han bliver bare ved og ved med at forfølge mig og kræve svar. Selv mit frivillige arbejde som besøgsven hos en gammel mand er han imod, og hvis han ser mig tale med naboen, bliver jeg også forhørt bagefter. Han har sagt ligeud, at han ikke bryder sig om, at jeg taler med andre mænd. Selv har han ikke ret mange venner.

Jeg synes, at hans kontrollerende opførsel er begyndt at påvirke vores lille søn. Jeg har nu sagt, at vi skal begynde i parterapi, ellers går det ikke længere, men han kan ikke se, at vi har et problem. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at komme ud af forholdet

Det lyder til, at så længe, du indordner dig under din kærestes kontrollerende terrorregime, så fungerer tingene nogenlunde i fred og fordragelighed hjemme hos jer. Jeg kan dog godt grue for, at den dag, hvor du for alvor siger fra, så vil din kæreste tage voldsommere metoder i brug for at få dig til at rette ind.

Det mest problematiske ved din kærestes adfærd er ikke kun den syge kontrol, han udøver mod dig, men det at han overhovedet ikke selv kan se, at det er ham, der har et endog særdeles alvorligt problem. I stedet for at erkende det problem, så bilder han sig ind, at det er dig, den er helt gal med, og det tror jeg, at han vil blive ved med.

LÆS OGSÅ: Min kæreste vil ikke flytte sammen med mig

Nu lyder det så heldigvis til, at du på trods af den konstante kontrol fra hans side alligevel er i stand til at holde hovedet koldt. Det er godt – bliv ved med det.

Jeg synes også, at dit krav om, at I får hjælp, er fuldstændig rimelig. Jeg er dog ikke sikker på, at det vil nytte ret meget. Jeg forestiller mig nemlig, at stiller du ham for alvor stolen for døren, så vil din kæreste gå med på at søge hjælp, og han vil sikkert også kortvarigt lade som om, at han har erkendt sit problem.

Jeg tvivler dog på, at den erkendelse stikker særlig dybt, og jeg frygter, at han vil genoptage sin syge opførsel, det øjeblik, der er faldet ro på derhjemme. Derfor ville jeg personligt ikke tøve med at komme ud af forholdet ikke kun for min egen, men da sandelig også for dit barns skyld – for bild dig ikke ind, at dit barn har godt af at vokse op i det mentale fængsel, din kæreste lige nu forsøger at holde dig indespærret i, for det har han bestemt ikke.