Min mand gik fra mig, da jeg blev syg

Spørgsmål om parforhold, der er afsluttet uforløst

Jeg er en kvinde i 50’erne, som for fem år siden mødte ham, jeg troede, var manden i mit liv. Vi blev forelskede, han flyttede ind hos mig, og vi blev gift. Han havde fortalt, at han altid havde været meget jaloux.

Jeg tænkte dog, at det ikke ville blive et problem, når nu vores kærlighed var så stor, men det blev det. For mens jeg er meget social, så havde han ingen vennekreds, og han mente, at han havde nok i mig. Det gav diskussioner, fordi han ikke forstod, at jeg havde behov for at se mine venner.

LÆS OGSÅ: Jeg har lyst til at bryde med min aggressive bror

Samtidig blev alt pludselig en eksamen, jeg skulle sige goddag og farvel, kramme og røre ham på den "rigtige" måde, ellers var det et udtryk for uvilje og manglende lyst til ham. Det afstedkom, at jeg netop faktisk mistede lysten til ham, fordi jeg hele tiden skulle præstere.

Nu står vi så i en stor krise. Jeg er blevet syg med en alvorlig ryglidelse. Jeg skal snart opereres, og jeg ved, at jeg ikke fremover vil kunne det samme som nu. Alligevel har min mand midt i al det valgt at gå fra mig. Han mener, at han forgæves har kæmpet for min opmærksomhed, nu kræver jeg så opmærksomhed, og det orker han ikke.

Det største issue er sex. Han har stadigvæk et stort behov, men på grund af mine smerter har jeg ikke den samme lyst, hvilket han også bebrejder mig. Jeg har tigget om en chance til, men han står fast. Jeg ved, at det sundeste ville være at sige tak for nu, men jeg savner vores tosomhed. Jeg har et netværk af venner, de har alle sagt, at det ikke er et sundt forhold at være i, og de nægter at se ham.

Hvor længe skal jeg blive ved med at kæmpe for vores kærlighed? Hvordan håndterer jeg min omgangskreds’ vrede imod ham?

Vibeke Dorph råder til at få ham ud af vagten

I stedet for at have så travlt med at irettesætte dine venner, så synes jeg, at du skal tage deres afstandtagen til din forhåbentligvis snart kommende eksmand til dig. For han lyder godt nok til at være et egoistisk menneske, der ikke har blik for andres behov, men kun sine egne.

Bare se nu, hvor han forlader dig, når du i den grad har brug for hans kærlighed og støtte. I stedet for at give dig den dræner han dig med bebrejdelser over manglende sex og en masse gammelt nid og nag, du slet, slet ikke har brug for at forholde dig til nu. Hvad I himlens navn skal du dog bruge sådan en mand til?

LÆS OGSÅ: Mine to børn har afbrudt kontakten til mig

Selv alene på en øde ø ville du have større chancer for at komme dig end i hans selskab. Nu skriver du så, at du savner jeres første tid sammen og den store kærlighed, I havde dengang. Fint, der er gerne masser af stor kærlighed det første års tid i alle forhold, men så bliver det hverdag, og det er her, at et forhold står sin prøve.

Ud fra din beskrivelse af den hverdag, I har haft, så lyder den ikke særlig rar. For din mand har brugt det meste af sin tid på et heldigvis forgæves forsøg på at styre og isolere dig og på den måde indlemme dig i hans iltfattige enmandsrige.

Jeg frygter desværre, at det også er det, han forsøger på nu. For du er svag, og han nyder sikkert at se dig i knæ og tigge om hans hjælp. Mit råd til dig er derfor en kæmpestor advarsel om ikke at gå videre ned ad den vej, for det vil aldrig blive et sundt forhold, det har fortiden allerede bevist. Så få ham i stedet ud af vagten.

Skab fred for dig selv og dine børn, grib ud efter dine venner og bed dem til at give dig den omsorg og støtte, du forgæves efterlyser hos din mand. Her er der nemlig kun fornedrelse og ydmygelse at hente, og hvad skal du dog med det?