Min søn vil ikke se mig

Spørgsmål om afvisende søn

Min søn på 22 år har ændret sig de sidste 3 år. Jeg har altid været alene med ham, mens hans far kun har haft samvær med ham hver anden weekend samt en gang om ugen. Min søn blev mobbet i skolen, og han havde store indlæringsvanskeligheder. Samtidig havde jeg fuldtidsjob, men vi klarede den med hjælp fra min mor, der også tog sig meget af ham.

Med årene blev jeg bekymret for min søn. Sikkert, fordi han er en dreng af få ord og ikke fortæller, hvis noget er galt. En måned inden han fyldte 19 år, tog han over til sin far, og siden har han ikke sat sine ben her. Når jeg ringede, svarede han kun per sms, og de få gange, han tog telefonen, smed han på, hvis der var noget i samtalen, der ikke passede ham. Da jeg efter halvandet år opsøgte ham, blev jeg truet med politiet. Hos hans far får han alt, hvad han peger på, og hos mig har jeg forsøgt at give ham værdier som menneske og gøre ham selvstændig.

LÆS OGSÅ: Min søn mener, jeg har ødelagt hans liv

I sommer blev han student, og da jeg gerne ville sætte huen på ham, fik jeg at vide, at så skulle jeg betale for huen. På grund af corona måtte vi kun være fire personer til huepåsætning, men alligevel var min far og hans kone inviteret. Jeg har ikke haft kontakt med min far i mange år, så jeg var skuffet over, at min søn havde inviteret dem. Da jeg sagde det, blev han vred.

I sommer hjalp jeg ham med at få en lejlighed, men da jeg ville besøge ham, blev jeg afvist. Da jeg spurgte, hvorfor han var så afvisende, lød svaret, at han selv ville bestemme, hvornår han så mig. Jeg har hverken hørt fra ham til jul eller til min fødselsdag. Nu har jeg så set, at han er ved at flytte, men jeg aner ikke hvorhen, for han har blokeret mig på både sin telefon og på de sociale medier. Jeg er dybt ulykkelig og har mistet jobs på grund af det her. Vi har altid været tætte. Jeg har forsøgt at få min mor til at tale med ham, men hun vil ikke blande sig. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at fokusere på sit eget liv

Jeg tror, at din søn er i gang med en løsrivelse fra dig, der rigtig nok er brutal, men åbenbart også nødvendig for ham. Det sidste sikkert, fordi du og han har været så tætte igennem hans barndom, og det er det tætte bånd, han har brug for at rive sig fri af. Selvom den løsrivelse foregår ret så voldsomt, så er der også noget sundt i, at han handler, som han gør. For din søn er en ung mand nu, og jeg tror, at det er den identitet som mand, han søger ved for eksempel at flytte over til sin far og lægge afstand til dig. Jeg kan godt forstå, at det gør dig ulykkelig, men nu er det sådan, at vi kun har vores børn til låns. De skal stå på egne ben og gå ud i verden selv, og er det ikke lige præcis det, din søn forsøger på?

Han har måske følt sig for omklamret af din kærlighed og dine bekymringer. Men han har måske især følt, at du har forventet, at I to stadigvæk skal være så tætte, som I var det, da han var en lille dreng. Sådan spiller klaveret bare ikke. Din søn skal gøre sig fri for at blive en voksen mand, og du skal lade ham gøre det.

LÆS OGSÅ: Min steddatter bliver udnyttet

Det er aldrig sjovt at skulle slippe vores børn, det efterlader nemlig et stort tomrum hos os selv, for hvad skal vi nu stille op med vores eget liv? Det er lige præcis det, du skal begynde at tænke over. Hvad vil du med dit liv, nu din søn er i gang med sit eget? Hvad har du lyst til? Koncentrer dig om det, alt imens din søn får fred til at bygge sit liv op. Jeg er nemlig ret sikker på, at slipper du ham og bruger tiden på dig selv, så vil chancerne for, at I en dag kan blive forenet, være store. For så er du ikke længere en mor, der pylrer og bekymrer sig alt for meget om ham. Så er du en mor, der har dit eget liv og kan møde din søn i øjenhøjde som den voksne og selvstændige mand, han lige nu forsøger at blive.