Hvad stiller jeg op med min aggressive mor?

Spørgsmål om favorisering og konstant kritik

Jeg er en ung kvinde på 21 år, der i det meste af mit liv har haft problemer med min mor. Jeg er vokset op med hende, min far og min storebror, som altid har været min mors favorit. Grunden til, at jeg nu skriver, er, at jeg pga. flytning og studieskift er flyttet hjem til mine forældre for en periode. Det var min mor selv, der foreslog og insisterede på det, men det er også hende, der nu beklager sig over, hvor dyrt det har været at få mig hjem.

LÆS OGSÅ: Min mor favoriserer min bror - hvad gør jeg?

Jeg betaler for egen mad, alligevel har hun valgt at opfinde priser på forskellige ydelser. F.eks. vaskede hun mit tøj, uden at vi havde talt om det, og gav mig dernæst en regning for det. Hun ved godt, at jeg er på SU og ikke har økonomi til uforudsete udgifter, men da jeg sagde det, svarede hun, at jeg så måtte tage et job som prostitueret.

Og det er sådan, min mor altid har været. Hun var en mor, der konstant gjorde mig opmærksom på, at jeg var overvægtig. En mor, der godt forstod, hvorfor mine kammerater drillede mig i skolen. Min far var også i en periode voldelig over for mig, det bakkede hun ham også op i. Min far har siden ændret sig til det bedre, men jeg har aldrig tilgivet min mor, at hun forsvarede hans vold dengang.

Selvom jeg har klaret mig godt, mens min bror konstant låner penge af mine forældre, så er det min bror, min mor fremhæver over for andre. Det skal siges, at min mor er røget uklar med stort set hele sin familie og de fleste venner, hun er nemlig altid sikker på, at folk taler grimt om os. Jeg står nu i det dilemma, at jeg mest af alt har lyst til at også at droppe kontakten til hende. På den anden side, så er vi jo familie, og jeg ved, at cutter jeg kontakten til min mor, så vil jeg også miste den til min far, der ikke siger fra. Har du et råd?

Vibeke Dorph om at skabe sit eget liv

Din mor lyder til at være et menneske, der ikke er i stand til at have sunde sociale relationer til andre medmindre disse underordner sig hende totalt. Det har din far og bror valgt at gøre, mens du ikke er sådan at knække. Den styrke har din mor, sikkert ufrivilligt, hjulpet dig med at få, for hold da op, hvor har du måtte stille op til alt for meget. Nu siger jeg ikke, at din mor bevidst er ude på at knække dig psykisk, hun bilder sig sikkert ind, at hun blot forsøger at gøre det, der er bedst for dig.

I hendes optik går det desværre ikke ud på, at du skal blive dig selv, for hende handler det om, at du skal blive, som hun vil have dig. Det er et forkvaklet menneskesyn, men det er sådan, din mor altid har opereret, og det er også derfor, at hendes medmennesker enten har vendt hende ryggen eller har rettet ind. Du har indtil nu ikke gjort nogen af delene, og det er derfor, hun stadigvæk forsøger at tryne dig.

Nu spørger du mig så, om du helt skal bryde med din mor. Nej, det synes jeg ikke, at du skal. For afbryder du kontakten med hende, så gør du præcis det samme, som din mor altid har gjort, når hun ikke har vundet over andre. I stedet skal du begynde at lægge en både fysisk og ikke mindst psykisk distance til hende. Fysisk gør du det ved at rykke væk fra hende og gøre det, andre unge gør I din alder: Koncentrer dig om at skabe dit eget liv, mens du holder hende på afstand. Psykisk gør du det ved IKKE at tage alle de opslidende konflikter med hende.

LÆS OGSÅ: Min familie taler dårligt om min kæreste

Du skal i stedet sætte grænser og gøre hende klart, at du selv træffer de beslutninger, du finder rigtige for dit liv. Og så skal du nok også øve dig i at vende det døve ører til, når hun farer frem. For det er kun din mor, der vinder, hvis du fortsat lader dig lokke ind i flere opslidende magtkampe. Du vinder derimod ved ikke at gøre det, for det er kun ved at blive ignoreret, at din mor indser, at hun ikke har muligheden for at blande sig i og styre dit liv.