Klaus, tv., og Arne har nu hunde, der er søskende. Hundene er af racen sprocker, som er en blanding af FT springer spaniel og FT cocker spaniel. Det giver hunde, som er hurtige og intelligente.
Klaus, tv., og Arne har nu hunde, der er søskende. Hundene er af racen sprocker, som er en blanding af FT springer spaniel og FT cocker spaniel. Det giver hunde, som er hurtige og intelligente.

Da Klaus hørte om en tragisk hændelse i Arnes familie i radioen, tog han kontakt – i dag er de gode venner

Da Klaus i radioen hørte om hunden Sille, der var blevet dræbt af en ulv, følte han med Silles familie og besluttede at forære dem en af sine nyfødte hvalpe. Det blev starten på et stærkt venskab mellem Klaus og Silles ejer Arne, der viste sig at have meget tilfælles.

hjemmet logo farve

Radioen kørte den dag i marts, hvor Klaus Gammelgaard Jensen passede sit arbejde som tømrer. Han spidsede ører, da der blev sagt, at familiehunden Sille, som havde været væk siden januar, var blevet fundet død.

– Jeg tænkte, "Det var ærgerligt", og da jeg senere så på tv, at Sille var en springer spaniel, følte jeg virkelig med familien, for Sille lignede en af de hunde, jeg selv har, forklarer Klaus.

Han talte med sin mor, som mindede ham om netop den lighed:

– "De skal da have en ny hund. Det kunne lige så godt have været din hund", sagde hun, og det ramte mig, så da jeg var færdig med at vræle, ringede jeg til TVMidtVest og sagde, at jeg ville give Arne en ny hund. Kvit og frit. Vi havde lige fået 11 hundehvalpe, fortæller Klaus.

Klaus og hans kone, Connie Brødbæk Andersen, bor i Ådum, 50 kilometer fra Silles familie, der bor tre generationer på en landejendom uden for den lille by Tim. De kendte intet til hinanden, og Klaus ville ikke trænge sig på med sit tilbud om en hund. 

Derfor kontaktede han den regionale tv-station, som videregav tilbuddet til Arne Jørgensen. Han og hans kone, Hanne Grønlund, måtte lige tænke over det, selvom de begge savnede en hund i huset, som de deler med deres søn og hans familie.

– Det var især det med, at det var de her tre generationer, der havde mistet et familiemedlem i Sille, som rørte mig, indskyder Klaus.

– Ja, det var blevet tomt herhjemme efter Silles død, erkender Arne Jørgensen.

Arne og Hanne blev enige om, at de i hvert fald kunne ringe til Klaus, og det endte med, at de kørte til Ådum for bare lige at se hvalpen. Det har de siden grint af sammen med Klaus og Connie, for de faldt selvfølgelig for den lille, glade hvalp.

– Jeg kunne se det, da han hoppede op til dem i sofaen: Efter det var der ikke ro på dem, bemærker Klaus med et grin.

Samtalen fortsætter

Overdragelsen af hvalpen, som har fået navnet Theis, blev intenst dækket i medierne, men da det klingede af, var der stadig en stærk forbindelse mellem de to mænd.

– Vi måtte bare mødes igen, for vi faldt så godt i snak, og var slet ikke færdige med at tale. Det tror jeg aldrig, vi bliver, erklærer Klaus.

Arne nikker og siger:

– Der er rigtig mange ting, der fletter godt sammen, når vi ses.

Der er ganske vist en aldersforskel på 11 år mellem de to vestjyder, men de har fundet et fællesskab, som går på tværs af alder. 

Ud over kærligheden til den samme hunderace så kan de begge lide at gå på jagt med hundene, og hen over sommeren gik de til hvalpetræning med Arnes nye hund Theis og de tre af hans søskende, som Klaus og Connie har beholdt. 

Det eneste, de indtil videre har været uenige om, er prisen for hvalpen.

– For jeg ville jo gerne betale for den hund, siger Arne, men affærdiges med et smil af Klaus, der siger:

– Et ord er et ord! Jeg har holdt meget på, at jeg ville forære dem hunden, og det står jeg fast på, selvom Arne ikke helt vil acceptere det.

Nu smiler Arne også, og siger:

– Det har været svært at miste Sille, men den gode historie i det her er jo, at der findes en som Klaus, som gør sådan noget.

Ny glæde i huset

For Arnes kone, Hanne, har det også været en glæde, at få hund i huset igen, og hun fortæller, at Klaus' tilbud kom på det helt rigtige tidspunkt.

– Da Sille forsvandt, var der mange, der spurgte, om vi ikke skulle have en ny hund, men det var vigtigt for os at finde hende og få lidt ro på. Vi havde hende i ti år, og hun gik kun ud for at tisse den aften som så mange gange før, men da hun ikke kom ind igen, havde jeg en fornemmelse af, at vi ikke ville se hende mere. 

Det var mærkeligt, men jeg tænkte, "Hun kommer ikke ind igen!"

Fra den aften gik der seks uger, før Sille blev fundet, bidt ihjel, på den nærliggende mark af en landmand, som kørte på sin traktor. Arne mener, at hunden er taget lige uden for huset og trukket over på marken af en ulv, som derefter har efterladt den. 

At Sille ikke blev fundet hurtigere, tror han skyldes, at hun lå i et hjulspor på en majsstubmark, og derfor ikke kunne ses særlig tydeligt. Heller ikke fra den drone, som få dage efter hundens forsvinden, blev sendt op.

– Vi har ledt så meget, og gået og gået, så det gav en vis ro, at hun blev fundet, fortæller Hanne.

Modsat Sille, som aldrig var i stuen, så får Theis lov at være her.

– Da vi fik Sille, havde vi jo børn boende hjemme. Nu er der kun Arne og mig her i vores del af huset, så det er hyggeligt, og han bliver rigtig socialiseret, siger hun med ømhed i stemmen.

Theis er også populær hos anden og tredje generation, som bor i den anden ende af den fædrene gård her i Vestjylland, og så har den lille, energiske hvalp også, helt uden af vide det, et venskab på samvittigheden, som både Arne og Klaus er taknemmelige for.

– Vi havde ikke lært hinanden at kende, hvis det her ikke var sket, så ud af tragedien er der kommet et godt venskab, som Klaus udtrykker det, og Arne nikker.

91 ulveangreb

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har opgjort antallet af ulveangreb på dyr i 2024 til i alt 91 mod 57 året før. 

To hunde er i 2025 blevet bekræftet dræbt af ulve i Danmark, og det er de første bekræftede tilfælde af ulveangreb på hunde i Danmark, siden ulve først blev observeret igen i 2012. 

Styrelsen udgav i september tre pjecer med gode råd til, hvordan man skal forholde sig i områder med ulve. 

De kan hentes på sgav.dk