World Press Photo 2016

Foto: Sara Naomi Lewkowicz Sara Naomi Lewkowicz har vundet en af årets mest prestigefyldte priser for sin serie om parret, der ved et uheld begge blev gravide samtidig.

World Press Photo 2016

Parret ønskede sig brændende et barn. En dag var de begge gravide

Sara Naomi Lewkowicz har vundet en af årets mest prestigefyldte fotopriser for sin serie om parret, der ved et uheld begge blev gravide samtidig.

World Press Photo er verdens mest prestigefyldte prisuddeling for verdens fotografer. Hvis man først har vundet en pris, er man garanteret en plads inde i varmen blandt de dygtigste fotografer.

Krig, konflikt og flygtningekrise fylder naturligt meget ved årets prisuddeling og prisen for årets foto gik også til et billede af en baby, der bæres igennem et hegn i flygtningstrømmen. Men der er også blevet plads til en mindre dramatisk hverdagshistorie, som den om Kate Elazegui og Emily Kehe.

Parret bor i USA og havde et stort ønske om at blive forældre. De var 36 og 39 år, da de gik i gang med fertilitetsbehandling af Emily, der er den yngste. Men efter adskillige mislykkede forsøg, besluttede lægen at sætte Kate i gang med fertilitetsbehandlingen. Sandsynligheden for, at de begge blev gravide, var så lille, at lægen ikke regnede det for en mulighed.

Men et par måneder efter stod de med hver deres positive graviditetstest. Fotografen Sara Naomi Lewkowicz har nu vundet tredjepladsen for hverdagskategorien af World Press Photo, fordi hun har fulgt Kate og Emily igennem hele deres graviditet.

 

 

 Se alle vinderne ved World Press Photo 2016

Se, hvad vi ellers skriver om: Samfund

610x200_woordy_knap2.jpeg