Portræt af Dorthe Nors. Hun har mørk og lyst hår, og ser væk fra kameraet. Hun har en sort t-shirt og en sort blazer på.

Da Dorthe Nors flyttede fra storbyen og hjem til Vestjylland overraskede især én ting hende

Da forfatter Dorthe Nors for alvor brød igennem internationalt, savnede hun sine jyske rødder mere end normalt. Og da hun flyttede tilbage til Vestjylland, opdagede hun, at hun skulle genlære de kulturelle koder for ikke at jokke i spinaten.

Din nye roman handler om en kvinde, der flytter til et lille lokalsamfund for at hellige sig sin forskning, og romanen undersøger temaer som grænser og kulturelle normer. Hvad gav dig inspiration til bogen?

"Jeg ville meget gerne skrive en bog, der handler om et landskab, der er stort, smukt, vildt, øde og uafgrænset – men hvor der trods afvandringen stadig bor en del mennesker. 

De slags steder findes i store områder af Danmark, og jeg elsker den form for natur, de områder har. Jeg kunne mærke, der virkelig var noget interessant ved at fokusere på et naturrigt, øde område, som jeg altid har været meget fascineret af."

Kan du selv spejle dig i nogen af bogens tematikker?

"Ja, jeg er selv opvokset i et lille landsogn, Sinding-Ørre, på Herningegnen. Da jeg blev ældre, flyttede jeg fra sognet og kom på universitetet, og hele verden kaldte pludselig på mig: Aarhus, København, endda USA. 

På den måde kender jeg til det med at vokse ud af en kultur, som man helt rodfæstet elsker dybt, men som man ikke kan blive i – men som man alligevel vender tilbage til på et tidspunkt. 

Jeg flyttede fra København og tilbage til det vestjyske område for 12 år siden, fordi hele verden pludselig larmede. 

Jeg fik mit store gennembrud, og lige dér, midt i medielarmen, savnede jeg mine rødder helt utroligt meget. Det at flytte tilbage til den kultur, man er vokset ud af og stadig holder meget af, er ikke ukompliceret, når man har taget hele verden ind. 

Det har både været spændende og kompliceret at vende tilbage til de kulturelle normer og koder, der er her, men det har ikke frarøvet mig min kærlighed til at bo her. Det var lidt som at vende hjem til et gammelt familiemedlem. 

Jeg tror, det er vanskeligt for alle at vende tilbage til det sted, man kommer fra, efter at have været ude og lære en masse nye sociale koder, vaner og normer. Så er man, i en eller anden grad, en fremmed fugl et sted, hvor man faktisk hører hjemme."

Hvad har overrasket dig mest ved at vende tilbage til din hjemegn som voksen?

"Min kærlighed til min hjemegn har overrasket mig mest, for jeg elsker helt grundlæggende at bo her. 

Men også at der var sociale koder og en indforståethed, som pludselig var vanskelige for mig, selvom jeg havde kendt det før. Man skal ikke flytte sig ret langt geografisk, før janteloven findes i bedste velgående, og man bliver nødt til at tone sig lidt ned, tænke over, hvad man siger, og ikke larme alt for meget. 

Jeg tror, at der gælder visse spilleregler for alle små, indforståede miljøer, og de spilleregler bliver man jo nødt til at lære for ikke at stikke ud og for ikke at blive et problem for fællesskabet. 

Hver eneste gang vi rykker ind i et nyt fællesskab, skal vi lære reglerne, koderne, grænserne og alt det usagte at kende."

Hvilke kulturelle koder har du selv skullet (gen)lære?

"Nu er jeg lige flyttet et nyt sted hen, cirka 40 kilometer længere ind i landet, og her er sikkert også nye kulturelle koder, som jeg skal lære. 

Selv da jeg boede i Valby, skulle jeg lære nye kulturelle koder, hvis jeg bare skulle flytte til Hellerup eller Christianshavn. 

Jeg kan helt konkret huske en gang, da jeg lige var flyttet tilbage til Vestjylland, hvor jeg gerne ville være medlem af den lokale borgerforening. Jeg skulle betale et kontingent, og da jeg spurgte "til hvem", sagde de, at dem skulle Anita da have.

Jeg vidste bare ikke, hvem Anita var. Man ved, hvem alle er, og det er et samfund, hvor efternavne ikke er vigtige. Det er der i virkeligheden noget vidunderligt smukt i, men det tager noget indlæringstid og kræver, at du sætter dig ind i deres kulturelle koder. 

Og Anita var forresten meget sød."

Har du nogensinde slået dig på de koder?

"Da jeg vendte tilbage efter mange år, havde mit forfatterskab generelt givet mig et stort, nyt verdenssyn. Jeg havde måske nok en forestilling om, at alt, hvad jeg mente og tænkte, var vigtigt for andre. 

Det lærte jeg hurtigt, at det ikke var. Så jeg har slået mig lidt på janteloven et par gange, ja. Når man er vant til at skulle råbe op, stikke ud og have meninger for at blive set og anerkendt, så kan man nemt komme til at jokke i spinaten, når man vender tilbage med den energi. 

Det er klart, at der er andre koder, og dem skal man jo lære at kende, så man kan agere i dem – og også finde måder at gøre sig fri af dem på. Man skal respektere og lære at forstå den kultur, man flytter til, så man kan navigere i den. 

Det er uretfærdigt over for det sted, du flytter hen, at antage, at det er dem, der skal ændre sig, men jeg mener heller ikke, at man skal knække sig selv for at assimilere. 

Prøv at forstå kulturen først, inden du afviser den."

Hvordan er dit forhold til janteloven?

"Janteloven er et generelt dansk problem, som ikke kun har sin gang i Jylland, men i hele landet. Jeg elsker det sted, jeg kommer fra, og holder af den kultur, der er – men det er ikke ensbetydende med, at jeg er rummet af den kultur. 

Den dobbelthed skal jeg som menneske vænne mig til, og jeg synes, at janteloven er noget skidt. 

Bogen handler også meget om, hvordan det er at være anderledes i en kultur, hvor det at være ens er vigtigt. Men det, jeg godt kan lide, er, at jeg kan være i fred her. 

I mit hverdagsliv har jeg intet behov for at stikke ud – jeg går rundt i mine gummistøvler med uglet hår. På den måde passer det mig fint, for i perioder er mit arbejdsliv meget vildt og glamourøst med fjerboa og bonede gulve. 

Så jeg holder meget af, at jeg kan grounde mig et sted med rolige omgivelser, vild natur og bare blende ind."

Om Dorthe Nors, 54 år

  • Forfatter og aktuel med romanen 'Spænd'.
  • Debuterede i 2001 med kærlighedsromanen 'Soul' og har udover selvstændige værker skrevet til store, internationale medier som The New Yorker, Harpers Magazine og The Guardian.
  • Bor på den jyske vestkyst.