-
Rasmus' hårde tid på "Forræder"-slottet: Blev en anden
-
"Forræder"-Rasmus afslører: Ét mord var værre end alle de andre
-
Ikke set på tv: Rasmus afslører detaljer om konklavet
-
”De forstod slet ikke, at jeg ikke ville arbejde 60 dage uden løn”
-
“Forræder”-Stefan afslører: Har fået en udenlandsk flirt
-
Vidste du det? Her er Line Kirstens kendte mand
-
Dét fortyder Havshen i "Forræder"
-
Efter "Forræder"-exit: Havshens verden faldt sammen
-
Marie Watson fik en skummel besked: Sådan blev hun tilbudt “Forræder”
-
Her er Signe Kraghs private kærlighed
-
Så meget får deltagerne i løn for at være med i "Forræder"
-
Emil Lange skal giftes

Er du JEG-, VI- eller MAN-orienteret?
Jeg siger til min mand „skal vi ikke besøge min mor i weekenden?“ Han svarer „jeg har tænkt mig at arbejde“… Eller du siger til din chef „skal jeg ikke tage den opgave?“ og hun svarer „man skal have mere erfaring for at kunne klare det“…
Hvorfor bliver jeg irriteret på manden, og hvorfor føler du dig overset af chefens udmelding? Det er, fordi vi kommer med forskellige perspektiver og ofte tager for givet, at dem, vi kommunikerer med, kommer samme sted fra. Men det gør de ikke nødvendigvis, og derfor misforstår vi hinanden.
Min mand synes, at jeg inkluderer ham på forhånd ved at sige vi i stedet for at sige „jeg vil gerne op til min mor, vil du med?“ Og jeg synes, han er ubetænksom, fordi han ikke spørger mig, hvad vores weekendplaner er. Og du undrer dig over, hvem din chef egentlig taler om, når hun siger man.
Hvor er du fra?
Første gang, jeg blev introduceret for „jeg, vi, man“-tankegangen gik et lys op for mig. I sin enkelthed går den ud på, at vi mennesker har et primært kommunikationsmønster. Nogle kommer fra en kerne af „jeg“.
Er du jeg-orienteret, siger du ofte „jeg“ og er god til at mærke, hvad du vil og ikke vil.
Andre er mere tilpas i „vi“. Er du vi-orienteret, går du op i at være enig, føle demokrati og tænker i, hvad du mener, er bedst for alle.
Er du mest til man, forholder du dig til facts og „dem“ og „det“. Du lægger også vægt på rigtigt og forkert, og tingene skal og kan altid bevises – ellers har de ingen værdi.
Du kan have lidt af alle tre perspektiver, men er bedst tilpas i én af dem, og det kan give udfordringer i din daglige kommunikation.
|
|