Er du JEG-, VI- eller MAN-orienteret?

Af: Sofia Manning
Foto: Miklos Szabo, I Stock Photo

Livsstil

ALT for damerne

28. Sep 2009 - 10:57

Jeg siger til min mand „skal vi ikke besøge min mor i weekenden?“ Han svarer „jeg har tænkt mig at arbejde“… Eller du siger til din chef „skal jeg ikke tage den opgave?“ og hun svarer „man skal have mere erfaring for at kunne klare det“…

Hvorfor bliver jeg irriteret på manden, og hvorfor føler du dig overset af chefens udmelding? Det er, fordi vi kommer med forskellige perspektiver og ofte tager for givet, at dem, vi kommunikerer med, kommer samme sted fra. Men det gør de ikke nødvendigvis, og derfor misforstår vi hinanden.

Min mand synes, at jeg inkluderer ham på forhånd ved at sige vi i stedet for at sige „jeg vil gerne op til min mor, vil du med?“ Og jeg synes, han er ubetænksom, fordi han ikke spørger mig, hvad vores weekendplaner er. Og du undrer dig over, hvem din chef egentlig taler om, når hun siger man.

Hvor er du fra?

Første gang, jeg blev introduceret for „jeg, vi, man“-tankegangen gik et lys op for mig. I sin enkelthed går den ud på, at vi mennesker har et primært kommunikationsmønster. Nogle kommer fra en kerne af „jeg“.

Er du jeg-orienteret, siger du ofte „jeg“ og er god til at mærke, hvad du vil og ikke vil.

Andre er mere tilpas i „vi“. Er du vi-orienteret, går du op i at være enig, føle demokrati og tænker i, hvad du mener, er bedst for alle.

Er du mest til man, forholder du dig til facts og „dem“ og „det“. Du lægger også vægt på rigtigt og forkert, og tingene skal og kan altid bevises – ellers har de ingen værdi.

Du kan have lidt af alle tre perspektiver, men er bedst tilpas i én af dem, og det kan give udfordringer i din daglige kommunikation.

HVILKEN TYPE ER DU?

TEST DIG SELV PÅ NÆSTE SIDE

JEG-PERSPEKTIVET

• Tænker du ofte på egne behov først? På hvordan du vil have det?

• Reagerer du, når andre forudsætter, hvad du vil og ikke vil?

• I diskussioner bruger du helt naturligt „jeg mener“?

• Bliver du provokeret, hvis andre ikke tager dine meninger alvorligt?

• Har du følt modstand i (f.eks. akademiske) kredse, hvor jeg-perspektivet kan blive set ned på?

• Er du en „jeg“-person, så nyd, at du er i kontakt med egne behov, og vid, at du vil få stor gavn af at lære de andre perspektiver at kende. Det vil give dig større spillerum, og du kan undgå mange misforståelser.

HVIS DU VIL LÆRE AT BRUGE DE ANDRE PERSPEKTIVER

1. Næste gang, du møder en „man“, så prøv selv at bruge „man“. Som en form for træning i en ny måde at se tingene på.

2. Er du et sted (f.eks. på en arbejdsplads), hvor vi-perspektivet hersker, så fortæl, at du har jeg-perspektivet, og se, om I ikke alle kan lære noget (vis dem evt. denne artikel).

3. Tjek dine tætte relationer, og se, om dit jeg-perspektiv giver udfordringer dér. Hvis det gør, så prøv at lægge mærke til, hvor din mand, veninder osv. kommer fra, og tænk over, om du kan møde dem dér engang imellem?

VI-PERSPEKTIVET

• Har du for travlt til at holde de løfter, du giver dig selv (motion, mad, pauser osv.)?

• Har du svært ved at sige nej? Også til ting, du egentlig ikke har lyst til? Tænker du „vi“ om dig og din partner/ veninder (og forudsætter, at han/de gør det samme)?

• Kommer andre på en eller anden måde altid først?

• Har du svært ved at sætte dine egne behov først, selv om du ved, det ville være godt?

Kan du genkende dig selv, kan du rose dig selv for at være god til at tænke på andre, men omvendt vil du have godt af at lære at sætte dig selv først.

HVIS DU VIL LÆRE AT BRUGE DE ANDRE PERSPEKTIVER

1. Prøv i en uge kun at tale fra jeg-perspektivet. Hvis du falder i, så ret dig selv og sig „det, jeg mente, var…“

2. Evaluér det, der fylder dit liv. Hvis størstedelen er fokuseret omkring „vi“, så sortér, og sørg for, at mindst 25% af dine gøremål kommer fra „jeg“. Føles det som meget, så husk, at du kun kan være der fuldt ud for andre, hvis du selv er fyldt op.

3. Notér samtlige gode grunde til, at du skal være der endnu mere for dig selv.

MAN-PERSPEKTIVET

• Siger du „man“ om det meste, også når det handler om dig selv?

• Har du en noget teoretisk tilgang til livet?

• Skal alt kunne vejes og måles for at være sandt?

• Har du svært ved, eller bruger du aldrig jeg-form?

• Føler du nogen gange, at du ser dig selv udefra?

Kan du genkende dig selv, er det på tide at indse, at du ikke er kronprinsen, og at give en lille smule slip på man-perspektivet. Bruger du det hele tiden, er det måske, fordi du holder følelser, ønsker og behov på afstand. Eksperimentér med „vi“ og „jeg“, og se, hvad der sker!

HVIS DU VIL LÆRE AT BRUGE DE ANDRE PERSPEKTIVER

1. Udeluk „man“ fra din tale i en uge. Brug i stedet „vi“ og „jeg“. Læg mærke til, hvor tit du har lyst til at sige „man“ og ros dig selv, når du udvider dit univers med et af de andre perspektiver.

2. Efter en uge udeluk da „man“ også fra din indre dialog. Det kan være rigtigt udfordrende. Men prøv det! Når du falder i, skal du bare op på hesten igen.

3. Bed om feedback: Få dine omgivelser til at fortælle dig, når du går i „man“-fælden”