Faren, der ikke tog orlov: “Jeg er måske lidt old-fashioned”

Af Lene Roe Rasmussen og Linnea Støttrup Molbech

For Rasmus Brohl lå det aldrig i kortene, at han skulle tage orlov, da datteren Alma kom til verden. Han er ­selvstændig entreprenør, og det var for ham ikke en mulighed at tage forældreorlov.

– Det ville jo betyde, at alt det, jeg arbejder med, kunne risikere at gå nedenom og hjem, hvilket ville være rimelig fatalt. I forældreorlovshenseende kan det godt være en ulempe ved sådan nogle mindre virksomheder, som jeg kører – der er ikke rigtig nogen til at tage over.

Men havde Rasmus' arbejdssituation været en anden, er han i­kke sikker på, det ville ændre noget ved hans beslutning om ikke at tage orlov.

– Det er ikke, fordi jeg hungrer efter at gå rundt derhjemme. Jeg er familiefar, men så alligevel ikke. Man må ikke misforstå det, for jeg elsker Alma, og jeg laver ikke andet end at ligge nede på gulvet med legoklodser, når jeg kommer hjem, men jeg er nok ikke sådan en typisk blød mand, der godt kan lide og gå rundt i hjemmesutter og hygge og kræse og lave mad. Ham er jeg ikke.

Det er dog ikke, fordi tid med familien ikke bliver prioriteret. ­Efter Alma er blevet født, har familien været meget ude at rejse, da fleksibilitet er en af de ting, der følger med det at være selvstændig.

– Man bliver nødt til at tænke en lille smule alternativt, når man sidder i en situation som jeg. Jeg vidste jo godt, at jeg ikke ­ville have de der seks måneders relation til Alma gennem orloven, og at jeg derfor måtte strikke det sammen på en anden måde. Og det har jo været enormt skønt at være sammen med både Alma og min kæreste på de forskellige rejser.

Rasmus er ofte blevet mødt med undren over beslutningen, da det egentlig er normalen i hans omgangskreds, at manden også tager orlov.

– Der er mange, der siger til mig, at det da må være svært at være så meget væk hjemmefra. Men jeg ved, at hun har det ekstremt godt. Både hun og min kæreste har det godt, og det giver mig ro på. I gamle dage tog manden jo også bare på arbejde, og det er vores forældre jo ikke blevet fuldstændigt hjerneskadede af. Jeg er nok også lidt mere old-fashioned på den måde, at jeg gerne vil forsørge min familie.

Når man ikke har uanede mængder af tid med sin familie, er man, ifølge Rasmus, også ­mere til stede, når familien er samlet.

– Når jeg er sammen med Alma, så er jeg der virkelig. Jeg kan være på kontoret og arbejde 110 procent, men når jeg så kommer hjem, så er jeg dér 110 procent. Hvis jeg gik derhjemme hele ­tiden, så ville tankerne nok i højere grad vandre, eller jeg ville falde over en sjov video på nettet... På den her måde ved jeg, at jeg har en time om aftenen og nogle timer om morgenen, hvor vi så har det skide skægt.

LÆS OGSÅ: Der er ikke markant flere mænd på forældreorlov, end der plejer

LÆS OGSÅ: “Nogle opfatter orloven som en boble, hvor alt går i stå, men det er jo der, livet er”

LÆS OGSÅ: Når en donor er bedre end en forkert far