9 måder ”Sex and the City” har formet mig som kvinde – på godt og ondt

Af Amalie Nebelong

KLUMME: Første gang, jeg så Sex & The City, var i mine tidlige teenageår. Jeg boede i Århus på det tidspunkt og var på besøg hos min seje moster på Sjælland. Jeg husker tydeligt den aften, hvor hun introducerede min bror og mig til serien, som hun allerede var faldet pladask for selv.

LÆS OGSÅ: 7 mænd, jeg under ingen omstændigheder vil date igen

En helt ny verden åbenbarede sig for mit ungpigehjerte, da jeg konfronteredes med disse fire seje kvinder og deres liv på Manhattan. De var stærke og skrøbelige på samme tid. Og så havde de altid fantastisk tøj på. Især Carrie, selvfølgelig.

LÆS OGSÅ: Derfor er det så svært at finde "gode" mænd i 30'erne

De næste mange mange år fulgte jeg Carrie, Charlotte, Miranda og Samantha på nært hold. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at jeg blev en ung kvinde parallelt med, at jeg så seriens seks sæsoner (inklusiv utallige reruns). Derfor er det heller ikke helt overdrevet, når jeg siger, at jeg lærte en del om livet fra denne fiktive virkelighed. Og når jeg ser tilbage på min ungdom, men også på mit liv som voksen kvinde, må jeg erkende, at serien har haft en virkelig stor indflydelse på mit livssyn. Et livssyn jeg til tider har skullet kæmpe en smule for at vriste mig fri af.

Herunder har jeg oplistet den gode samt den dårlige indflydelse Sex & The City har haft på mig som kvinde.

God indflydelse:
- Du kan sagtens have fantastisk sex med én, der ikke er tiltrækkende. Noget af det hotteste sex Charlotte har haft, er med en rabbiner. Helt hemmeligt og forbudt (og han havde et yderst underligt overskæg og var temmelig overvægtig). Det synes jeg er en god pointe i vores meget ydre-fokuserede samfund.

- At være uperfekt er faktisk helt i orden. Da Carrie slår en prut under Mr. Bigs svinedyre ægyptiske lagener, er hun døden nær af flovhed i flere dage. Men det viser sig, at prutten har fyldt en del mere i hendes liv end i Mr. Bigs. Han synes nærmere, at hun opfører sig meget mærkeligt i dagene efter, fordi hun forsøger at kompensere for prutten ved at være overdrevet cool.

- Kvinder er stærke og selvstændige og bør ikke finde sig i noget som helst pis. Kvinder kan opnå, hvad de vil. Dét synes jeg, at serien har været med til at banke ind i mit hoved. At kvinder så i virkeligheden skal kæmpe lidt mere med næb og kløer for at opnå deres drømme – end seriens privilegerede firkløver - er en anden snak.

- Selvom vi kvinder for længst har bevist, hvor kompetente og hårde vi kan være på arbejdsmarkedet, er det okay stadig at holde fast i, at vi har nogle bløde sider netop i kraft af, at vi er kvinder. Som da Miranda er nødt til at konfrontere sine chefer i advokatfirmaet, da hun får skæld ud for at have været fraværende. Godt nok er Miranda karrierekvinde, men hun er ikke en robot. Så når hendes mor lige er død, og hun har en lille baby derhjemme, ved hun i hvert fald godt selv, hvor hendes hjerte ligger.

- Noget af det, serien har været allerbedst til i mine øjne, er at vise, at vi kvinder ikke behøver være perfekte. For eksempel kan det være decideret charmerende ikke at vide noget om politik. Carries politikerkæreste synes i hvert fald, at hun er utrolig sød og vittig i og med, at hun ikke ved en døjt om hans fag. Har hun nogensinde stemt? Nej. Og hvor ville hun stemme, hvis hun skulle? "I hvilken som helst kreds nær Barneys (stormagasin, red.)."

Ikke så god indflydelse:
- Hvis en mand er over 30 år og single, er der helt klart noget galt med ham ifølge Miranda. Hvorimod singlekvinder over de 30 år blot er kræsne. Sikke noget vrøvl. Men udtalelsen har alligevel bidt sig lidt fast i mig, selvom jeg nødigt vil indrømme det.

- Sex & The City proklamerer at ville vise, at kvinder kan være lykkelige og stærke uden mænd. Det er seriens præmis. Men den ender alligevel på mange måde med at konkludere, at kvinder i sidste ende bare gerne vil have en mand. Det synes jeg er lidt tamt og ikke helt rigtigt.

- Den utilregnelighed, der omkredser Mr. Big, har jeg i min ungdom kastet over på mange af de mænd, jeg har mødt på min vej. En indstilling til at mænd er fra en anden planet, og at du er nødt til at spille et spil for at fange dem i dit net. En temmelig usund indstilling til det modsatte køn, som jeg har skullet bruge en del energi på at fralægge mig.

- Den ultimativt dårligste indflydelse, Sex & The City har haft på mig, omhandler (over)forbrug. Jeg er vokset op med at tro fuldt og fast på, at det er din ret som kvinde at købe alt det tøj og alle de accessories, du lyster. Og at det ikke vil få nogen som helst konsekvenser for noget som helst. Naivt? Ja, meget.

LÆS OGSÅ: "Når nogen spørger, om jeg har en kæreste, siger jeg: Nej, jeg er fri"

LÆS OGSÅ: ”Vi kvinder lider af 2 grundlæggende misforståelser om mænd”

LÆS OGSÅ: ”Jeg vil hellere have et barn med en ven end med en kæreste”