"Hvem ved, hvad der kunne være sket, hvis I ikke var blevet opdaget"
SPONSORERET indhold

Du er hovedpersonen i ny erotisk roman

I Helena S. Paiges erotiske roman ”En kvinde går til bryllup” er du hovedpersonen. Og du er på vej til bryllup med en fremmed som chauffør. Han har en forfærdelig musiksmag, men han er lækker, betænksom og pakker en perfekt madkurv. Og det, der sker på turens picnic, er måske ikke helt uventet… Læs et uddrag her. 

Af:: Uddrag af Helena S. Paiges ”En kvinde går til bryllup” Foto: Alamy
16. feb. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

Du kan ikke lade være med at være en lille smule tilfreds med dig selv. Det var helt klart den rigtige beslutning at tage Steve med til brylluppet. Her sidder du, på vej til et sommerbryllup i en rød vintage-cabriolet med en lækker fyr ved din side – du er simpelthen stjernen i din egen, romantiske filmkliché.

Du læner dig tilbage i sædet og nyder blæsten, der kærtegner din hud. Det hjælper også, at Steve er endnu flottere, end du husker ham. Høj og langlemmet og med et smil, der når helt op til øjnene hver gang. Du kan næsten ikke vente, til I træder sammen ind på hotellet. Janes øjne vil være ved at trille ud af hovedet på hende, og selv Lisa bliver helt sikkert imponeret.

Der er kun et par enkelte småting: Du har stadig ikke helt forstået, hvad det er, han laver. Han omtaler det som “videreuddannelse”, men han har da i det mindste et arbejde, er berejst og virker, som om han rigtig godt kan lide dig. Okay, du blev lidt bekymret, da han så ivrigt takkede ja til at være din date til brylluppet og entusiastisk tilbød at køre op til det sted, hvor brylluppet skulle holdes, men alle bekymringer forsvandt som dug for solen, da han kom og hentede dig – præcis på klokkeslet – i den usædvanligt seje bil og bad dig tage plads i passagersædet. Han havde endda taget et silketørklæde med, som du kunne binde om dit hår, og du følte dig lidt som Grace Kelly, da I kørte gennem forstæderne, mens folk kiggede beundrende efter jer. Så langt, så godt.

Du har ringet til hotellet – et af den der luksuriøse slags, der ligger ude på landet – og reserveret et ekstra værelse til ham, men nu, hvor du i smug betragter din date, der er iført solbriller og en stram T-shirt og kører let og ubesværet, kan du ikke lade være med at spekulere på, hvordan det ville være at dele et værelse i stedet for.

I lægger byen og trafikken bag jer. Steve har programmeret gps’en til at vælge den smukkeste rute, og inden længe ruller I igennem et bakket landskab ad smalle veje langs blomstrende hække. Hist og her stikker spiret af en landsbykirke op mellem de runde bakker. I har ikke udvekslet mange ord, men er tilfredse med at betragte landskabet, der glider forbi. Det er en behagelig tavshed, som om du har kendt ham i evigheder.

Uden at fjerne blikket fra vejen rækker Steve sin hånd ud og fletter sine fingre ind i dine. “Er du sulten?” spørger han. Du havde så travlt med at gøre dig klar her til morgen, at du sprang morgenmaden over. Et let måltid på en charmerende lille landsbykro ville da ikke være af vejen. “Jeg kunne måske godt spise lidt,” svarer du. Steve sætter farten ned og kører ind til siden lidt uden for en lille landsby. Der er ikke nogen hyggelig kro i nærheden, kun marker.

“Hvorfor standser vi her?” spørger du.

“Vent og se.” Han går om og åbner bagsmækken og hiver en picnickurv frem.

“Har du pakket madkurv?”

“Jeg tænkte, at det måske var en god ide.”

Han peger på et stort egetræ, der står næsten midt i en hvedemark, hvis aks svajer blidt for vinden. En stente markerer en sti, der snor sig op forbi træet. Det er næsten for idyllisk til at være sandt. Du ser dig omkring. Står der en strygerkvartet skjult et eller andet sted?

LÆS OGSÅ: Jakob Olrik: 3 ting, du skal vide om hans...

Men der er kun fuglesang og en traktors brummen i det fjerne.

Steve tager dig i hånden og hjælper dig ridderligt gennem stenten. I slentrer op ad stien. Det bløde græs og mælkebøtterne kildrer dine bare ben. Da I når hen til lysningen under egetræet, breder han et blødt mohairtæppe ud. Du sparker skoene af og dumper ned ved siden af ham, mens han giver sig til at pakke maden ud. Utroligt – der er sandwich uden skorpe, chokoladecupcakes og en flaske chardonnay i kølefrakke.

“Har du selv lavet alt det?” spørger du.

“Ja, selvfølgelig.”

“Hold da op. Hvor længe var det, du sagde, at du havde været single?”

Han ser lidt genert ud.

“Jeg tager mig god tid. Men hvis jeg bliver ved at date og hele tiden er åben over for nye muligheder, finder jeg nok den rette på et tidspunkt. Jeg må ikke opgive håbet.”

Han skænker et glas til dig og hælder kun et par dråber op til sig selv.

“Jeg kører jo,” siger han og trækker på skuldrene.

Aha, ansvarlig er han altså også. Så giver han dig en sandwich i en stofserviet. Den er lækker – en enkel kombination af fuldkornsbrød, smør og saftig, stegt kylling med et strejf af rosmarin. Du sukker tilfreds og tager en tår af vinen, der er lige så god. Cupcakene er endnu bedre. De har et dekadent fyld af lækker, mørk chokolade.

“Har du også selv bagt de her?” spørger du og slikker fingrene.

“Nej, det kan jeg vist ikke tage æren for. Der ligger en virkelig god bager lige rundt om hjørnet fra min lejlighed. De har vildt gode kager, så der var jeg lige henne i morges.”

Netop som du tror, at tingene ikke kan blive bedre, plukker Steve en mælkebøtte og stikker den om bag dit ene øre. Det kildrer varmt i dit mellemgulv, og du rykker lidt tættere på ham. Han lader hånden glide op ad din arm og aer blidt din skulder og nakke, indtil hans fingre finder vej til dit hår. Så flytter han pludselig hånden. Du bliver en anelse forvirret, men han skubber bare picnickurven til side. Du skælver forventningsfuldt. Lyden af fuglesang bliver svagere, da Steve bøjer sig frem mod dig, og du oplever det korte, vidunderlige øjeblik, hvor du ved, at I skal til at kysse hinanden rigtigt for første gang. Du bliver ikke skuffet.

Han har ikke travlt, men er heller ikke alt for forsigtig, og du smelter af nydelse, da hans tunge glider ind mellem dine læber. Du lægger dig ned på det bløde mohairtæppe og lægger armene om hans nakke, så han følger med dig ned. Så overgiver du dig til kysset. Manden er en sand kunstner. Han lader blidt hænderne glide gennem dit hår, og du kan mærke en imponerende bule presse mod dit lår. Du modstår fristelsen til at række ud efter den – i alt fald lidt endnu. Du har ikke mere luft tilbage i lungerne, da han flytter munden til din hals og langsomt bevæger sig om til dit øre. Han tager forsigtigt øreflippen mellem tænderne, mens dine fingre udforsker hans imponerende rygmuskler.

Han standser op et øjeblik. Han ser dig ind i øjnene og trækker så forsigtigt din ene kjolestrop ned over din skulder.

“Ja,” mumler du og lader selv hænderne glide ned ad hans ryg, op under T-shirten og om til maven, ivrig efter at finde ud af, om hans mavemuskler føles lige så gode, som de ser ud. Det gør de.

LÆS OGSÅ: Jakob Olrik: Her er teknikken til at blive en god kysser

Din egen udforskning forstyrres af hans, for hans mund bevæger sig længere og længere ned. Han planter kys på først dit kraveben og så mellem dine bryster. Han trækker din kjole ned og tager dit nøgne bryst i hånden, mens han langsomt og æggende planter en række kys på brystvorten. Du mærker, at han trækker den anden kjolestrop ned. Nu er begge dine bryster blottede for den bløde, varme vind og den nydelse, hans mund kan give dig.

Han stikker hånden op under kjolen og lader fingrene glide op ad dit lår, mens hans tunge glider rundt og rundt om din ene brystvorte. Så retter han opmærksomheden mod det andet bryst. Du udstøder et suk, da den lette brise kærtegner din nu våde brystvorte og får dig til at skælve af indestængt begær.

Hans hånd glider nu op over dine trusser, der allerede er gennemblødte. Du spreder benene lidt, så han bedre kan komme til, og stønner lavmælt, da han kører fingeren hele vejen ned langs din revne. Først er bevægelserne bløde, men så øger han fingrenes pres på trusserne. Han begyndte med to fingre, men nu bruger han fire, og hver gang han når dit venusbjerg, strejfer han klitoris. Det føles, som om det kun er trussernes tynde stof, der forhindrer dig i at komme på stedet.

“Kom”, siger du og skubber hofterne opad, mens han blidt lader tænderne glide rundt om den ene af dine brystvorter. Han stikker fingrene ind under trussekanten, og du trækker vejret hurtigere ved tanken om, hvad han nu vil gøre ved dig...

Pludselig lyder der et brøl fra en motor, og du slår forskrækket øjnene op, netop som en tøffende traktor kommer til syne. Du river dig modstræbende løs fra Steve, trækker kjolestropperne op og hiver ned i skørtet. Steve børster forsigtigt græs af din ryg. Du er fristet til at ignorere, at der er tilskuere – du var så tæt på at komme – men du kender jo dårligt nok fyren, så måske var det meget godt, at bondemanden der lige kom kørende. Hvem ved, hvad der kunne være sket, hvis I ikke var blevet afbrudt?

Nu sidder du igen i bilen. Det summer behageligt i dit hoved efter det ene glas vin, og din krop kan stadig mærke Steves behændige fingre og hans mund. Det klør lidt på ryggen, der hvor den var i berøring med græsset, men du føler dig varm af solen og kyssene og forventer mere senere. Hvordan kunne du overhovedet overveje at gå alene til festen?

“Skal vi høre noget musik?” spørger Steve.

“Ja, fint,” svarer du.

Han roder lidt med sin iPod, og pludselig fyldes bilen af blød firserrock på max-volumen. Det var ikke lige det, du havde tænkt dig.

“Du kan bare skifte, hvis der er noget andet, du hellere vil høre,” råber han hen over Foreigner eller Chicago eller Meatloaf eller hvad det nu er, der gjalder ud af højttalerne og får det til at gøre ondt i dine ører.

Du ser hans spillelister igennem. Åh nej. Der er indtil flere “best of” med fx Celine Dion og Jennifer Rush, lydsporet til The Notebook og Greatest Hits med boybandet Westlife. Du mærker et stik af uro. Der er ingen tvivl om, at denne mand er i berøring med sin romantiske side – måske endda lovlig meget. Nå, det er jo ikke, fordi han lytter til panfløjter eller sådan noget. Det kunne være værre.

Det bliver det så også. “I wanna know what love is,” skråler han, da den næste sang når crescendo. Han kigger sigende på dig: “I want you to shooow me.”

Du vrider dig i sædet, mens du prøvende gengælder hans smil. Han tager da pis på dig, ikke? Han lader sikkert bare, som om han er vildt banal. Så er sangen heldigvis færdig, og han tier.

Vejen fører forbi de høje porte ind til flere, store landejendomme, den ene mere pittoresk end den anden. I er virkelig kommet til Weekendbrylluppernes land. I kører over en bakketop og rundt i et sving, og nu ligger jeres bestemmelsessted foran jer i al sin pragt.

Et palæ i kampesten står og lyser i solen med den selvfølge, et par hundrede år på bagen giver. Grunden strækker sig til alle sider, og tætklippede græsplæner strækker sig op mod små klynger af træer. Langs med en stensætning løber en lille bæk, der adskiller haven fra en mark med græssende får. Et kunstfærdigt stykke havearkitektur leder øjet opad, og bag palæet kan man skimte et kapel med et lille tårn bygget af samme, gyldne sten. Det knaser, da I kører op ad den lange, grusbelagte indkørsel, og dit blik fanges af en glitrende sø bag nogle grædepile. Er det svaner derude på vandet?

Jeps, det er det. Steve standser foran trappen op til hovedindgangen af det, der nu er et luksushotel i den dyre ende. Han springer ud og løber rundt om bilen og åbner døren for dig. Du stiger ud og strækker dig, mens du ser ud over søen og nyder duften af roser og stilheden.

“Hvis du går ind og tjekker ind, parkerer jeg omme bagved imens. Så kommer jeg ind med bagagen,” siger Steve.

Du sender ham et smil, og da du vender dig om, griber han din hånd og trækker dig ind til sig, mens han lægger sine arme om livet på dig.

“Hvad? Får jeg ikke noget farvelkys?” mumler han.

Din fnisen bliver til et gisp, da han presser sin mund mod din. Hans tunge leder igen efter din, mens han kysser dig så lidenskabeligt, at du slet ikke kan få vejret. Du ville næsten ønske, at du havde et publikum lige nu: Her står du op ad en vintage cabriolet uden for en større landejendom og bliver kysset som en filmstjerne fra halvtredserne.

Manden har ganske vist en rædselsfuld musiksmag, men ingen er fuldkommen, og han er i hvert fald god til at kysse og laver geniale sandwicher.

Da Steve har kysset dig godt og grundigt – to gange – slipper han dig og forsvinder i retningen af det diskrete skilt med “Gæsteparkering”. Du svæver op ad den brede stentrappe og ind i receptionen. Okay, hvis det er Cee Cee, der har fundet det her sted, er du nok nødt til at revidere din opfattelse af hendes smag. Det er indrettet i charmerende landstil med gamle, blankpolerede træmøbler og chintz i dæmpede farver. På alle bordene står der glitrende kobberkander og porcelænsvaser, fyldt med roser og hortensiaer. Du kan høre et standur tikke, og solen skinner ind gennem de blyindfattede ruder og ned på de ægte persiske tæpper. Længere nede ad gangen kan du se en bar i victoriansk stil med træpaneler, mørke oliemalerier, og et jagttrofæ af et rådyr med et enormt gevir hænger over en kolossal kamin.

Du giver receptionisten dit navn og kommer så i tanker om noget. Der er ingen grund til, at du ikke skulle kunne dele værelse med Steve. Det er måske lidt frembrusende, men du er stadig helt svag i knæene efter det kys udenfor og har lyst til mere. På den anden side kender du ham jo ikke rigtigt. Måske er det bedre at gå forsigtigt frem.


Lindhardt og Ringhof. 320 sider, 149,95 kr.

LÆS OGSÅ: Har du sex for din egen nydelse - eller for hans?