"Hvorfor i alverden er jeg så grim i munden? Er det snapsen?"

KLUMME: I fredags var jeg til julefrokost. Og jeg blev virkelig fuld. Sådan virkelig fuld. En aften, hvor jeg kun husker under halvdelen, og hvor jeg i lørdags lå og kom i tanke om brudstykker af aftenen.

I dag blev jeg så konfronteret med, at jeg efterhånden skal beherske mit knapt så intelligente berusede ordforråd.

Åbenbart har alle, som jeg ikke rigtig kendte, fået en større eller mindre verbal lussing med på cyklen, i baren eller på dansegulvet.

LÆS OGSÅ: "Stresser det mig at være 29 år og single? Ja – ad helvedes til"

Dog har jeg smilet, imens jeg har tilsvinet folk lidt. Og hvorfor har jeg så det? Hvorfor i alverden er jeg så grim i munden? Er det snapsen? Ja, muligvis. Men det kan jeg simpelthen ikke dække mig under. Hvorom alting er, så er undskyldningen "Jeg var fuld, det beklager jeg - og jeg har røde ører" altså ikke god nok.

Og ovenstående kulminerer med en masse tanker og observationer, jeg har gjort mig i løbet af de forgangne to uger.

Vi skal tale pænt - og vi skal tale pænt til hinanden. Uagtet om vi er berusede, uenige eller ikke forstår hinanden. For dialog er simpelthen noget af det allervigtigste, vi har.

LÆS OGSÅ: "Da jeg havde en kæreste, spurgte ingen mig, om jeg var glad"

Op til valget i forrige uge, bemærkede jeg, at jo tættere dagen kom, jo grimmere blev folk i munden. Enten var man pædofil, fordi man stemte nej, eller for elitær såfremt man stemte ja. Vores prominente politikere begyndte at blive personlige overfor hinanden i deres valgkamp, der var usandheder på bordet og de fejeste kneb blev brugt - kun med det formål at vinde.

Og smager sejren godt - eller for den sags skyld, nederlaget, når den såkaldte dialog er ført på usaglig vis?

Nej, det synes jeg ikke. Ligeså vel som jeg ikke synes det er i orden, at jeg bliver en verbal mellemfinger, når jeg drikker snaps. Jeg kan kun forklare det med, at jeg drak så meget, at jeg mistede kontrollen.

Jeg læste forleden dag en blog skrevet af Justitsministeren. Uagtet sagens kerne, synes jeg, det var virkelig fint, at han tilknyttede nogle personlige og relativt ydmyge holdninger - for at få hans mening over bordet. Det mener jeg ikke, er et billigt trick. Det er ærligt. Og blog-indlægget var virkelig fint.

Jeg bemærkede, at flere danskere begyndte - helt ukontrolleret - at svine Justitsministerens holdninger og dertil indlæg. Og førend du dømmer mig - så er min politiske overbevisning fuldstændig ligegyldig, i forhold til hvad jeg stemmer, mener, eller tror på. Kernen i det her er, at modsvarene til denne post er generelle i forhold til den tone, vi bliver præsenteret for - og bidrager med.

Det er noget af det mest grimme og modbydelige, jeg nogensinde har læst. Og det vedrørte faktisk ikke Justitsministeren. Det handlede om sub-kulturer i det danske samfund – og om hvordan os danskere skal passe på vores kerneværdier – på allergroveste vis. Faktisk har jeg ikke lyst til at gentage, hvad der blev skrevet – for jeg blev oprigtig sur, da jeg læste de her ting. Sur over, at man føler sig berettiget til at synke til allerlaveste fællesnævner – de grimme tillægs- og bandeord – for at få ens mening i scenelyset.

Det er åbenbart utrolig nemt at gemme sig bag en skærm og komme med de allermest modbydelige tilsagn - måske fordi man ikke kigger vedkommende i øjnene?
Hvad blev der af takten og tonen?

Jeg tror på at konstruktiv dialog på internettet er en meget fornem læren og en kunnen, man skal tilstræbe sig. For ellers bliver vi et bittert e-samfund, der langer verbale lussinger ud, som vi spiser tyggegummier.

Jeg tror også på, at det er mere end okay at være uenige. Uenighed fodrer forståelse - så længe denne uenighed bliver serveret på en måde der resulterer i en dialog, der er værdig.

Så tal pænt. Vil du ikke nok? Jeg lover, at jeg gør det samme.

LÆS OGSÅ: Derfor skriver han ikke tilbage til dig 

LÆS OGSÅ: Signe Lindkvist: "Nyd og dyrk, at du ikke er som alle andre" 

LÆS OGSÅ: Mit håbløse dating-eventyr på Tinder