"Jeg kan godt misunde min mors ungdom i 70'erne"

Af Sofie Maria Brand 

KLUMME: Ud over sædvanlig kaffeslabberas med min mor har jeg mødtes med hende en gang om ugen i et par måneder – alene med det formål at få familiehistorien, især hendes. Og det blev blandt meget andet til et fascinerende indblik i 60'erne og 70'ernes Danmark – lang tid før mobiltelefoner, ­stressepidemier og onlinedating. På Mors første date, 17 år gammel, blev hun inviteret i Radiohuset og høre Dexter Gordon. Se, det er en date, der vil noget! Den unge mand med stil var Dan Turèll, og de giftede sig året efter i 1965 og holdt sammen i de næste knap 10 år. De var i London i sommeren 67 og i Paris i sommeren 68 – ungdomsoprørets navle. De gik til tonsvis af jazzkoncerter i det oprindelige Montmartre i Store Regnegade, hvor der aften efter aften stod en verdensstjerne på scenen, og hver lørdag demonstrerede de imod Vietnamkrigen foran den amerikanske ambassade. De kørte motorcykel – ofte med en kæmpe oppustelig Batmanfigur bagpå – og til ­folketingsvalget i 68 hængte de Anders And-plakater op inde i stemmeboksen. "Stem på Anders And!"

LÆS OGSÅ: Kvinder indeholder mere end æg og æggestokke

På Forhåbningsholms Allé på Frederiksberg indrettede de i 1969 et ­bofællesskab i en nedlagt husholdningsskole – et meget godt billede på husmoderens fald og ­hippiernes opblomstring. ­Vandrørene ude på badeværelset blev malet i psykedeliske farver, Dan klaprede løs på ­skrivemaskinen, og Mor undrede sig over, hvorfor Sartre havde kvalme, og knoklede på forskellige kunstprojekter – bl.a. i ­Sofiegården, hvor hun havde lånt et værelse for at forberede en udstilling. ­Sofiegården på Christianshavn var ­beboet af alskens unge mennesker og skæve typer, og som en del af aftalen skulle hun rundt og indkradse elpenge, herunder hos et fremadstormende dansk orkester ved navn Gasolin. Gasserne betalte deres el, men det hele blev revet ned i 69 af ­kommunen, der med al magt bekæm­pede slumstormerne.

LÆS OGSÅ: 7 tegn på at du giftede dig med den rigtige

I 1970 kom Thylejren, inspireret af Woodstock-festivalen, og Mor og Dan drønede naturligvis straks derop. Man sov i store fællestelte, og den første dag forsvandt Mors radio, den anden dag ­hendes afghanervest, og den tredje dag tog de hjem. På Forhåbningsholms Allé boede de sammen med journalist og senere reklamemand Jacob Ludvigsen (ham med squaaash-reklamerne), og en septemberdag i 71 kom han glædesstrålende hjem og fortalte om en forladt kaserne, han havde opsnuset. De tog med det samme ud og besigtigede herlighed-erne – og næste dag indtog Ludvigsen området sammen med nogle ansatte på sit aviseksperiment Hovedbladet og udråbte "Christiania – en fri stat"!
Sideløbende med alt dette buldrede ­kvindefrigørelsen derudad – i hjemmene, på arbejdspladserne og i kulturen. Mors metier var kunsten, og hun medvirkede i den første store feministiske udstilling: Kvindeudstillingen XX på Charlottenborg i 1975, som for nylig blev vakt til live i den retrospektive udstilling What's Happening? på Statens Museum for Kunst. Hun strøg også af sted til Femølejren, da den opstod i 71, og hun var i første halvdel af 70'erne med i forskellige ­kvindegrupper, bl.a. "Kvinder er den halve verden", som var af den mere opbyggelige slags, hvor man diskuterede, hvordan det gik fremad for kvinder. Samtidig kom hele yoga- og meditationsbølgen, og Mor flyttede i ashram for en tid. Dette er bare en brøkdel af, hvad der skete i en enkelt kvindes liv. Min mors. Hendes generation gjorde oprør, de ønskede mere frihed og frisind, og de ændrede samfundet radikalt i forhold til musik, mode, medier, livsstil, ligestilling, opdragelse – you name it. Men spørgsmålet er, hvor godt vi har forvaltet det, og hvor langt vi er kommet siden da? Det har jeg til gode lige at vende med Mor. 

LÆS OGSÅ: "Kærlighed betyder mere for mænd end for kvinder"

LÆS OGSÅ: "Jeg var nærmest en lille mus – altså ikke fysisk – men jeg var sindssygt usikker"

LÆS OGSÅ: Mikael Kamber: ”Så tag dog og fri til jeres kvinder!”