"Jeg overtrådte grænsen for, hvor længe man må kigge på hinanden i fællesbadet”

KLUMME: "Hvad glor du på?" Hun står lidt forlegen under bruseren og lader nænsomt vandet omfavne sin krop, mens hun vasker de sidste klorrester af huden og håret. Hun siger det ikke højt, men ilden i hendes øjne taler sit tydelig sprog: jeg har overtrådt grænsen i baderumsparagraffen for, hvor og hvor længe man må kigge på hinanden i fællesbadet. Jeg vasker mig under armene og kaster fortvivlet blikket videre på hendes shampooflasker på gulvet, men kommer pludselig i tvivl om også disse indgår i den uskrevne lov om baderumsadfærd og -etik.

LÆS OGSÅ: Single-far: "Man kan godt føle sig amputeret i forhold til kernefamilielivet" 

Lidt studsende over situationen, forsøger jeg at regne ud, hvorfor det er så spændende at kigge på denne nøgne kvindes krop - og hvorfor jeg ikke må. Er det fordi maven hænger i tre lag og næsten dækker hendes ubarberede urskov at et venusbjerg? Er det fordi hun nødsages til at løfte de lange bryster for at fjerne eventuelt skidt og snavs, eller er det de bulede lårs kamp om pladsen, der fascinerer mit blik? Hendes hår er langt og sundt, hendes hud er fejlfri og neglene er velsoignerede, polerede og så æstetisk smukke som negle nu kan være. Ikke som mine spaltede tjavser af et hår, min urene og lettere bebumsede hud og det der engang kaldtes tånegle, men som efter meget løb, mest af alt minder om krateret til en blå-gul betændelsessø.

Uden at bedømme hende, uden at afskyes eller tiltrækkes, kigger jeg bare. Undersøger. Jeg er sikker på at hun er en både sød, imødekommende og Hakkebakkeskovs-rar due ude i den virkelige verden, men her i fællesbadet minder hun snarere om en vogtende ravn. En ravn der vogter om sin sårbarhed, værdighed og selvtillid. Ja måske endda hendes selvværd. Og den bedste måde at beskytte og forsvare dette på er tilsyneladende ved, at have et par lynende angrebsøjne klar til, at sende back-off-bitch-blikke til enhver, der krænker hendes krop med et øjekast (læs: mig).

LÆS OGSÅ: Her er mænds største tabuer
Oprørsk lyst til at sprede ben
Let foroverbøjet og med halvspredte ben går jeg ivrigt i gang med at bore gudvedhvorgammelt smuds ud af min navle, da jeg ud af øjenkrogen ser at det tilsyneladende vækker opsigt i det lille baderum. Enten må man heller ikke rense sin navle, eller også er det ikke velset at stå i andre stillinger end som et bræt, når man bader. Jeg mærker en ulmende, oprørsk lyst til, at vende mig om og med spredte ben og en strittende numse, bukke mig ned for at vaske fødder og ankler - bare for at se deres reaktion. "Optøjer i svømmehallens baderum - kvinde blotter sine intime dele" - den må da gå lige hjem i de danske aviser. Hvad hvis jeg var præget af en OCD-betinget lidelse, hvor en kusse først var helt ren når samtlige folder med grundighed blev vasket direkte af rindende vand og ikke bare af en diskret hånd mellem benene? Et ikke særlig kønt scenarie med mig selv i hovedrollen, der i en akavet position, stående, forsøger at vende indre dele ud og frem under vandet, udspiller sig for mine øjne... Anstændig og kontekstlydig som jeg er, tøjler jeg mig selv og slipper dem for et show off af mere eller mindre anstødelig karakter. Vor Herre bevares!

LÆS OGSÅ: "Vi må være blandt de mest hensynsløse folkefærd i verden"

Under nabobruseren står en åleslank pige, med blikket fast rettet mod gulvet foran sig. Hun har tydeligvis ingen interesse i at beskue os andre, men virker heller ikke generet af, hvis man kigger på hende. Mon det er fordi hun er tynd? Jeg vasker mit hår og opdager at jeg ikke rigtig bider mærke i andet ved hende, end at hun er tynd og at min interesse i, at undersøge hendes konturer og former, er lettere ikke-eksisterende. Jo hun har da en pæn krop, men der er ligesom ikke noget særligt over den. Den ligner jo bare alle de andre nøgne kroppe man ser i både medierne, på plakater, i reklamer og film.

Ved siden af hende står en kvinde med ryggen til, så jeg kun kan se hende bagfra. Hun ser vel ud som kvinder er flest og som er den kategori jeg selv tilhører: ikke modeltynd men med lidt ekstra til kvindesiden. En helt gennemsnitlig kvindekrop med smalle skuldre, en jævn ryg, lidt ekstra på sidebenene, en fyldig numse og et par gode kvindelår, der aldrig har set antydningen af et thigh-gab. Intet nyt eller spændende her.

Nysgerrigt beskuer jeg kvindekroppene
Jeg mærker hvordan mine øjne ufrivilligt trækker mod den første kvinde igen. Kvinden, der absolut ikke havde lyst til, at blive begloet. Men jeg kan ikke lade være. Jeg er nysgerrig. Som da man som barn kom med mor i et offentligt baderum for første gang og nysgerrigt beskuede de mange forskellige udgaver af kvindekroppen, inden alle igen så kedelige ud i deres badedragter og bikinier i svømmehallen. Baderummet var jo det spændende og det lærerige når man, i samme højde som de private kropsdele, havde frit udsyn til alle udgaverne - behårede, barberede, åbne, lukkede, dinglende, faste - en kusse kom i alle afskygninger. Samtidig optrådte maven, numsen, lårene, armene og selv fødderne fra stor til lille, hvid til brun og fast til slasket. Dør den nysgerrighed med alderen? Eller er den kun tilladt som barn, fordi man endnu ikke har udviklet en seksualitet, der forbinder kroppen med andet end hvordan den ser ud?

Jeg vasker ansigtet under bruseren og rusker let i kinderne. Hvis bare medierne viste nøgne kvindekroppe i alle størrelser. Så ville min nysgerrighed være stillet og den vogtende ravn, ville slippe for mit nysgerrige blik. Eller hvis bare de offentlige baderum ikke var indrettet som en social badecirkel, hvor man nødsages til at stå front-to-front med de andre badende, som man rent principielt ikke må beskue. Det ville i hvert fald gøre mine svømmehalsbesøg en helt del lettere.

LÆS OGSÅ: "Der er for lidt sex i det offentlige rum"

LÆS OGSÅ: "Jeg vil til enhver tid forsvare din ret til at være en idiot" 

LÆS OGSÅ: Kære kvinde, din kusse er helt normal