Frygtede at kvaje sig: Sys vandt "Kongerigets klogeste"

Det gaver ikke selvtilliden at sammenligne sig med andre, og nogle mener ligefrem at man skal elske sine fejltagelser. Men nogle gange er frygten for at fejle helt ubegrundet. Det viste sig at være tilfældet for Sys Vecht - for den ellers beskedne kvinde blev kåret som hele landets klogeåge.

Sys Vecht står øverst på trappen. Det samme gør hendes modstander. For hvert spørgsmål, de svarer rigtigt på, må de tage et trin ned ad trappen. For hvert forkert svar skal de træde et skridt tilbage op ad trappen. Den, der kommer først ned, kan løfte trofæet af søjlen og kalde sig Kongerigets Klogeste.

Sys er den første for foden af trappen. Hun vinder. Konfettien vælter ned fra loftet, og hendes familie stormer ned på scenen for at sige tillykke.

– Det var en helt vild forløsning, siger Sys, som til daglig er en ret beskeden og lidt tilbageholdende kvinde, der ikke har det store behov for at være i fokus. Det krævede da også en del overvejelser, inden hun meldte sig til programmet, for der skal et vist mod og en vis selvtillid til at stille sig op på landsdækkende tv og helt åbent stå ved, at man – måske – er Kongerigets Klogeste.

Kvik nok til tv?
Hvordan bliver man så klog, at man kan vinde et tv-program, der udfordrer alle intelligenser? Og hvad er det for et menneske, der får lyst til at stille op i sådan en konkurrence? Sys Vecht er først og fremmest spiller.

– Jeg har altid syntes, det var helt vildt sjovt at spille spil. Brætspil, quizzer, alle mulige spil – jeg elsker det bare. Nu, hvor mine to ældste børn er flyttet hjemmefra, er der faktisk ikke rigtigt nogen, der gider spille med mig mere, og jeg savner det. Jeg ser alt, hvad der er af quizprogrammer i fjernsynet, fordi jeg synes, det er sjovt at gætte med. I foråret så jeg pludselig en trailer om, at "Kongerigets Klogeste" skulle køre en sæson mere, og at de søgte deltagere. Jeg fik lyst til at prøve, udfyldte et skema og lavede en miniintelligenstest og sendte det ind. Og så blev jeg sørme kontaktet – de ville gerne se mig til en casting.

Hvad tænkte du lige der?
– Jeg tænkte uha – vil jeg overhovedet det her? Der blev jeg pludselig lidt i tvivl om, hvad det var, jeg havde meldt mig til. Men jeg tænkte, nå ja, jeg går til casting, men derfra er der jo rigtigt langt. De havde omkring 300 til casting, og de skulle kun bruge 16. Jeg havde faktisk ikke engang fortalt min mand, at jeg havde meldt mig, han er slet ikke til den slags og kunne aldrig drømme om at stille sig op på tv. Mens jeg var til casting, ringede han til mig for at sige hej og spurgte så, hvad jeg lavede. Og så måtte jeg jo sige, hvor jeg var. Han kunne ikke helt forstå, at jeg ikke havde fortalt det, og han forstod ikke helt, hvorfor jeg ville gøre det, men han accepterede selvfølgelig, at det var mit projekt.

Til castingen fik Sys igen lidt kolde fødder. Ud af de cirka 40, der var til casting den dag, var der mange med meget høje uddannelser og flere medlemmer af Mensa. Sys' højeste uddannelse er en HD – en 4-årig erhvervsøkonomisk uddannelse – så hun følte sig lidt trykket, men gik alligevel på med krum hals, da hun skulle svare på 50 spørgsmål, stille op til interview og deltage i forskellige spil og små lege. Da navnene på de otte, der var gået videre, blev råbt op, var Sys med i bunken, og hun blev sendt videre til en psykologisk test. Den viste efterfølgende en IQ på 130, og Sys blev tilbudt deltagelse i programmet.

Hvilke overvejelser gjorde du dig, inden du sagde endeligt ja?
– Vi ved jo alle sammen godt, at når man står inde i sådan et studie, så er man ikke lige så kvik, som når man sidder hjemme i sofaen. Og jeg har det som de fleste andre, tror jeg, når jeg ser, at folk dummer sig på skærmen – jeg tænker: Aj, hvad laver de dog derinde? Det var nok min største overvejelse: Hvor meget kan jeg risikere at kvaje mig? Jeg valgte at se det som en oplevelse, men jeg var seriøst nervøs for at ryge ud som den første. Det havde jeg ikke lyst til.

Hvordan er det at stille sig op og dermed sige: "Jeg er klog"?
– Det har jeg tænkt en del over, og jeg tror også, at det var det, min mand reagerede på. Det der lidt selvpromoverende i at stille sig op i et program med den titel. At kalde programmet "Kongerigets Klogeste" er i bund og grund noget pjat, for der er jo tusindvis af mennesker, der er klogere end mig på alle mulige områder. Men man kan sige, at min force er, at jeg har en pæn intelligens og en bred viden. Jeg vidste, at jeg skulle stille mig til skue i Jantelovens land, og det var klart en overvejelse. Men jeg valgte at tænke, at folk må synes om det, hvad de vil. Og de, der kender mig, vil forhåbentlig ikke tænke anderledes om mig, fordi jeg har været med i det her program. Jeg opfatter ikke mig selv som et selvpromoverende menneske, jeg synes bare, at det at quizze i et tv-program giver legen en ekstra dimension. At være med i det program er noget af det sjoveste, jeg har prøvet.

Havde du tænkt over den mulighed, at du måske ikke var så klog, som du troede?

– Nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg havde ikke meldt mig, hvis ikke jeg troede, at jeg kunne vinde. Jeg var langtfra sikker på, at jeg ville vinde, men jeg troede på muligheden.

"Jeg fejler altid i sportsspørgsmålene"
Sys har gennem årene hentet sin viden via spil og quizzer. Men også ved at læse en masse. Aviser, romaner og fagbøger. Og sådan har det altid været.

– Hvis du spørger mine folkeskolekammerater, så har jeg helt sikkert været den nørdede type, og som teenager kom jeg ikke meget ud. Jeg syntes, at det var helt vildt sjovt at gå i skole, og specielt dansk var mit yndlingsfag. Jeg var ret introvert, havde ikke så mange venner, og jeg var sikkert møgirriterende. Der gik også lang tid, før jeg fik en kæreste, for jeg var en ret genert pige. I dag er jeg ikke på samme måde introvert, jeg har et job, hvor jeg taler med en masse mennesker, men hvis jeg står til en stor reception og ikke kender nogen, så er jeg ikke typen, der er god til at gå rundt og smalltalke med gud og hvermand.

Føler du dig klogere end andre?
– Egentlig ikke. I mit job laver jeg mange interviews, og der oplever jeg, at folk tit kan noget, som jeg ikke kan. Jeg er også meget opmærksom på, at der ikke kun findes en form for intelligens. Jeg er ofte duperet over, at folk er vildt gode til et eller andet. Jeg synes, at det er fantastisk, at de for eksempel kan løse ligninger, som jeg ikke kan, men jeg føler mig ikke underlegen af den grund. Jeg ved, at der er andre ting, jeg kan, som de ikke kan.

Hvad ved du intet om?
– Jeg spiller Quizkampen på nettet, og der, hvor jeg altid fejler, det er i sportsspørgsmålene. Jeg er virkelig ikke særlig sportsinteresseret. Jeg er heller ikke så god til meget abstrakt matematik, og min musiske intelligens er heller ikke i top.

Er man per definition klog, når man vinder "Kongerigets Klogeste"?
– Jeg tror, at hvis man ikke var bare lidt klog, så ville man ikke komme igennem castingen og slet ikke vinde. Jeg er ikke nødvendigvis klogere end alle mulige andre, men jeg var bedst på dagen. I hele forløbet blev vi gang på gang spurgt af Mads Steffensen og casterne: "Kan du vinde det her?" Nogle af de andre svarede "YEAH" hver gang. Det kunne jeg ikke. Jeg svarede: "Muligvis".

Prøver grænser af
Sys er udpræget konkurrencemenneske, og hun er typen, der aldrig – aldrig – med vilje har tabt til sine børn i spil. Heller ikke da de var helt små. Hun kunne ikke drømme om det, for det lærer de jo ikke noget af, siger hun grinende.

– I programmet var adrenalinen helt oppe at køre, jeg ville jo vildt gerne vinde. Sådan har jeg det i alle sammenhænge. Jeg er medlem af en klub, der hedder Optimalia, hvor vi er 40 meget konkurrenceprægede kvinder, der laver alle mulige ting sammen. Jeg husker stadig et arrangement i 1994, hvor vi var ude og køre gocart. Jeg og en af de andre kæmpede simpelthen til sidste blodsdråbe, jeg endte med at vinde, og hun blev ret sur. Vi var helt oppe at køre begge to – så sådan kan jeg også godt blive. Tænk engang, det er 20 år siden, og jeg husker det stadig helt tydeligt. Jeg har også gemt alle de små mærkelige præmier, jeg har vundet gennem tiden, når vi har haft konkurrencer. At være med i den klub betyder også, at jeg får prøvet nogle ting, som jeg ellers aldrig ville have kastet mig ud i, fordi jeg ville tænke, at jeg ikke ville være den bedste. Jeg får prøvet mine grænser af i et legende forum, og jeg har også fundet ud af, at der er grænser, som jeg slet ikke har lyst til at overskride. For eksempel at hoppe ned i noget helt mørkt vand. Jeg har forsøgt, men det kommer aldrig til at ske.

Præmien i "Kongerigets Klogeste" er først og fremmest æren, synes Sys. Men hun vandt også et stort trofæ – som hun lige skal finde plads til derhjemme – og 100.000 kroner. Pengene skal gå til noget helt bestemt.

– Jeg har besluttet mig for, at hvert af mine børn får en sum penge, og resten går til en familierejse. Da jeg var barn, havde mine forældre ikke vanvittigt mange penge. Min far var sælger, og jeg kan stadig huske, da jeg var 9-10 år, og han kom hjem og havde fået en stor ordre. Min lillebror og jeg fik 100 kroner hver, som vi måtte bruge til lige præcis det, vi havde lyst til. På det tidspunkt – i 70'erne – var det rimelig mange penge, og den der fornemmelse af at få nogle penge, man slet ikke havde drømt om, den skal mine børn også opleve.

LÆS OGSÅ: "Det er et mirakel, at både Adam og jeg er her"

LÆS OGSÅ: Louise Bruun "I dag har jeg spist en hel plade chokolade"

LÆS OGSÅ: Paprika Steen "Jeg kunne aldrig finde på at lyve om min vægt... pt. 72 kilo"
