Marie Carmen Koppel: I denne situation er jeg mest lykkelig

Hvilket træk holder du mest af hos dig selv?
– Jeg kan godt lide mine grundværdier. Det er en ­vigtig ting for mig at være generøs og empatisk over for andre mennesker. Det er noget, der er helt naturligt, og som jeg ­prøver at give videre til min datter, Celeste. Så det må være min empatiske side, jeg sætter mest pris på ved mig selv.

Hvad er det bedste råd, du vil give dine børn?
– Jeg prøver at bakke Celeste op, så godt jeg kan, også når hun tager en beslutning, som jeg ikke nødvendigvis er enig i. For eksempel er hun lige blevet døbt. Det har været hendes ønske i flere år. Jeg er ikke selv troende og syntes i starten, at det var noget mærkeligt noget. Jeg tror, det bedste råd, jeg kan give hende, er, at hun skal tro på sig selv og sine drømme og ønsker for sit liv. Hun er en sej lille en, der blev døbt i en ikke-troende familie! Det respekterer jeg hende så meget for.

Hvornår græd du sidst?
– Åh altså, jeg græder ret så meget både til film og musik. Og jeg må indrømme, at jeg græder en hel del. Jeg har grædt mig igennem hjertesorg udi kærligheden, af smerte og sorg som alle andre mennesker. Jeg kan både ­græde af afmagt over alvorlige ting, men helt bestemt også når jeg ser en god film og ­bliver sentimental. Jeg græder for eksempel stadig, når jeg ser "Notting Hill" med Julia Roberts eller "Amadeus" om Mozart. Men nogle gange hjælper det at få grædt rigtigt, så trækker man vejret lidt nemmere bagefter.

Hvornår føler du dig ­allermest lykkelig?
– Jeg er nok mest lykkelig, når jeg går med min datter i hånden. Vi går rigtig meget med vores nuttede lille Toy Puddel, Whitney. Når man sådan tuller afsted, snakker vi altid om alverdens sager, og det er givende og inspirerende. Ellers er jeg også meget lykkelig, når jeg står på ­scenen og synger. Det er mit ­frirum, og jeg er virkelig taknemmelig over at kunne leve af at synge. Det er en stor lykke.

Hvad er dit sjoveste minde fra din tid på turne?
– Jeg har spillet med min ­pianist, Steen Rasmussen, ­gennem 25 år nu. Vi har haft en ­tradition med at høre Frank Sinatras julealbum meget højt i bilen, når
vi kører, og gerne helt fra september. Når vi så kører om bord på færgen – hvad vi gør meget tit – så hører vi ekstremt høj julemusik. En gang satte vi os ­efterfølgende i restauranten, hvor en ­herre i Mols Liniens fine uniform kom over til vores bord. Jeg sagde til Steen: "Nå, måske skal vi skældes ud for vores høje skrålen med på julemusik". Men næ nej, han kom over for at give os et gavekort på to ture, fordi vi gang på gang skabte god stemning, når vi kører om bord. Det var da stort!

Hvad er dit bedste ­juleminde?
– I min barndom husker jeg en jul, vi holdt på Læsø. Vi tog nattoget til Frederikshavn hele familien, og efter at være ankommet til Læsø sov vi lidt længe om morgenen den 24. Men mine forældre forregnede sig. De troede butikkerne have åbent, men da vi kom ned til Brugsen, var der lukket. Vi måtte spise makrel i tomat med spejlæg til juleaften. Men det er nu noget, vi aldrig glemmer, og vi hyggede os alligevel. 

LÆS OGSÅ: Trine Jepsen: “Kærligheden til mine døtre er overvældende og det vildeste, jeg har oplevet”

LÆS OGSÅ: “Jeg er mere selvisk, end jeg troede”

LÆS OGSÅ: “Vi mennesker tager alt for meget for givet”