Mette Vibe Utzon: “Jeg er til tider en hård banan, men jeg er også en blød en af slagsen”

Hvilket træk holder du mest af hos dig selv?
– Jeg har en stærk vilje. Det kan være for meget for omgivelserne nogle gange, men den har været netop en styrke ­mange gange i mit liv, når jeg stod i noget, der var svært. Jeg kan i store træk, hvad jeg vil, og når jeg så bare husker, at det ikke er alle andre, der nødvendigvis vil det samme, så er det et træk, jeg glæder mig meget over at besidde. Jeg bøjer måske, men jeg knækker ikke.

Hvis du kunne ændre en ting ved dig selv, hvad skulle det så være?
– Et lidt mindre temperament kombineret med en lidt mindre sårbarhed ville nok være sundt både for mine ­omgivelser og mig selv. Når man har en stærk vilje og et stort temperament, så kan andre godt komme til at slå sig på én. Og når man så samtidig selv er et ­følsomt menneske, så kan man godt blive rigtig, rigtig ked af det, når man kommer til at ­tromle andre.

Hvilken del af din garderobe har den bedste historie?
– Det har en del af min garderobe, som jeg ikke ­længere ejer – et par lyseblå og hvide ­lædersko af det klassiske, argentinske mærke 28 Sport. Jeg ­elskede de sko og gik altid med dem, indtil jeg var på rejse i Nepal for Mellemfolkeligt Samvirke og oplevede den ekstreme ­fattigdom, så ­forærede jeg dem væk til beboerne i en af landsbyerne. Men jeg har savnet dem lige siden.

Hvilken bog bør enhver kvinde have læst?
– Simone de Beauvoirs "Alle mennesker er dødelige". Den bog gjorde et kæmpe indtryk på mig, da jeg var en ung kvinde. Nu er det ved at være mange år siden, jeg læste den, men jeg tror, det var opdagelsen af, at uanset om man så ­levede, hvad der svarede til tusinde liv – uanset om man kunne opnå udødelighed – så er livet fyldt med ting, man ikke synes, man når eller opnår eller gør godt nok. At man må stille sig til tåls med det liv, man nu engang lever.

Hvordan tror du, at andre ser dig?
– Folk, der ikke kender mig, ser mig nok som en hård banan med de fordele og ulemper, det så giver. Jeg er også til tider en hård banan, men jeg er også en blød en af slagsen. Der er nok flest i offentligheden, som kender til hende den ­kontante Mette, men mine venner og min familie kender hende den anden godt, og hun er en lige så stor del af mig.

Hvad ville overraske folk mest at vide om dig?
– At jeg pynter for vildt op til påske, strikker og løser ­krydsord.

Hvornår føler du dig værdsat?
– Når min familie eller nære venner gør ting for mig, som de ved, jeg sætter pris på for at glæde netop mig eller ­fortæller mig, at de er glade for, at jeg findes. Mine to nu voksne piger gav mig en fødselsdagsgave, som bestod i en gåtur med dem. De ved, at noget af det ­bedste, jeg ved, er, når de "gider" at gå med på mine gåture. "Er der nogen, der skal med ud og gå en tur?" har jeg spurgt dem hele deres barndom vel vidende, at svaret som oftest var et rungende "neeeej, mor". I dag er det næsten blevet en joke, så derfor var en gåtur med dem begge den bedste gave for mig.

Hvad interesserer dig for øjeblikket?
– Jeg er dybt og inderligt op-taget af, hvordan vi alle – politikere, ­almindelige ­mennesker, meningsdannere – takler den situation, at børn, unge og gamle ­drukner hver dag i Middelhavet i et forsøg på at nå vores del af ­verden, samtidig med at unge ­europæere ­drager ned og tager del i de ­krige, som folk flygter fra. Og hvordan dele af vores befolkning med ­udenlandsk ­baggrund føler sig under pres – og af, hvordan det alt sammen påvirker vores syn på andre mennesker. 

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen og Ghita Nørby: “Vi kan grine og græde og få et spark i røven”

LÆS OGSÅ: Anna David: "Min mor har været min rollemodel"

LÆS OGSÅ: “Jeg skal blive bedre til at lade nogle mennesker forblive fornærmede”