Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Konflikt i familien
Foto: Claus Peuckert Familiekonflikter, der ender i brud, hvor familiemedlemmerne ikke taler sammen, er ikke nogen sjældenhed. Tværtimod. Men der er altid en mulighed for at få afklaring, mener psykolog Ulla Dyrløv fra DR-programmet "Aldrig for sent".

Konflikt i familien

Når familien går itu: ”Den største fejl, man kan begå som forældre, er ikke at kunne sige undskyld”

I rigtig mange familier er der eksempler på familiemedlemmer, der har brudt kontakten. Men selvom konflikterne kan virke uløselige, er der altid en mulighed for at få en afklaring og måske endda finde hinanden igen, mener psykolog Ulla Dyrløv fra programmet ”Aldrig for sent”. Hun giver her råd til, hvordan man kan tackle brudte familierelationer.

Det bliver måske særligt tydeligt i julen, når hele familien ellers burde være samlet om bordet. At der mangler nogen. At der er én, vi ikke taler om.

Omkring hver femte dansker har oplevet at måtte bryde kontakten til et nært familiemedlem, viser en Megafon-undersøgelse foretaget for TV2 i 2015. Men selvom det kan virke som en betændt situation uden mulighed for lykkelig udgang, er der faktisk hjælp at hente i langt de fleste tilfælde, mener psykolog Ulla Dyrløv, som er tilknyttet DR-programmet "Aldrig for sent". I programserien hjælper hun familiemedlemmer, som har brudt kontakten, med at mødes på neutral grund og få en afklaring.

LÆS OGSÅ: 3 generationer under samme tag

Programmets titel er jo "Aldrig for sent". Men kan en konflikt ikke gå så meget i hårknude over årene, at det faktisk på et tidspunkt bliver for sent?

– Det er aldrig for sent for forældrene at række ud i hvert fald. Det er det, der ligger i titlen. Som barn kan man godt nå til at punkt, hvor man ikke kan klare mere, men som forældre kan man altid tage kontakt. Det, man skal forstå, er jo, at bruddet, hvis det handler om en relation mellem forældre og børn, næsten altid kommer af noget, der har stået på siden barndommen. Og den umiddelbare konflikt er bare dråben, der har fået bægeret til at flyde over. Så børnene føler sig ikke som 35-årige i denne her konflikt. De er stadig børn, selvom der jo ofte er tale om to voksne parter.

Det er altid den voksnes, i disse tilfælde forældrenes, ansvar at række ud. Men det ansvar tager de som regel ikke. Og det er deri hele problemet ligger.

Hvorfor er det så svært at tage det ansvar?

– For det meste handler det om stolthed. At man tror, at man som forældre skal være perfekt og aldrig begå fejl, og at man ikke tør se i øjnene, at man har begået fejl. Vi laver jo alle fejl, men den største fejl, man kan begå som forældre, er ikke at kunne sige undskyld.

Hvorfor bryder folk typisk med familiemedlemmer?

– Oftest er det et brud mellem et barn og en forælder. Når børn bryder med deres forældre, handler det næsten altid om en form for svigt, som ligger meget langt tilbage. Det kan være, at barnet har følt sig overset, ikke følt sig elsket, følt at det skulle tilpasse sig en masse ting på forældrenes præmisser. Det kan også være noget mere konkret, som for eksempel en skilsmisse, men som regel vil det ikke være selve skilsmissen, der er det konfliktfyldte for barnet, men mere det efterfølgende forløb, hvor barnet skal forsøge at tilpasse sig og møde nye kærester og indgå i nye relationer, det ikke selv har valgt. Det kan være virkelig hårdt at gå igennem som barn, og det er forældrene nødt til at kunne anerkende.

Hvis det er brud mellem søskende, handler det typisk om arvesager. Min oldemor sagde altid: "Man kender ikke sin familie, før nogen er død", og det er nok meget rigtigt i den sammenhæng. Arvesager kan få folk til at opføre sig, så man næsten ikke tror, at det er muligt.

LÆS OGSÅ: Pia oplevede et mareridt, da hun fik sit første barn

Hvad er det ved familierelationer, der gør, at konflikter kan blive så betændte, at vi simpelthen "slår hånden af hinanden"?

– Det lyder banalt, men det er jo følelser. Kærlighed. Det kan være så svært, at indrømme at man har såret nogen, man elsker. Og det kan være så svært at konfrontere nogen, man elsker, med et svigt.

Mange er også for stressede i dag til at gøre noget ved det. Man opdager, at der er noget, man bliver ked af det over, og så beslutter man sig simpelthen bare for ikke at bruge tid på det. Så konflikterne får lov at ligge og rumstere i årevis. Man kan nemlig ikke bare glemme familiekonflikter på den måde. De forsvinder ikke bare, fordi man beslutter sig for ikke at tale sammen mere. Nogle gange kan det være den sidste udvej, men hvis man oplever, at det er noget, der trænger sig på i ens liv, bør man altid prøve at nå til en form for forsoning eller i hvert fald blive afklaret i konflikten.

Hvorfor er det vigtigt at blive forsonet igen?

– Hvis man er fuldstændig ligeglad, er det heller ikke vigtigt. Men for rigtig mange er et brud noget, de er kede af og bruger energi på at tænke på. Og hvis det er det, synes jeg, at man skal få gjort noget ved det. For man kan simpelthen få det bedre af det, få et bedre liv. Det er vigtigt for mig at sige, at for mig skal man ikke nødvendigvis finde sammen igen. Det kan også være, at man bare får talt sammen på en ordentlig måde. Det handler om at få løsnet knuden op.

Ofte handler det om at give slip på de frustrationer, man kan gå med over den forældre, man føler har svigtet. Men det kan kun lade sig gøre, hvis forældrene vil anerkende frustrationen. Det er det, der bliver forløsningen, og for mange børn er det som at få taget en tung byrde fra skuldrene, at de får den anerkendelse og bliver mødt med et "det forstår jeg godt".

Hvor sandsynligt er det, at man kan blive forsonet?

– Langt de fleste, oplever jeg, bliver forsonet. Men det kan sagtens være, at der skal en tredjepart, som for eksempel en psykolog, til for at løsne op for knuden. Nogle gange er en tredjepart simpelthen det, der muliggør, at der overhovedet bliver en samtale. Det er vigtigt med én, der kan holde hovedet koldt og som ikke har følelser på spil. Det kan være en stor lettelse for alle parter, at der er én, der kan tage styringen.

LÆS OGSÅ: Faren, der ikke tog orlov: "Jeg er måske lidt old-fashioned"

Hvad er dit råd til dem, som står i en situation, hvor der er et familiemedlem, de ikke længere taler med?

– Mit råd er altid: Spring ud i det. Forsøg! For hvis du overvejer det, så er det fordi, det fylder, og fordi du har noget kærlighed til denne her person. Og kærligheden skal altid have en chance. Du skal også gøre det, fordi det simpelthen kan give dig et bedre liv. Og det er jo det, jeg synes, er så meningsfyldt ved at lave de her programmer. At folk faktisk kan gå derfra og have det bedre.

Når jeg siger "spring ud i det", mener jeg: Tag kontakt. Men du kan også starte et andet sted. Prøv for eksempel at skrive et brev. Du skal ikke sende det af sted, men læs det bagefter og se, om det ikke giver dig lidt afklaring på, hvad du egentlig er vred over. Du kan også tale med en ven, som er en god lytter. Så kan det være nemmere at tage kontakt efterfølgende, fordi du selv er blevet mere sikker på, hvad du føler.

"Aldrig for sent" leder lige nu efter deltagere til en ny sæson af programmet. Kunne du have lyst til at deltage, kan du uforpligtende skrive til aldrigforsent@koncern.dk eller ringe til 25 63 66 66.

LÆS OGSÅ: Giv et abonnement i gave

LÆS OGSÅ: Annegrethe Rasmussen om den uafsluttede kærlighed, som aldrig kan blive til noget

LÆS OGSÅ: Når manden har flere veninder end venner