Pernille Rosendahl: ”Jeg har haft nogle år, hvor jeg trak mig helt væk fra verden og ned i et hul”

Mon ikke du tænker lækkert hår, lækker krop, lækker makeup og endnu lækrere stemme, når jeg siger Pernille Rosendahl? Men så kan jeg hilse at sige, at den 46-årige sangerinde ikke bare er pure looks. Pernille Rosendahl har hele pakken, hun er nemlig også et gennembehageligt menneske, når man møder hende til en køkkenbordssnak en tilfældig fredag formiddag. Hun åbner døren med halvvådt hår og et stort, imødekommende smil.

– Vi skal lige ned og proviantere lidt. Håber, det er okay med dig? siger hun og trækker i et par espadriller med hæl.

Der er ingen makeup at spore. Hun er bare casual lækker.

Ligesom de brede, lyse jeans og den lyseblå skjorte, hun er trukket i. Egentlig er hun ikke så meget til kjoler, fortæller hun på vejen ned til Rema 1000. Det med at være feminin kom først til hende i en sen alder.

– Da jeg blev født, fik jeg en blå sløjfe om håndleddet. Det brugte man i 1970’erne. De må have tænkt, at jeg var en dreng. Derfor endte jeg med at få kælenavnet Lillebror særligt i starten af min barndom. Jeg var også lidt en dreng. I perioder var jeg klippet helt korthåret. Sådan set tror jeg, at den sløjfe har passet meget fint til min personlighed. Hvis jeg klædte mig ud, skulle jeg absolut have en kæmpe uldsweater og gummistøvler på. Jeg var ikke så god til det der prinsesseri. Det at være kvinde, og hvad det vil sige at være feminin, har været noget, jeg har skullet lære. Det har tage mig tid at finde min egen femininitet og finde hvile i, at den også kunne indeholde alle mulige klassisk anskuet maskuline sider.

Hvor bevidst var du om, at du var smuk?

– Jeg tror overhovedet ikke, at jeg var et smukt barn. Det tænker jeg ikke om mig selv. Det der med at få et blik på mig selv udefra, var måske først noget, der kom i teenageårene. Og jeg syntes, det var rædselsfuldt at være teenager. At se at min krop ændrede sig – det var angstprovokerende. Jeg havde svært ved at finde mig til rette i en ny identitet. Jeg har altid følt mig som en outsider rent udseendemæssigt. Da jeg blev ældre, oplevede jeg, at folk havde nogle tilkendegivelser omkring mit udseende – som måske ikke helt svarede til min egen følelse.

LÆS OGSÅ: Johanne Louise Schmidt: "Det der "keeping up apperances" skal man virkelig lægge på hylden"

Fascineret af 80’erne

Det var også i teenageårene, at der begyndte at snige sig Chloé-deodoranter og Opium-parfume ind på hylderne på Pernilles værelse.

– Opium! Den var så megatung, og jeg var 14! Men jeg syntes, den var så dejlig mystisk og smuk. Pyh, hvad jeg ikke har fyldt min krop med af gift i de der unge år! Jeg husker en del blå mascara i mine ungdomsår. Det var aldrig så godt til mig. Men det første, jeg gav mig i kast med, har nok været sort kohl inde i øjnene. Det var jo firserne, og jeg hørte meget rockmusik og Depeche Mode, fortæller hun.
Det var sjovt at lege med identiteten med dufte og makeup. Og Pernille havde en god rollemodel i sin mor, som trofast stod og lagde en perfekt sort eyeliner på øjnene hver dag foran entréspejlet. Og det gør hun stadig.

– Min mor var ultrasmuk, da hun var ung. Virkelig en vild skønhed. Det synes jeg stadig, hun er i dag. Når jeg ser billeder fra dengang, så havde hun bare en magnetisk skønhed. I virkeligheden nok mest, fordi hun ikke var så super bevidst om det. Hun har altid haft den vidunderlige holdning, at ”hvorfor ikke være det bedste, vi kan være” – en lidt sydlandsk holdning til, at vi da lige så godt kan være den bedste side af os selv, når vi går ud ad døren.

Udover morens tidlige inspiration så så Pernille vildt op til sangerinden Sade, som smurte 80’er-generationens øregange med hits som ”Smooth Operator”.

– Nej, hvor ville jeg gerne være mørk! Og bare gerne være hende. Synge som hende. Hun var virkelig ikonet på en smuk og gennemført kvinde for mig. Hun brugte jo virkelig meget makeup – havde megarøde læber og kæmpestore øreringe.

Der var 80’er-kapow på! Jeg kiggede også på Grace Jones og Madonna, som jo virkelig gav den gas med makeup og stil. Det var jeg sindssygt fascineret af. For mig lå der en kæmpe frihed i, at jeg pludselig kunne lege med, hvem jeg var.

Hun kigger ned ad sig selv og griner.

– I dag går jeg simpelthen så kedeligt klædt. Bare jeg har mine cowboybukser, mine skjorter og mine blazere, så er jeg glad. Men jeg tror, det er vigtigt at lave nogle afbræk indimellem, hvor det ikke handler om tøj, makeup, hår, men bare gøre det nemt for sig selv. Og stå lidt af ræset.

God, hjemmelavet mad og søvn

Til gengæld går Pernille vældig meget op i at pleje sin hud. Den svigter hun aldrig, fortæller hun, da vi er tilbage i 4. sals-lejligheden tæt på Søerne i København.

– Min hud slår vildt let ud. Jeg skal virkelig være varsom. Ellers får jeg pletter og tør hud. Det er kommet med alderen. Jeg har en super sensitiv hud, som reagerer på stress og mad og alkohol og manglende søvn. På den måde er jeg ikke sindssygt slidstærk. Mine rammer skal helst være ret stille og rolige. Jeg ved præcis, hvad der er godt for mig. At jeg skal spise god mad på faste tidspunkter og få en god portion søvn. Alle de klassiske anbefalinger. Jeg har ingen hokuspokustricks i ærmet. Det er klart i perioder, hvor jeg har meget travlt, at det især skrider i forhold til kosten, og så er der dårligt payoff i forhold til huden. Det handler helt basically om, at jeg skal have tid til at stå i køkkenet og lave noget ordentligt.

– Jeg har ingen principper omkring kost, siger hun og knaser en bid af sin sesambagel med smør og ost.

– I mange år var jeg meget slank og havde faktisk svært ved at tage på, så jeg gik hos en diætist i et års tid, og derefter kan jeg se, at jeg har taget på henover de seneste fem år. Vi arbejdede med, at jeg skulle have mere sul på kroppen og på den måde også mere kraft i kroppen. Folk synes, du er vildt forkælet, når du siger, at du ikke kan tage på, men det er faktisk – ligesom folk, der tager for hurtigt på – en lige så stor opgave at passe på sin krop, når du er for tynd. Jeg SKAL have alle de fede ting – masser af avokado og olier, pasta, brød, kød, banan, smør og ost. Alt det, der er noget energi i. Jeg kan simpelthen ikke tåle at spise for politisk korrekt. Jeg skal have noget mere krop at stå imod med. Noget umf! Jeg bruger sindssygt meget energi i mit arbejde. Når jeg har været ude at spille tre gange på en uge, bliver jeg naturligt træt – omvendt får jeg også vildt meget energi af det.

Og her rammer vi et andet klassisk våben, som Pernille gør brug af i forhold til sine skønheds- og velværerutiner. Nemlig søvn.

– Jeg sover rigtig, rigtig meget. Og derfor er jeg faktisk ofte udhvilet, når jeg vågner om morgenen. Jeg går i seng stort set samtidig med min søn, Tristan, eller kort tid efter. Som regel er den ca. ti, når jeg ruller ned og slukker lyset.

Og hvad er så det første, du gør, når du står op?

– Jeg skynder mig at putte noget vand og olie i ansigtet. Og så er jeg i gang med madpakke og morgenmad og alle de meget indgroede rutiner, som virkelig kører herhjemme. Jeg bryder mig faktisk ikke om at skulle noget fra morgenstunden, som kræver, at jeg er i fuld makeup. Jeg synes, det er en irriterende stressfaktor. Jeg nyder virkelig bare at stå op og ikke gøre noget, bare blive i den friskhed, natten har givet mig. Der er noget jomfrueligt over morgenstunden – det er som om, man er født på ny.

LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen: "Jeg gider ikke at bo med den perfektionistiske pisk mere, for den er SÅ anstrengende at bo med"

Pernilles skønhedsmiks

Men Pernille har – udover kosten, søvnen og de faste ritualer på badeværelset, som vi vender tilbage til – et tredje våben, som kommer i pilleform. Og som hun nu er blevet ambassadør for.

– I 10-15 år har jeg taget Imedeen Time Perfection, som er et kosttilskud. Jeg har taget det i perioder, hvor jeg har villet give noget ekstra til min hud. Og jeg kan virkelig mærke en forskel. Jeg har altid haft sart hud, og der i starten af 30’erne kunne jeg godt mærke, at min hud begyndte at ændre sig. Og vi putter jo altid alt muligt uden på huden, men det at tænke det indefra var en anden måde at anskue det på. Desuden læste jeg et interview med Helena Christensen, som sagde, at vi altid koncentrerer os så meget om huden i ansigtet, men hvad med at interessere os for hele kroppen. Det gav ret god mening, og det er jo det vidunderlige ved det her produkt. Jeg kan mærke, at jeg skal bruge mindre creme på kroppen, når jeg tager Imedeen. Udover Time Perfection, som er kategoriseret efter alder, tager jeg Tan Optimizer, når jeg skal i solen.

Bruger du mange penge på skønhedsprodukter?

– Næ, det gør jeg faktisk ikke. Og jeg er ikke en type, der holder mig til ét bestemt mærke. Jeg blander rigtig mange produkter. F.eks. har jeg cremer fra apoteket, jeg er glad for, men jeg synes, de er for tykke i konsistensen, og så blander jeg dem selv i min lille plastikbeholder – med jojobaolie. Jeg er ekstremt glad for jojobaolie! Jeg tror meget på, at du kan gå lidt alternativt til dine skønhedsprodukter og på den måde få dem til at blive perfekte til præcis dig. Min jojobaolie er koldpresset og økologisk fra Urtegaarden. Jeg køber det i halvliters flasker. Jojobaplanten står ude i ørkenen og har småbitte hår på sig, for at den kan holde helt vildt godt på fugt. Det giver god mening i forhold til min hud. Jeg er ikke så god til mandelolie, det lægger sig så underligt oven på huden, hvor jojobaen går ind i min hud. Dén olie har virkelig været en øjenåbner for mig! For mig virker det vildt godt at blande Apotekets Aderma-creme, som er sindssygt god til tør hud, og jojobaolie.

Hun rejser sig fra køkkenbordet og snakker hele vejen frem og tilbage fra badeværelset – om citrusfrugten bergamot, som hun elsker, og et mærke, der hedder Aurelia, som hun er blevet helt forelsket i.

– Prøv lige at dufte!

Hun skruer låget af en lille, brun glaskrukke. Miracle Cleanser hedder den.

– Jeg er olie- og cremefanatiker. For mig skal alt gerne være så cremet som muligt. Det her er en afrenser, som er så mild og skøn, og det her mærke er så megalækkert, men måske også lidt pebret i pris. Hvis jeg virkelig skal forkæle mig selv, køber jeg ansigtsolien fra Rudolph Care, som er virkelig lækker. De to parfumer derfra, olieparfumen og sprayparfumen Signature Notes, er jeg fuldstændig afhængig af. Jeg vil gerne dufte rent og mildt, ikke af tung parfume. Det bliver en kold dag i helvede, før jeg tager Opium på igen, haha! Jeg kan slet ikke tåle parfume, men de to… ahh! For mig er det sådan en ikke-duft. Den er bare ren og dejlig. Jeg kan godt lide, når det ligesom smelter ind i huden, så jeg ikke føler, jeg er iført en kappe af duft. Generelt falder jeg nok for det, man kan kalde for
sanseprodukter. Produkter, der går dybt ind og rammer mine sanser.

Ingen dyre vaner

Køkkenbordet får flere og flere små flasker og krukker på besøg fra toiletskabet.

– Jeg elsker, hvordan vi kvinder overleverer tips til hinanden. Som vi sidder og gør lige nu. Udveksler tips. Det har jeg gjort med mine veninder, siden vi stod med vores 80’er-Chloé-deodoranter. Jeg bliver oprigtigt glad, når jeg får gode tips fra mine veninder. Det er virkelig velvære på en meget fin måde. Jeg har en god veninde, som har mørk hud, og hun kommer tit med nogle helt andre anbefalinger, nogle meget varme og dybe dufte. Fra hende har jeg fået nogle helt andre noter i serummer og balms, som jeg elsker. Jeg elsker at prøve nye produkter, siger Pernille og skruer låget af en lille, hvid krukke fra Svaneke-baserede Elizabeth Løvegal. Morgenfrueblomstcreme, hedder den.

– De her produkter har jeg en fået en lille kærlighed til for tiden. Men den creme, jeg nok har brugt i længst tid, er Jurliques Moisture Replenishing Day Cream. En mega fugt-drevet creme. Men i virkeligheden har jeg ikke brug for særlig meget. Du vil ikke finde vildt mange ting ude på min toilethylde. Men altid denne og Matas’ vandfaste øjenmakeupfjerner. Det er den bedste! Den er tit på tilbud til under 30 kr. for en ret stor flaske. Og sådan noget skal i mine øjne heller ikke koste for meget. Ligesom det da ser yndigt ud at have en Chanel-neglelakfjerner stående, men det er måske ikke det mest nødvendige sted at kaste en masse penge efter et produkt. Jeg vil hellere bruge pengene på cremer og makeup. Du kan jo købe dig fattig i skønhedsprodukter, men det går jeg altså ikke ind for. Det skal jo også hænge sammen.

Og når du så skal give den gas med makeup og ud at spille…

– … så svinger jeg selv kosten. Da jeg var yngre, syntes jeg, det var vidunderligt at arbejde med makeupartister, og jeg ser det også som en luksus, hvis jeg skal på photoshoot, og der er en makeupartist, men faktisk synes jeg jo, at noget af det, der er megasejt ved at være kvinde, er, at man jo kender sit ansigt allerbedst selv. Jeg er den, der sminker mig selv pænest. Man lærer jo sit ansigt og sine træk at kende. De dage, hvor jeg skal spille, har jeg tit enormt travlt. Løber rundt til lydprøver og tjekker her og der, der er 10.000 ting, jeg skal tage stilling til, meget ofte har jeg ikke engang tid til at få min aftensmad, inden jeg flyver ind på scenen… Så det eneste tidspunkt, hvor jeg rent faktisk har ti minutter i ro og mag, er, når jeg sidder og tager sminke på. Jeg ELSKER det der lille komma, hvor jeg kan sige, ”kan I lige smutte”. Jeg ELSKER at bruge sminke, når jeg skal træde op på scenen. Hold kæft, hvor jeg synes, det er sejt, at vi har den mulighed!

De foretrukne mærker er Kjær Weis og YSL og Gosh’ BB Cream, som er helt uundværlig. Ligesom Paradise Extatic-mascaraen fra L’Orèal. En, som hun siger, ”sindssygt sort mascara”.

– Den er virkelig sort-sort. Og bare så god. De ting, man bruger meget af, bliver man nødt til at finde nogle budgetvenlige versioner af. Og jeg bruger simpelthen så meget mascara på et år, så det dur ikke at være afhængig af en vanvittig dyr én.

Smukke, bedrøvede kvinder

Har du andre skønhedsrutiner?

– De seneste nok 15 år er jeg kommet hos en libanesisk beauty-dame, som laver voksbehandlinger. Hun siger, jeg er familie. Hun tager det hele – ben, under armene. Den arabiske verden har bare sådan en vidunderlig kultur med hensyn til. voksbehandlinger, og de er gode til det. Jeg elsker at komme hos hende og få et pust fra en helt anden verden.

– For mig er det en privat sag, hvad vi gør for at føle os smukke. Jeg synes, der bor en frihed i at vælge frit og gøre det, der får en til at føle sig tilpas. Hvis man gerne vil have en masse rynker, når man bliver gammel og har det fint med det – jamen, fint med mig. Og er der omvendt andre, der helst vil undgå det – fint med mig. Jeg har et ret liberalt forhold til, hvad kvinder gør i forhold til deres ydre. Derfor er der også noget enormt befriende over den tid, vi lever i lige nu. Alt hvad vi ser af kampagner lige nu – #MeToo osv. – åbner op for et rum, hvor kvinder kan gøre og se ud på lige præcis dén måde, de har lyst til. Det eneste, der er dødsstraf for, er, at vi shamer hinanden. Det dur ikke. Vi lever i en fri verden – også rent skønhedsmæssigt. Der har jo altid været et pres fra medierne i forhold til skønheds-idealer. Medierne har bare ændret sig, men noget, der, for mig at se, har været befriende ved de sociale medier, er, at skønhedsidealet er blevet udfordret, og derfor er blevet meget bredere. Der er flere typer kvinder, der pludselig har fået en stemme. Det handler om at bryde med stereotyperne, og det er der heldigvis mange, der gør. Det kan godt være, at det føles som et pres fra de sociale medier for de unge kvinder, der vokser op, men hvis man kigger lidt igennem det, ligger der også en enorm frihed i, at vi kan se ud på alle mulige måder. Tidligere var der mega meget flokmentalitet. I dag er de unge rigtig gode til at turde skille sig ud og eksperimentere, og det smitter jo af på os gamle. Jeg kigger meget på alle aldersgrupper og har også kæmpe forbilleder, som er meget ældre end mig selv.

LÆS OGSÅ: Helle Fagralid: Vi styrter rundt for at tjene penge, men i virkeligheden handler livet jo om noget andet

Hvem kunne det være?

– Suzanne Brøgger er en vild kvinde. Hende er jeg utroligt fascineret af. Jeg følger hende på Twitter, og hun skriver sådan nogle vilde ting. Hun er virkelig spændende. Og rent skønhedsmæssigt en kvinde, der har holdt fast i sin personlige stil – og sin sorte kohl.

Hvad kendetegner ellers en skøn kvinde, synes du?

– Megasmukke kvinder er for mig som oftest kvinder, der hviler i sig selv. Uanset alder. Det er klart, at der findes en helt indiskutabel ungdomsskønhed, som slår en i møde, når man cykler rundt en sommerdag i København, og det bare vælter rundt med skønne, fagre kvinder. Jeg har en rigtig god ven, der spiller guitar i Guns N’ Roses, og når han er i Danmark, og vi ses, siger han: ”Oh My God, I could marry every girl on every bike!”. Ha ha ha…

– Jeg har også opdaget en tredje type skønhed. Jeg har haft nogle år, hvor jeg trak mig helt væk fra verden og ned i et hul – det var ikke en happy-go-lucky-tid, men en sindssygt efter-tænksom tid, hvor der var mange udfordringer, og mange af de kvinder, jeg hang ud med, havde udfordringer ligesom mig.

Og dér opdagede jeg denne her særlige skønhed, der opstår, når kvinder er i de her transittidspunkter i deres liv – på vej og på ingen måde tænkte over deres udseende, fordi de var midt i et svært tidspunkt i livet. På Instagram, for eksempel, er jeg ikke særligt tiltrukket af kvinder, der er glade. Jeg synes, det er mere givende at kigge på dem, der er mere inde i deres eget, lidt mærkelige rum. Bedrøvet skønhed er jeg meget fascineret af.

Olie og ansigtsmassage

Hvad bemærker du omkring aldringen i dit eget ansigt?

– Alle os, der nærmer os noget, der ligner midtvejs i livet, har vel nok en evig samtale med tyngdekraften – om den ikke nok gider at sætte tempoet lidt ned, ha ha. Jeg læste engang en  artikel om en brasiliansk kvinde, som havde masseret sit ansigt igennem hele sit liv. Det har jeg også gjort i nogle år nu. Hun var så nuttet og forklarede, hvordan hun masserede sit ansigt i små cirkler opad. Og hendes hud var virkelig pæn og strålende. Og nu er der kommet de her gua sha-sten, som jeg har totalt optur over, for det gør det ligesom lettere. De er så dejlige. Jeg har altid bare brugt hænderne og puttet masser af olie på, når jeg har stået om aftenen og masseret. Jeg begyndte at bruge olie for cirka tyve år siden, hvor jeg kom hos en ansigtsbehandler, som sagde til mig, at olien skal ind i huden. Du er ikke færdig, før det er inde i huden. Og det tager noget tid. For mig er der også noget terapeutisk i ansigtsmassage. Det skal man lære sig som kvinde – ligesom man lærer knibe-øvelser. Jeg masserer mit ansigt hver aften – det er fast rutine. Og jeg kan mærke, når olien er inde. Det er forskelligt, hvor langt tid det tager. Det giver så meget næring til huden. Mit råd er at finde den olie, der virker bedst for dig. Rosenolie, mandelolie… Gua sha-stenene kan du købe på nettet. Det gælder om at få faste rutiner, som ikke er besværlige. Eller dyre. Ikke 17 produkter, så bliver du ruineret – både på tid og penge. Jeg har mine olier, og så kommer jeg creme uden på. Jeg tror meget på enkle hverdagsrutiner. Jeg kan ikke gå i seng, uden at jeg har renset hud. Det har jeg lært af min mor.

Hvad gør du for at pleje din indre skønhed?

– Jeg bruger rigtig meget tid med mig selv. Jeg har et arbejde, hvor der indgår utrolig mange mennesker, og derfor har jeg brug for ro, når jeg kommer hjem. Tristan og jeg er meget herhjemme, og vi kan virkelig godt lide bare at tulle rundt. Jeg kan godt lide tid, hvor jeg ikke skal sige noget eller snakke med nogen. Så går jeg og læser, spiller lidt klaver, skriver og arbejder på de ting, jeg har gang i. Når jeg hører folk fortælle om meditation, tænker jeg, at det da er det, jeg gør – uden at vide, at jeg gør det. Jeg er også et socialt væsen, men en stor side af mig er enormt introvert. Jeg kan have lange perioder, hvor jeg bare er mig selv. Og det er et af grundelementerne i, at jeg kan skabe idéer – det kræver simpelthen, at hovedet får lov at stå stille. Det er en stor ting at lave et nyt album, som jeg skal til nu. Finde ud af, hvad det skal handle om. Det bliver personligt på en anden måde end ”Dark Bird”, som for mig var et hovedværk i min egen fortælling. Det kommer nok til at bære en lysere tone i sig. Et mere udadvendt album. Måske bliver det et album, der er godt at danse til. Det har vi brug for!