Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Må man fortryde?
Foto: iStock En bog om mødre, som fortryder, at de fik børn, skaber stor debat på sociale medier.

Må man fortryde forældreskab?

#Regrettingmotherhood skaber debat: Må mødre fortryde?

En kvindelig sociolog skaber stor debat med sin bog om at fortryde moderskab. Det er normalt at have det ambivalent med det at blive forældre, siger forsker. Men det kan også være tegn på en fødselsdepression, og dét bør man være opmærksom på.

Af Anne Nørkjær Bang

Man kan fortryde en tatovering, at man drak et glas vin for meget en aften, eller at man sagde ja til en aftale. Men kan man fortryde, at man fik børn?

Det spørgsmål bliver lige nu debatteret heftigt på Twitter, antændt af bogen "#regrettingmotherhood. Wenn Mütter bereuen" (Oversat: #fortrydermoderskab. Når mødre fortryder") af den israelske sociologi Orna Donath, som udkom på det tyske marked i februar. Bogen bygger på 23 interviews med israelske kvinder mellem 26 og 73 år, som alle har børn og desuden har det tilfælles, at de hellere ville have undværet det.

– I Israel er der socialt set ét manuskript, og hvis du ikke får børn, står der: Når du bliver gammel, vil du være alene og blive fundet død på badeværelset. Og til små piger siger man: Når du bliver mor og ikke, hvis du bliver mor, citerer Dagbladet Information Donath for at have udtalt for nyligt ved en debataften i Berlin.

– Jeg er klar over, at mange kvinder vælger bevidst og med glæde at blive mødre, og jeg stoler på deres evne til at vælge. Men med dette studie vil jeg vise, hvordan samfundet indsnævrer vejen for os kvinder, som om vi var får, siger hun yderligere ifølge Information.

LÆS OGSÅ: Hvornår bliver angst unormalt?

Den oplevelse står Donath og kvinderne i bogen ikke alene med. Siden bogen udkom har flere kvinder sluttet sig til på sociale medier og internetdebatfora og takker Donath for at sætte fokus på problemstillingen. Det har sat gang i en debat om, hvorvidt det egentlig er i orden for et voksent menneske at fortryde, at man fik børn.

 

 

 

Debatten er kontroversiel, fordi den rykker ved noget helt grundlæggende i forhold til det at være menneske, mener Poul Videbæk, som er professor og overlæge på Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning. Han har selv beskæftiget sig med fødselsdepressioner i mange år.

– Det rører ved noget dybt i os alle sammen. Vores trang til at få børn er formentligt biologisk bestemt, for hvis ikke vi havde den, havde arten næppe overlevet i alle disse år. Så det er klart, at det er meget tabubelagt at udfordre dét. Der er sikkert mange, som indimellem tænker, at det var nemmere, hvis børnene ikke var der, men det er ikke noget, man taler højt om, siger han.

LÆS OGSÅ: Godt nyt: Du bliver lykkeligere med alderen

– Samtidig er der det i det, at ingen har bedt om at blive født. Så jeg tror, at folk kan blive forargede over det budskab, der kommer frem med den her bog, fordi personerne selv har sat nogle værgeløse individer i verden, og så vil man alligevel ikke tage forpligtelsen på sig. Men den reaktion kan være med til at forværre situationen for den mor eller far, der har det på den måde, og gør det meget vanskeligt at tale om, siger han.

Det er normalt at have det ambivalent med at blive forældre
Ambivalens i forhold til det at blive forældre er formentlig ret normalt, mener Poul Videbech:

– Fødselsdepressioner er jo relativt sjældne (ca. 10 % for kvinder og ca. 7 % for mænd, red.), men det at være ambivalent overfor situationen, tror jeg, sker langt hyppigere, siger han.

Han tilføjer, at forventningerne til, hvordan man bør føle som nybagt mor eller far, kan være med til at gøre det svært at finde sig tilpas i den uvante rolle som forældre:

– Der er meget store forventninger til, hvordan man skal håndtere det at blive forældre, og det kan jo nærmest opleves som en hel eksamen for en ung mor eller far. Det kan være en meget svær og meget hård situation.

Selvom Donath i sin bog i primært er interesseret i debatten fra en sociologisk, ikke psykologisk, vinkel, og derfor ikke beskæftiger sig med, om hendes casepersoner har fødselsdepressioner, kan det godt alligevel være det, der er på spil i nogle af tilfældene, mener Poul Videbech. Fødselsdepression rammer omkring 10-14 % af kvinder og lidt færre mænd.

– Det med fødselsdepressioner kan være meget lumsk, for man behøver ikke føle sig deprimeret eller ked af det, men man kan godt have svært ved at føle glæde ved barnet og føle sig forbundet med det, siger han.

Den hemmelige lidelse
Fødselsdepressioner har i mange år været en tabubelagt lidelse, fortæller Svend Åge Madsen, som er chefpsykolog på Rigshospitalet. Han har arbejdet med fødselsdepressioner siden 1980'erne, hvor man kaldte det "den hemmelige lidelse", siger han. Han er netop nu i gang med et forskningsprojekt omkring tidlig opsporing af fødselsdepressioner hos kvinder og mænd.

– En fødselsdepression er en konflikt i det at være forældre, vanskeligheder i forældredannelsesprocessen. Man er så overvældet af sine egne indre følelser, at man har svært ved at leve sig ind i sit barn og det at blive forældre. For de fleste er det enormt smertefuldt at opleve – at man for eksempel ikke føler glæde, når ens barn smiler til en. Derfor var det i lang tid heller ikke noget, man talte højt om. De mennesker, som har fødselsdepressioner, oplever jo for eksempel ofte at have negative tanker om deres børn, tanker om at skade dem og tanker om ikke at kunne holde dem ud. Og det er de jo flove over og kede af, siger han og tilføjer:

– Det gode er, at alle med fødselsdepressioner kan hjælpes og lære at komme videre på en god måde. Får de derimod ikke hjælp ved vi, at cirka 40 % af de børn, som har en forældre, som har haft en fødselsdepression, får vanskeligheder relateret til dette senere i livet.

LÆS OGSÅ: Ea vejede kun 40 kilo. Her er brevet, hun ville ønske hun havde fået, da hun led af anoreksi

Både Svend Åge Madsen og Poul Videbech er enige om, at det er vigtigt med fokus og åbenhed omkring problemer i forhold til det at blive forældre.

– Det er vigtigt at myterne om, at alt er lyserødt og lykkeligt, når man er blevet forældre, får lov at få modspil. Det er vigtigt at få talt om, at det kan være rædselsfuldt og udvikle sig i en retning, man slet ikke kunne forestille sig. Og så er det vigtigt at få talt om, at det tager tid at udvikle den der omsorgsfølelse. Det er ikke noget, man nødvendigvis har fra fødselsøjeblikket, siger Poul Videbæk.

Selvom hashtagget #regrettingmotherhood og bogen af samme navn primært drejer sig om moderskab, er det også vigtigt, at man ikke glemmer fædrene i debatten, mener begge. Det er nemlig helt nyt, at man overhovedet er begyndt at undersøge mænds følelser i forbindelse med fødsler, fortæller Svend Åge Madsen:

– Første gang vi nævnte, at mænd også kunne have dette problem var i 2002, og der blev det modtaget som en stor vittighed. Vi var med i DR's nytårsrevy: 2002 var året, hvor mænd også skulle til at have fødselsdepressioner, ha ha ha. Men det interessante var jo, at vi i samme øjeblik havde en masse mænd, som sagde: Jamen, det var jo det, der skete. Og faktisk er der ikke særlig stor forskel på mænds og kvinders fødselsdepressioner, når vi kommer ind til kernen. Der kan være forskelle i måder at tackle det på og forskelle i måder at søge hjælp og forskellige i temaer, men i grundkonflikten om er den samme, siger Svend Åge Madsen.

Han mener, at en af de sværeste problemstillinger i debatten handler om, hvorvidt vi skal se fortrydelsen som en "sygdom eller som et eksistentielt valg", siger han:

– Jeg tror dog, at det er sådan, at de fleste mennesker, der har det sådan her, helst ville have, at de havde det på en anden måde. Og det er så sådan, vi prøver at tackle det som psykologer. Vi prøver at sige: Det er helt legalt at have fortrudt. Og der er mange mennesker, der gerne vil adoptere barnet, hvis det skulle være. Men vi kan også prøve at arbejde med det, hvis du gerne vil have det anderledes. Jeg tror, at det er vigtigt, at man får lejlighed til, i et neutralt og imødekommende rum, at overveje hvad man vil.

"#regretting-motherhood. Wenn Mütter bereuen" af Orna Donath er udgivet på Knaus Verlag. 272 sider, 16,99 euro.

LÆS OGSÅ: "Det er helt okay at være middelmådig"

LÆS OGSÅ: 28-årige Caroline: Jeg er sindssyg

LÆS OGSÅ: Sådan giver du slip på dit barn

Hvad er en fødselsdepression?

- Fødselsdepressioner kan komme til udtryk på mange forskellige måder, men er resultat af de store fysiske og psykiske omvæltninger, man oplever i løbet af forældredannelsesprocessen.

- Typiske symptomer er tristhed, træthed, energiløshed, tendens til gråd, søvnvanskeligheder, lavt selvværd og stor på tvivl på egne evner som forældre. Der kan også være fysiske symptomer som svimmelhed og kvalme, samt følelser som rastløshed, nervøsitet, angst panik eller en følelse af fremmedgjorthed overfor barnet eller den nye rolle som forældre. I svære tilfælde kan der være selvmordstanker eller tanker om at skade barnet.

- Nogle oplever, at det er svært at knytte sig til barnet, men ikke alle.

- Fødselsdepressioner kan opstå undervejs i graviditeten eller som en efterfødselsdepression efter fødselen.

- Der kan være mange årsager til fødselsdepression. Det kan være oplevelser tidligt i livet, en følelse af forladthed, problemer i parforholdet eller en følelse af manglende opbakning fra partneren, der spiller ind. En svær fødsels kan også forårsage fødselsdepression.

- Der er gode resultater for behandling af fødselsdepression med samtaleterapi. I sværere tilfælde kan supplerende medicinsk behandling dog komme på tale.

- Omkring 10 % af mødre og 7 % af fædre rammes af fødselsdepression. I nogle undersøgelser tallene lidt højere.

Kilder: Poul Videbæk, Svend Åge Madsen, Sundhed.dk og Psykiatrifonden.

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi