ANE CORTZEN
Den 38-årige tv-vært arbejdede egentlig som designredaktør hos DR, men en tilfældig prøvefilmning gav pludselig adgang til drømmejobbet som studievært. Det viste sig nemlig, at hun i den grad havde skærmtække, og måske er det fordi, hun altid bruger sig selv fuldt ud i jobbet.
Hvad består dit job af?
“Meget af min uge går med møder med redaktionen, hvor vi idéudvikler, hvad ugens program skal indeholde. Vi brainstormer på, hvordan vi skal angribe forskellige emner, og hvem vi skal tale med i programmet. Derudover har jeg en dag om ugen, hvor jeg er i studiet, og en dag om ugen, hvor jeg er ude på optagelser og lave reportage. Sluttelig ser vi ugens program igennem, når det har været sendt. Vi har lige sendt den sidste udgave af TV!TV!TV!, som var et liveprogram, og nu skal jeg i gang med at finde på et nyt program. Jeg ved endnu ikke, hvad det bliver, men det går i luften 11. marts.”
Hvordan er du nået dertil?
“Jeg er uddannet arkitekt og grafisk designer og er specialiseret i motion graphics, dvs. grafik til tv. Jeg har også haft mit eget firma, men derefter blev jeg kreativ leder af DR Design. Jeg har bl.a. været med til at udvikle grafikken til folketingsvalg. Senere blev jeg designredaktør for hele DR, og da jeg havde været det i fire år, blev jeg spurgt, om jeg ikke havde lyst til at blive prøvefilmet til TV!TV!TV!. Det gik jo meget godt, så jeg måtte vælge, om jeg ville fortsætte med det administrative, faste arbejde, som jeg havde, eller om jeg skulle prøve noget nyt.”
Har du altid vidst, at dette var dit drømmejob?
“Jeg vidste det fra det sekund, vi gik i gang med optagelserne til TV!TV!TV!. Jeg vidste, at det her var rigtigt, og jeg elsker hvert sekund af det. Det passer mig meget bedre, end noget andet job har gjort. Jeg gik åbenbart rundt med et uforløst potentiale i mig. Jeg ved ikke, om jeg skal være tv-vært for evigt, men jeg er meget åben over for nye muligheder, også når det gælder min karriere.”
Hvad er det største, du har opnået i din karriere?
“Den overvældende modtagelse af TV!TV!TV!. Det kom virkelig bag på mig, at vi modtog alle de priser. Det har været med til at gøre det til en fantastisk oplevelse. Det hele kulminerede, da vi lavede sidste udgave som liveprogram. Vi fik lov til at sende live en hel time i primetime, og jeg kunne invitere de fedeste personligheder i studiet til en blanding af award-show og talkshow. Det var mit svendestykke.”
Hvornår er det ikke sjovt at have dit job?
“Det er svært, hvis jeg ikke er på toppen. Jeg bruger mig selv så meget, at hvis jeg ikke er helt frisk, skinner det igennem. Det kan jeg også mærke, for nogle dage kommer jeg hjem, og det føles, som om al energi er suget ud af mig. Så er der bare sådan et surt og ucharmerende hylster tilbage til min mand og mine børn. Det er især hen imod slutningen af en sæson. Jeg har da haft krævende job før, men ikke på denne måde, hvor det føles, som om hele essensen af mig er brugt op. Jeg kan heller ikke så godt tillade mig at have en off-day på arbejdet, fordi jeg er vært. Det bliver hurtigt opfattet som krukkeri.”
Hvad laver du om fem år?
“Jeg har ingen femårsplaner. Men jeg ønsker mig, at jeg til den tid er blevet rigtig dreven til at lave live-tv. Jeg syntes, det var vildt sjovt at lave den live-udsendelse, men jeg var så nervøs fire dage op til, at jeg næsten ikke sov om natten. Det går jo ikke. Derfor vil jeg gerne blive bedre til det, så jeg kan nyde det i stedet for at være nervøs.”
Hvad er det vigtigste, du har lært?
“Vær dig selv. Hvis jeg havde vidst, hvad der var på spil, da jeg gik til prøvefilmning på TV!TV!TV!, havde jeg nok påtaget mig en eller anden rolle. Men jeg var bare mig selv, og jeg tror, at det er derfor, at programmet er blevet så godt modtaget. Man skal ikke gå og tro, at man skal være på en bestemt måde. Det kræver selvfølgelig, at man finder et job, som giver én lov til at være sig selv.”
Klik videre for at læse om den næste kvinde med sit drømmejob...
CHRISTINA THIEMER GRØNBORG
Den 39-årige chef for Politikens Boghal begyndte sin karriere i sin egen lille forretning på Vesterbro. Men da jobbet i den store boghandel på Rådhuspladsen blev ledigt, var der ingen vej uden om at søge det. Nu er hun ved at bygge om i stor stil, så forretningen kan blive klar til fremtiden.
Hvad består dit job af?
“Jeg er chef for Politikens Boghal og har været det siden midten af 2011. Det er en udbredt misforståelse, at jeg blev headhuntet til stillingen, for det var faktisk min mand, der så et opslag i avisen. Jeg ville egentlig ikke søge jobbet, men han sagde til mig, at det næsten aldrig sker, at et jobopslag passer så perfekt til én, som dette gjorde til mig. Jeg blev kaldt til samtale hos en rekrutteringsagent, og jeg sad i timelange forhør hos ham. Han sagde direkte til mig, at han aldrig havde haft en med i opløbet, som havde så ringe uddannelse som min. Jeg var et wildcard med min lille studentereksamen. Enden blev, at jeg skulle til samtale med forlagsdirektøren, og det gik tydeligvis godt. Jeg tror, det var kærlighed ved første blik. Vi blev vist begge overraskede over, at det skulle være os to, men der var ingen vej udenom.”
Hvordan er du nået dertil?
“Den røde tråd i hele mit liv er litteraturen, som er min store passion. I 2002 startede jeg min egen boghandel i Tullinsgade på Vesterbro, som hedder Thiemers Magasin. Her kan folk få rådgivning om litteratur, og de mennesker, der kommer der, interesserer sig for den gode historie – ikke for bestsellere. Jeg troede, jeg skulle blive i Thiemers til mine dages ende, for kontakten til kunderne og miljøet var en gave. Jeg ejer stadig forretningen på Vesterbro, men er i dag helt ude af driften.”
Har du altid vidst, at dette var dit drømmejob?
“Jeg er vokset op i et hjem med reolerne fyldt med bogklubbøger af værste skuffe. Jeg nævner i flæng: Harold Robbins, Leon Uris, Wilbur Smith og Alistair MacLean. Da jeg var lille, var jeg det eneste barn i Danmark, som ikke så E.T. i biografen, så jeg læste den på bog, bogklubudgave vel at mærke. Jeg brugte mine lommepenge på bøger og min fritid på biblioteket. For mig er litteraturen det allerstørste i livet, og det var lidt, som om jeg bare gik og ventede på at blive gammel nok til at starte som selvstændig boghandler.”
Hvad er det største, du har opnået i din karriere?
“Jeg er ovenud tilfreds med den ombygning, vi skal i gang med i Politikens Boghal. Tiderne til trods bygger vi om i den helt store skala. Det er en kæmpe renovering, vi skal i gang med, og vi skulle gerne stå i juli med en boghandel, der ikke kun er gearet til fremtiden, men også kan være med i kulturen omkring litteratur. Der vil blive gjort rum til arrangementer, magasiner og kaffen, som vi allerede har eksperimenteret med et års tid, og så selvfølgelig bøgerne, som stadigvæk skal være hovedperson i boghallen.”
Hvornår er det ikke sjovt at have dit job?
“Jeg må indrømme, at jeg var skuffet, da det gik op for mig, at Thiemers Magasin kunne køre videre uden mig. Jeg var jo stjernen, og jeg troede, at kunderne ikke kunne købe en eneste bog uden min hjælp. Jeg er jo sådan en boghandler, som kan huske, hvad kunden valgte til sin moster i Aalborg sidste jul. Men en dag kom der en kunde og spurgte efter min ansatte Anna. Det er tre år siden, og jeg husker det endnu.”
Hvad laver du om fem år?
“Det er helt sikkert noget med litteratur. Folk siger, at bogen er ved at dø. Det tror jeg ikke. Jeg tror, at boghandlerne vil ændre form, ligesom produktet er ved at ændre sig fra papir til e-bog. Litteraturen bliver ved at bestå, og boghallen står om fem år som et hus med litterære oplevelser både på papir og i mange andre former.”
Hvad er det vigtigste, du har lært?
“Det vigtigste både privat og på jobbet er, at lysten til at stå op indfinder sig hver morgen. Uanset hvad man beskæftiger sig med. En af de meget kedelige følelser er den, man kan have søndag aften, hvor man ved, at hverdagen begynder om ganske få timer. Det er en absolut topprioritet hos mig, at følelsen søndag er rar og til tider forventningsfuld. Og så er livet for kort til sengetøj af ringe kvalitet.”
JACQUELINE FRIIS-MIKKELSEN
Den administrerende direktør hos Unique Models, 54 år, er kendt som hele Danmarks modelmutter, men i princippet kunne hun lige så godt være havnet i enhver anden branche. Bare mennesket er i centrum, for der er her, hendes talent og interesse gemmer sig.
Hvad består dit job af?
“Mit arbejde er på to fronter: Jeg leder medarbejdere og udvikler modeller. Kort sagt består mit job af at få det bedste frem i medarbejderne, så de kan få det bedste frem i modellerne. Jeg er faktisk både agent, sælger, mor og far. Fordi jeg arbejder med mennesker, er der ikke nogen forudsigelighed i mit arbejde, og det er svært at planlægge ret meget.”
Hvordan er du nået dertil?
“Jeg er egentlig uddannet italiensk og engelsk korrespondent, men blev i sin tid ansat som booker i Copenhagen Models. Siden havde jeg afstikkere til Inwear og mit eget tøjmærke. Da jeg vendte tilbage til modelbranchen, gik der kun tre år, før jeg blev tilbudt jobbet som direktør. Jeg er ikke typen, der netværker meget. Folk, der kender mig, vil kunne fortælle, at jeg kender gud og hvermand, men jeg er ikke hende, der dyrker erfa-grupper og den slags, men jeg går til relevante forretningsmæssige arrangementer. Jeg siger altid, at jeg foretrækker at spise frokost med folk frem for middag. Om aftenen prioriterer jeg at være hjemme hos min familie.”
Har du altid vidst, at dette var dit drømmejob?
“Faktisk ville jeg være enten fodboldspiller eller bibliotekar, da jeg var barn. Alligevel blev det handelshøjskolen. Da jeg kom ind til Copenhagen Models, gik det hele op i en højere enhed. Trice Thomsen, som var chef derinde, var ikke vant til at give tøjlerne fra sig, men mig kunne hun ikke styre, og jeg fik lov til at gøre, hvad jeg ville. At det er modelbranchen, jeg havnede i, er nok et tilfælde. Det kunne lige så godt være enhver anden branche, hvor jeg kunne bruge mit talent for at udvikle andre menneskers potentiale. Men hvis jeg ikke var havnet i denne branche, var jeg nok blevet psykolog.”
Hvad er det største, du har opnået i din karriere?
“Da jeg startede i Unique Models, var det et superkommercielt bureau. Men jeg synes, jeg og mit team har formået at give bureauet en international dimension med nogle af de bedste modeller i verden. Det har været en hård rejse, og jeg har nok gjort tingene lidt anderledes end alle andre. Da finanskrisen startede, besluttede jeg og bestyrelsen at åbne et nyt bureau i Aarhus. Jeg valgte at vækste i stedet for at skære ned, som alle andre gjorde.”
Hvornår er det ikke sjovt at have dit job?
“De usikre perioder er ikke sjove. Finanskrisen giver mig mange søvnløse nætter. Men jeg tager gerne de forretningsmæssige udfordringer op, og jo mere modstand jeg får, desto mere kæmper jeg. Når tingene ikke lykkes for mig, tænker jeg længe over det. Hvad kunne jeg have gjort anderledes? Jeg kan godt være hård ved mig selv.”
Hvad laver du om fem år?
“Om fem år er jeg i gang med at lægge sidste hånd på den seneste Unique-filial. Jeg vil gerne udvide vores brand med endnu en afdeling. Jeg er da også lun på et sted, men jeg vil ikke sige hvor.”
Hvad er det vigtigste, du har lært?
“For det første skal du kun lave det, du brænder for. Så skal du nok også blive god til det, hvis du ikke er det i forvejen. Jeg har ikke været god til at planlægge min egen karriere, for typisk er tingene bare sket for mig. Jeg har brugt min intuition, og det er det vigtigste. Og hvis du kommer i tvivl, så spørg folk omkring dig. Det gør jeg meget. Jeg har gode folk omkring mig, som ikke taler mig efter munden. Det har jeg ikke brug for. Jeg har brug for modspil.”
JULIE VIBE MICHELSEN
Som medstifter af Downtown.dk var den 33-årige cand.mag. med til at lancere konceptet tilbudssites i Danmark. Efter mindre end tre år er der 80 ansatte i firmaet, og hun arbejder konstant på at udvikle nye projekter. Der skal nemlig helst ske noget nyt hele tiden, for ideerne står i kø.
Hvad består dit job af?
“Jeg har været med til at grundlægge Downtown, som gik i luften i 2010. Lige i øjeblikket er jeg i gang med at bygge noget nyt op og skaffe high-end-produkter til vores medlemmer, og det er det, som jeg allerbedst kan lide at lave. Til gengæld er jeg knap så god til at drive tingene, når rutinerne først kører. Det skal andre helst stå for.”
Hvordan er du nået dertil?
“Jeg har selv skabt jobbet, da jeg fik ideen og skabte Downtown sammen med nogle venner. Vi kunne se, hvor godt den type portaler fungerer i USA, så vi ville prøve det herhjemme, og det blev en stor succes fra starten. Jeg har en uddannelse som cand.mag. i litteratur- og kunsthistorie, og så har jeg arbejdet som journalist på Costume og som produktionsleder i et produktionsselskab.”
Har du altid vidst, at dette var dit drømmejob?
“Jeg elsker at starte noget op fra bunden og tage chancen med det. Jeg tænker meget kreativt og er god til at få ideerne ud over rampen. Downtown føltes som en succes fra starten. Allerede fra første dag havde vi 34 kunder, som købte 2 drinks for 1’s pris på Soupanatural. Der tænkte jeg: “Hold da op, det virker, det her.””
Hvad er det største, du har opnået i din karriere?
“Det er Downtown. Det er blevet en kæmpe succes på kort tid, og det er stadig stort. Jeg tænker ofte tilbage på, da vi sad seks-syv mand i et lille loftsrum i Sankt Peders Stræde og startede det. Det giver et sug i maven, når jeg i dag sidder og kigger ud over det åbne kontorlandskab med 80 ansatte, som knokler for vores projekt.”
Hvornår er det ikke sjovt at have dit job?
“Det kan være svært også at være venner med sine forretningspartnere. Konflikterne er sværere, fordi de er mere følelsesladede. Det betyder også, at jeg nogle gange kommer til at tage problemerne med hjem, når jeg har fri. Vi har indimellem været uenige om strategier, og fordi det drejer sig om vores eget firma, kan det føles meget som liv eller død, fordi alting afhænger af os.”
Hvad laver du om fem år?
“Jeg er forhåbentlig stadig selvstændig, men med et nyt projekt. Jeg ved ikke, hvad det bliver, men formentlig noget med onlinemedier og æstetik. Jeg elsker mode og home-accessories og har lige fået øjnene op for Nepal, hvor de laver fx stentøj, kobberfade, håndvævede tæpper og borde af flere hundrede år gammelt træ. Jeg har ikke selv været der, men jeg har allieret mig med nogle trendspottere, der går rundt og finder ting, som de sender til mig. Det kunne jeg godt tænke mig at gå videre med på et tidspunkt, så der kommer nok en webshop.”
Hvad er det vigtigste, du har lært?
“Nogle gange kommer der en forbi og afleverer en ansøgning til mig. Det synes jeg er modigt, og de kommer foran i køen frem for dem, som bare sender en mail. Hvis jeg skal give et godt råd, er det, at man skal udfordre sig selv og af og til kaste sig ud i de små ting, man ikke rigtig tør. Ringe til en vigtig person og bede om en tjeneste, gå op til chefen og fortælle om sin gode idé, sige til den lækre fyr, at du er vild med ham osv. Jeg giver ofte mig selv den slags udfordringer. Jeg har fx engang kimet Christian Stadil ned for at få ham til at være hovedperson i en trailer til et tv-program, som jeg lavede til DR. Han sagde ja til sidst.”
EMILY LOUISE SALOMON
Den 27-årige blogger bag Emilysalomon.dk har 50.000 unikke læsere hver måned. Bloggen er ikke længere kun en fritidsinteresse, men har givet indehaveren fast arbejde med rejser, projekter og oplevelser, som de fleste kun drømmer om.
Hvad består dit job af?
“Jeg har et meget sammensat arbejdsliv, hvor min blog er i centrum. Jeg er deltidsansat hos gavegivningssitet Meyou.dk, hvor jeg er projektleder og kommunikationsmedarbejder tre dage om ugen. Resten af min tid går med min blog, som jeg startede i 2009. En typisk blogdag starter med, at jeg svarer på henvendelser fra læsere og samarbejdspartnere. Så uploader jeg nyt materiale til bloggen i form af tekst og billeder, og om eftermiddagen er der typisk enten møder eller pressearrangementer, som jeg skal til. Jeg har faktisk sjældent fri, for bloggens force er jo dialogen, og det kræver, at jeg svarer på de henvendelser, der kommer. Jeg får også henvendelser om andre typer opgaver som fx foto eller mad-styling. Derudover har jeg noget ambassadør-arbejde for bl.a. et projekt, som Unesco og Always laver for at uddanne afrikanske kvinder. Jeg elsker mit job, for der sker hele tiden noget, og jeg sidder aldrig stille. Til gengæld passer dette job ikke så godt til en, der har realkreditlån og to børn, for både indtjening og arbejdstider er svingende.”
Hvordan er du nået dertil?
“Jeg er bachelor i litteraturvidenskab og kandidat i moderne kultur og kulturformidling, så jeg er egentlig ikke rigtig uddannet til det, jeg laver. Men for mig har min blog været vigtigere end nogen anden uddannelse.”
Har du altid vidst, at dette var dit drømmejob?
“Da jeg startede bloggen, vidste jeg ikke, at det overhovedet var et job. Jeg har bare kastet mig ud i det og fået forbavsende få knubs undervejs. Det var jo min hobby, som jeg udviklede. Det har også betydet, at det har været 100 % drevet af lyst. Fx har jeg lært mig selv at fotografere. I 2011 havde min forretning udviklet sig så meget, at jeg måtte oprette et firma. Jeg kan godt leve af min blog, men jeg har ikke lyst til det. Det er et ensomt job, og derfor passer det mig godt også at have et kontorjob ved siden af. Dertil kommer, at jeg også gerne vil udfordres. At drive en livsstilsblog er jo ikke raketvidenskab.”
Hvad er det største, du har opnået i din karriere?
“Første gang jeg tjente en fuld månedsløn på min blog.”
Hvornår er det ikke sjovt at have dit job?
“Jeg er dårlig til at holde fri. Jeg føler, at folk forventer, at jeg er på og svarer på kommentarerne, og så skal der være flow i form af nyt indhold på bloggen – også om søndagen. Det betyder, at jeg skal passe på med ikke altid at have et kamera med, når jeg forlader mit hjem. Jeg skal lære at holde fri, når klokken bliver 18 og om lørdagen, ellers holder jeg jo aldrig fri. Og det er jo sådan med nettet, at man aldrig bliver færdig. Men kan altid lægge mere indhold på.”
Hvad laver du om fem år?
“Om fem år har jeg stadig bloggen, men den er nok i en anden form. Bloggen har hele tiden udviklet sig med mig, og det skal den blive ved med. Jeg frygter lidt, at blogning er en boble, som godt kan briste, men lige nu peaker det i Danmark. Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til at fotografere. Jeg har faktisk overvejet at blive bryllupsfotograf. Der er da ikke noget finere end at fotografere forelskede mennesker.”
Hvad er det vigtigste, du har lært?
“Jeg har fået hår på brystet af den karriere, jeg har valgt. Det var jeg nok også nødt til, for jeg var lidt af en følebolle. Jeg har et pleaser-gen, som jeg har skullet lære at tøjle, for man kan altså ikke please 50.000 læsere. De første par gange nogle var utilfredse, var jeg helt ulykkelig. Nu har jeg lært, at det ikke nødvendigvis er mig, der er noget galt med. Nogle gange har jeg bare måttet acceptere, at ikke alle kan være tilfredse. Men hvis majoriteten af læserne er tilfredse, er det godt nok for mig.”
RIKKE ULK
Efter et speciale om clubbing i New York blev den 42-årige antropolog Rikke Ulk, der er gift med forfatteren Tor Nørretranders, enig med sig selv om, at hun ikke passede ind i de gængse rammer. Derfor åbnede hun sit eget konsulenthus Antropologerne og er i dag chef for 14 medarbejdere.
Hvad består dit job af?
“Jeg er gået fra at være antropolog over chefantropolog til nu at være direktør. Min dag ligner nok de fleste andre lederes. Jeg går til møder med kunder, og jeg er med ude at holde workshops, jeg byder på opgaver, eller jeg sparrer med mine medarbejdere. Min mødetid er lidt atypisk, da jeg har en aftale med min mand om, at jeg tager hjemmefra tidligt. Til gengæld forlader jeg næsten altid jobbet klokken 15.45. Vores kompetencer består i at hjælpe vores kunder med at forstå de mennesker, som de har en ydelse eller et produkt til, og derpå skabe en forandring. Fx hjælper vi i øjeblikket et kommunalt center for miljø med at forstå deres erhvervskunder og et aktiveringssted med at forstå, hvorfor fraværet blandt brugerne er så højt, og gøre noget ved det. Kort sagt bliver vi hyret af det offentlige og private til at forstå det, som de ikke selv forstår, og hjælpe dem med at forandre det til det bedre.”
Hvordan er du nået dertil?
“Jeg har læst antropologi på Københavns Universitet og skrevet speciale om clubbing-kulturen i New York. Som nyuddannet ville jeg gå nye veje, så da jeg kom på dagpenge, tog jeg nogle kurser i bl.a. journalistik og præsentationsteknik, mens jeg forberedte mit firma. Jeg valgte at blive selvstændig i 2003, da jeg er lidt vild af natur og gerne vil gøre, hvad jeg har lyst til. Det havde jeg nok ikke fået lov til i så høj grad i det private erhvervsliv eller i en offentlig ansættelse. I starten havde jeg måneder, hvor jeg kun tjente 14.000 kroner før skat. Sådan er det heldigvis ikke mere.”
Har du altid vidst, at dette var dit drømmejob?
“Ja, og antropologien var mit drømmestudium. Men jeg passede ikke ind i de faste rammer. Jeg har det fint med at være pioner og fortælle mig selv, at det hele nok skal gå. For mig er det blot en dyd, at vi ikke er ligesom de andre konsulenthuse. Jeg bliver stolt og glad, når vi afleverer et godt projekt, som hjælper folk til at forstå, hvad det er, de kæmper med, og komme i gang med forandringen.”
Hvad er det største, du har opnået i din karriere?
“Jeg har skabt mit eget job og et anderledes konsulenthus med antropologer, designere og andre kolleger, som jeg egenhændigt har sat i gang og giver løn. Det er da lidt af en bedrift, og om lidt fylder vi 10 år. Det er også lidt usædvanligt, at jeg er alene om det. Jeg har ikke partnere og en egentlig bestyrelse, men er alene om ledelse og ejerskab. Det kan nu godt være, at der bliver lavet om på det.”
Hvornår er det ikke sjovt at have dit job?
“Vi havde et par måneder for halvandet år siden, hvor intet rigtig lykkedes. Det var en masse uheldige omstændigheder, der ramlede sammen, og store projekter, som ikke blev til noget alligevel. Det var nogle hårde måneder, hvor jeg var tæt på at måtte fyre medarbejdere. Nogle gange er der bare et stort hul i ordrebogen, men jeg skal jo skaffe penge til mange mennesker hver måned, og det kan være hårdt, og ansvaret er stort.”
Hvad laver du om fem år?
“Jeg er stadig her, men jeg er nok mere fri af det driftsmæssige og opgaverne. Jeg vil gerne have mindre at gøre med det administrative og personalemæssige og i stedet tegne en international profil for mit firma og den blanding af antropologi og design, som vi står for. Jeg er i forvejen en del i udlandet på konferencer, og det vil jeg gerne have mere af. I fremtiden ser jeg mere mig selv som et fagligt visionært fyrtårn for firmaet.”
Hvad er det vigtigste, du har lært?
“Tro på det. Hvis du har ærlighed, integritet og en god vare, skal der nok være nogen, der vil købe den. Jeg prøver aldrig at sælge mig selv eller mit firma. I stedet prøver jeg at få folk til at se, at de har brug for anvendt antropologi og brugercentreret design.”