
Bedre end sokker: Her er 12 juleønsker, mændene selv skriver på listen
Vil du også gerne præstere mere originalitet end herresokker under træet, så læs videre.
Vi har taget kampen op mod de kedelige sokker under træet og bedt 6 dejlige, danske mænd dele deres juleønsker - ét under 300 kroner og ét over, så kan alle være med. Se listen og bliv inspireret og underholdt. Vi er ikke sikre på, at alle 12 ønsker er lige realistiske.
LÆS OGSÅ: 15 gaveønsker, der vil gøre juleaften lidt bedre for dig, eller dem du holder af
Pelle Hvenegaard, tv-vært og app-udvikler (reklamequizzen)
UNDER 300 KRONER: "Ser du månen Daniel", 299,95 kr.
Puk Damgaards nyeste bog om Daniel der sad som Gidsel i Syrien - læste hendes sidste bog "Hvor solen græder", med en klump i maven - fantastisk og forfærdende men vigtigt indblik i den krig, der fylder alt for tiden - og den nye skulle være lige så god.
OVER 300 KRONER: Lampe fra Beau Marche, 4.200 kr.
Har udpeget denne her lampe for fruen, da den vil klæde mit skrivebord helt vildt!
Esben Bjerre Hansen, tv-vært på DR3
UNDER 300 KRONER: Støtte til Mødrehjælpen, valgfrit beløb
Jeg er - ligesom rigtig mange andre, så heldig ikke at mangle noget som helst til jul. Derfor er mit ønsker til under 300 at man i stedet for en gave til mig, støtter mødrehjælpen, som hjælper alle dem, der ikke er så heldige at kunne holde en skøn jul selv.
OVER 300 KRONER: Skænk af Ilse Crawford hos The Apartment, 375.000 kr.
Og når jeg så siger, at jeg ikke rigtigt ønsker mig noget, er det selvfølgelig løgn. Mit ønske til over 300 kroner er Ilse Crawfords ret så fantastiske skænk i messing og egetræ. Det kan købes hos The Apartment og koster omkring 330.000 kroner.
Asger Aamund, direktør i A.J. Aamund A/S
UNDER 300 KRONER: Shampoo fra Truefitt & Hill, 179 kr.
Truefitt & Hille er en blid kvalitetsshampoo med en frisk citrus duft. Den er til gengæld ikke billig.
OVER 300 KRONER: Waffen SS - Europas nazistiske soldater, 330 kr.
Den omtalte bog er netop udkommet til forrygende gode anmeldelser. 1940-45 er stadig en omstridt periode i historien, som er vedkommende også for moderne mennesker.
Citybois
Anthon
UNDER 300 KRONER: Boksershorts fra Calvin Klein, 249 kr.
OVER 300 KRONER: Sneakers fra Acne, 2895 kr.
Et par nye både. Altså sko. Hvide, helt fresh, clean sneakers. Kunne godt være fra Acne.
Thor
UNDER 300 KRONER: Billet FCK i Parken, 50-300 kr.
Hvis min lillebror eller lillesøster inviterede mig i Parken og se FCK. Det ville være rigtig hyggeligt.
OVER 300 KRONER: Tøj
Et par fede bukser og en fed trøje. Lidt streetet, lidt high-end.
Uffe Elbæk, Medlem af folketinget og formand for Alternativet
UNDER 300 KRONER: Undertøj og strømper fra Organic Basics, 125 kr./stk.
Teamet bag firmaet Organic Basics er lige så fremragende, som det produkt de producerer. Jeg er maks fan af disse iværksættere og deres produktion af miljøvenlige underbukser og sokker.
OVER 300 KRONER: Abonnement på aktivistmagasinet Adbusters, 900 kr./ 6 mdr.
Jeg bruger selv Adbusters bevidst til at hælde salt i mit danske veltilfredsheds-sår. Når man har læst et nummer af bladet, er man klar til at gå på barrikaderne for en mere social retfærdig, økonomisk lige og kulturel mangfoldig verden. Prøv et abonnement hvis du tør.
Sebastian Jessen, skuespiller, aktuel i Heartless på Kanal 5
UNDER 300 KRONER: Bodum Charmbord Stempelkande 50 cl., 249 kr.
En køkkenklassiker, man bare må eje, også selvom man ikke drikker kaffe. Ens gæster elsker friskbrygget stempelkaffe, og 4-koppers modellen er perfekt til morgenbordet, hvis man bare er to.
OVER 300 KRONER: Armbåndsur af det svenske mærke Triwa, 1206 kr.
Jeg ejer selv et, og er helt vild med deres nordiske udtryk. Synes deres Falken model er rigtig fed. Men skal man give den gas, skal man købe deres SKULTUNA model. Det er automatisk, og er kun lavet i 200 eksemplarer. Måske det bliver mere værd en dag.
LÆS OGSÅ på EUROMAN: Julegaver: 58 ting, vi ønsker os
LÆS OGSÅ: Sådan overlever du første jul hos svigerfamilien: Step by step-guide
LÆS OGSÅ: De bedste bøger, du kan give til mændene i dit liv