Trine Jepsen
SPONSORERET indhold

Trine Jepsen: “Kærligheden til mine døtre er overvældende og det vildeste, jeg har oplevet”

Direktør Trine Jepsen om at ­multitaske, om ­kærligheden til sine to døtre, og om at elske røde bøffer.

Af: Linnea Støttrup Molbech Foto: Ole Mortensen
06. jan. 2017 | Livsstil | ALT for damerne

Hvornår er du helt dig selv?
– Når jeg smider mig i ­sofaen med mine to guldklumper, og der er tid til at fjolle, kramme og kysse. Jeg elsker det!

Hvad har du især lært af at blive mor?
– Hvor højt det er muligt at elske. Mine to piger er de mest vidunderlige skabninger og det ubetinget vigtigste for mig. Kærligheden til dem er ­overvældende og det vildeste, jeg har oplevet.

Hvad bør enhver mand vide om kvinder?
– At blot fordi vi tit er supergode til at multitaske, så er det ikke altid ensbetydende med, at vi er vilde med det.

Hvad er din guilty ­pleasure?
– Jeg er virkelig glad for kød – især en god mør bøf. Af hensyn til miljøet og alt muligt andet burde jeg gå i en anden retning, men jeg har altså svært ved at gå forbi Mash, når jeg eksempelvis er i København. Og så er jeg et ­dessertklaver af en anden verden. I den ­perfekte verden burde madpyramiden deles ligeligt imellem lækkelader, kager og andet sødt på den ene side og så kød, fisk, fjerkræ med mere på den anden.

Hvis jeg kunne bestemme...
– Lå der en lækker lille kaffebar på hvert gadehjørne. Jeg er vild med kaffe og især god ­kaffe, hvor der er kælet for detaljen, og jeg på mit besøg lige kan få en historie med på vejen om bønnerne, ristningen osv. Jeg har ikke behov for mad fra morgenstunden af, men jeg skal have min kaffe, og jeg er overbevist om, at jeg ikke er en fornøjelse at være sammen med, før den første kop er drukket.

Hvis du skulle flytte til et andet land end Danmark, hvor ville du så flytte hen?
– Jeg ville rykke til det sydfranske – måske byen Tourette Sur Loupe og finde mig et lille hus med udsigt. Den skønneste lille by. At sidde der og spise sig småtyk i lækre oste, ­sippe bourgogne og have tid til at læse og skrive, gå ture og smile til de forbipasserende. Langsomt blive grå i toppen og holde "langsom søndag" syv dage om ugen med familien. Jeg tror, jeg vil egne mig til netop det om cirka 30 år.

Hvornår føler du dig ­allermest lykkelig?
– Når jeg er sammen med dem, jeg holder allermest af, og der er plads til at grine og bare være – det er vigtigt, og noget jeg gerne vil blive bedre til at prioritere. Jeg er meget "på" og fokuseret i mit professionelle liv, og her er jeg vanvittigt privilegeret, fordi jeg beskæftiger mig med noget, som jeg elsker og virkelig finder spændende og udfordrende. Derfor rør det mig heller ikke at arbejde meget. Jo ældre jeg bliver, kan jeg dog mærke, at jeg har meget brug for også at have alenetid, men bestemt også at have tid til at kunne være noget for andre. Det er noget, jeg oprigtigt nyder.

Hvad er dit bedste ­juleminde?
– Året hvor jeg fik min ­første røde cykel, som naturligvis straks skulle prøves (i øsende regnvejr og til stor glæde for min kære far, der helt sikkert fortrød på stedet). Eller årene hvor vi alle holdt både dansk og engelsk jul hos min søster i Stratford Upon Avon og gik til midnatsgudstjeneste i den lokale kirke. Men noget helt særligt var min ældste datters første jul – og min første jul som mor. Det var rørende og stort, at gå rundt om juletræet med så lille og fin en skabning på armen og gennem sang, tilskynde budskabet om fred på jord. Salmen "Dejlig er Jorden" har aldrig stået klarere for mig end den aften. 

LÆS OGSÅ: “Vi mennesker tager alt for meget for givet”

LÆS OGSÅ: “Kvinder kan være hinandens bedste venner og hinandens værste fjender”

LÆS OGSÅ: Ellen Hillingsø om sin mand: “Christoffer og jeg har valgt hinanden, og nu holder vi sammen”