Yuja Wang – fra ‘nudelfingre’ til verdensstjernepianist

Hun læste stadig på musikkonservatoriet, da den i dag 29-årige Yuja Wang slog internationalt igennem som pianist. Det var i 2007, og siden har kinesiske Wang spillet hele verden rundt – både som soloartist og med store filharmoniske orkestre som bagtæppe. Den unge verdensstjernepianist har da også allerede flere albummer og grammy-nomineringer bag sig.

Vi har mødt hende til en snak om at turde sige ja! Ja til livets svære valg, til livets udfordringer, til ens talent!

Hvordan kan det være, at det blev klaveret?

Mine forældre fik et klaver i bryllupsgave, så der har altid stået et i hjemmet. Min mor er balletdanser, og min far er percussionist, men ingen af dem spiller klaver. Min lidenskab for klaveret kom, da min mor tog mig med til en af hendes ballettimer. De dansede til Tchaikovskys ‘Svanesøen’, og jeg kan bare huske, at jeg sad der og syntes, at det var musikken, der var det mest magiske. Så magisk, at jeg besluttede mig for, at jeg selv ville lære at spille klaver.

O.k., men hvornår sagde du så for alvor ‘sí’ til klaveret? Til din passion?

Jeg er jo meget petit og slank, hvilket også afspejler sig i mine hænder. Da jeg startede til klaver, fortalte min lærer mig, at jeg aldrig ville blive rigtig god, fordi mine hænder var så tynde og delikate. ‘Nudelfingre’ kaldte hun dem. Men jeg er typen, der, hvis jeg får at vide, at jeg ikke egner mig til noget, så skal bevise, at det er lige det, jeg gør faktisk. Så jeg gik bare endnu mere ihærdigt til værks – og jeg var altså kun 6 år gammel. Men jeg sagde for alvor ja, da jeg som 14-årig flyttede til USA alene (Yuja Wang er opvokset i Kina, red.) og søgte ind på Curtis Institute of Music (ét af de mest anerkendte musikkonservatorier i verden, red.).

Hvor kommer det mod fra – at rejse alene fra Kina til USA som 14-årig?

Min mor har lært mig, at intet er umuligt, og at der altid er en måde at løse tingene på. Jeg ved fra hende, at intet er for svært, hvis du bare har den rigtige indstilling. Du kan næsten ikke fejle. Folk siger tit om mig, at jeg er stærk og modig, men for mig har der bare ikke været nogen anden måde at gribe det an på!

Du udlever din drøm – hvornår slog det dig, at dine drømme var blevet til virkelighed?

Da jeg mødte Martha Argerich (en af vor tids største pianister, red.). Hun er jo en gudinde, og alle tilbeder hende. Dengang skulle hun spille en koncert i Philadelphia, men måtte trække sig på grund af noget sygdom. Men så spurgte hun mig, om jeg havde lyst til at spille i hendes sted. Spille hendes værker. Jeg kunne ikke tro mine egne ører. Jeg var tyve år på det tidspunkt, jeg var bare en teenager, men den tillid, hun udviste over for mig … Dér vidste jeg det. Jeg udlevede min drøm.

Hvis du skulle give et godt råd til os kvinder, der ikke lige umiddelbart er udstyret med et himmelsk talent, hvad skulle det så være?

Mit talent er klaveret. Ja, jeg er fantastisk til at spille klaver. Men jeg oplever en masse kvinder, der er smukkere end mig, der er mere elegante, klogere og har andre egenskaber, som jeg godt kunne misunde dem. Men jeg tror, at det er vigtigt at kunne sætte pris på det, som man har. Så mit råd er nok, at vi skal lære at hvile i os selv. Vi skal lære at se og erkende, at vi faktisk har nogle talenter, som alle de andre ikke har. Og de talenter, vi ikke har, dem behøver vi måske heller ikke.

Det lyder ikke så dumt. Har du en klog livsfilosofi, du lever efter?

Carpe diem. Grib dagen. Lev i nuet (Yuja Wang ler). Det er en kliché, jeg ved det godt, men det gør det jo ikke mindre sandt, vel? Min værste frygt er at fortryde fortiden, mens jeg heller ikke vil gå rundt og bekymre mig for, hvad fremtiden bringer. Jeg vil bare leve i nuet. Der er så meget, der skal opleves endnu: en film, en bog, et landskab, et øjeblik, en koncert, en kjole. Inspirationen findes overalt. Der er så meget at lære endnu. Jeg ved ikke, hvad jeg kan give tilbage udover at leve – virkelig leve – hver dag!