-
Tidligere "Bachelor" afslører relation til Sofie
-
Alexander Wessel Rasmussen og Ida Karstoft afslører: Vi er kærester
-
Laurids og Sofie afslører deres fremtidsplaner
-
Sofie takker nej til reklamejobs efter "Bachelerette"
-
Anton fra “Bachelorette” jubler: Nu er vi kærester!
-
To timer efter hjemkomst: Laurids tvunget til at rejse ud af landet
-
Det tænkte Sofie under kysset med Oliver
-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
Klumme: Her er de 9 værste graviditetsgener, ingen havde fortalt mig om
Den ”søde” ventetid byder på en del overraskelser for en gravid. Sådan var det i hvert fald for klummeskribent Amalie Nebelong.
Ja, der er kvalmen og ja, der er de mærkelige spisevaner. Men hvad med de 117 andre ubekvemmeligheder, der følger med den ”søde” ventetid?
Jeg kan i hvert fald komme i tanke om 9 graviditetsgener, ingen havde været så venlige at forberede mig på inden, jeg blev gravid.
1. Tung, tungere, tungest
At jeg kunne tage 25 kilo på under en graviditet uden at have synderligt med vand i kroppen og uden, at jeg var først i køen til basserne hos den økologiske bager – dén havde jeg ikke set komme.
2. Ligge på ryggen
Stor og tyk gravid? Jeg lægger mig lige ned. Nåh nej! I hvert fald ikke på ryggen. For åbenbart er det helt normalt, at man, når man når et vist punkt, ikke kan ligge på ryggen længere uden at få det virkelig dårligt. Noget med, at den store pulsåre i ryggen bliver mast.
3. Heldagskvalme
Morgenkvalme? Nej, det kan for de særligt uheldige (mig) vare hele dagen.
4. Ligamentsmerter
Som gravid følte jeg hurtigt, at jeg blev påduttet nærmest at skulle dyrke endnu mere motion, end et normalt menneske skal. Men lange gåture er bare ikke særlig bekvemme, når man f.eks. har ”ligamentsmerter”.
Det føles lidt som knive i underlivet, der fremprovokeres, når man som gravid tager for lange skridt. Så, rask gåtur rundt om Søerne? Ja okay med museskridt.
5. Sult 24/7
At undgå at blive tyk som gravid kan virkelig være en udfordring (med mindre du fra naturens side er udstyret med en helt vild forbrænding). For du er sulten hele tiden!
Og hvis du forsøger at ignorere den lille stemme, der skriger på pølsehorn eller Risifrutti, svarer den tilbage med den helt store kvalmetur.
6. Tøjkrise
Glæder du dig til at gå i store flagrende kjoler, når du bliver højgravid? Forbered dig på, at du mange dage vil føle dig som et stort telt uden talje og med et par bombastiske totempæle under. I det mindste har du da begge ben solidt plantet på jorden (i dine Birkenstock-sandaler).
7. Nattisseri
Da jeg var højgravid, skulle jeg op at tisse minimum én gang om natten. Som en gammel kone.
8. Velmenende råd
Pludselig har alle en holdning til, hvad du må – og især ikke må. For eksempel er brie, som du ellers har en ubændig trang til, åbenbart den visse død over baby.
9. Kommentarer
Den ”søde” ventetid er ikke synderlig sød, når du nærmer dig slutningen og konstant får kommentarer som: ”Det må da være lige op over hva’?” selvom der stadig er to måneder til termin.
Det er ikke så mærkeligt, at jeg af mange årsager glædede mig helt vildt til at se min baby (og få min normale krop tilbage).