Gravid
SPONSORERET indhold

Babys køn: “Når baby er sund og rask, betyder kønnet intet”

Verdens bedste gave vokser i din mave, men vil du vide, hvad der gemmer sig derinde? Gry og Martin fortæller, hvorfor de har fravalgt at kende babys køn inden fødslen.

Af: Elisabeth Lykke Nielsen, Vores Børn Gravid, nr. 1 2014.
20. aug. 2014 | Børn | Vores Børn

Hvorfor vil I ikke kende babys køn inden fødslen?

Det var mest mig, der ikke ville vide babys køn, mens Martin var i tvivl lige op til 20-ugersskanningen. Mit argument var, at det giver en ekstra dimension til forventningen, når man kan se frem til ordene ‘tillykke! I har fået en …’ – og så høre jordemoren fortælle barnets køn. Variationsmulighederne er jo ret begrænsede, kan man sige.

Vil du læse mere om graviditet, børn og sundhed? Så bliv abonnent på GRAVID og Vores Børn. Vi har masser af forskellige, gode tilbud.

Når bare det bliver en sund og rask baby, som er glad, så er vi også glade. Det gør også, at vi får en ekstra nyhed at fortælle familie og venner til den tid. Martin var faktisk i tvivl, men for ham bundede det i, at selve graviditeten ville blive mere
konkret, hvis han vidste, om han skulle have en søn eller datter. Hvis det virkelig betød meget for ham, så skulle vi selvfølgelig have det at vide til skanningen.

LÆS OGSÅ: Otte måder at gætte barnets køn

Hvordan traf I beslutningen?

Det var Martin, der traf beslutningen. Til 20-ugersskanningen blev vi spurgt, om vi ville vide det. Barnet lå meget uroligt, så det var svært at få et godt billede af hjertet. Derfor varede skanningen næsten en time. Da vi så vores dejlige barn hoppe rundt i maven, blev det meget håndgribeligt og konkret, og nu var babys køn pludselig ligegyldigt. Også for Martin. Så vi har ikke brug for at være rationelle lige på det punkt. I øvrigt er vi godt dækket ind med unisex-babyudstyr.

LÆS OGSÅ: “Nu har vi noget at forholde os til”

Hvordan har omgivelserne reageret på jeres beslutning?

Mange har vist forundring over, at vi kan holde spændingen ud, når man har mulighed for at få babys køn at vide. Andre synes, det er cool, at vi ikke vil vide det. Sådan lidt retroagtigt. Men retro eller ej – så giver det stof til en masse snak om vores kommende barn. Især i Martins familie har der været mange forestillinger om kønnet og en del væddemål ud fra mavens facon. Det synes vi kun er hyggeligt.Jeg har både haft drømme om drenge og piger, og det giver nogle forskellige billeder på fremtiden, som er dejlige at have. Jeg har for eksempel drømt om Martin, der spiller fodbold med sin søn, og om små piger i tylskørt.

Har I fundet et navn?

Vi har en top-tre af både drenge- og pigenavne. Så må vi se på dagen, om det bliver en Solvej, Lærke, Frej eller Sejr. Når vi taler om barnet nu, så er det bare Bebsen.

LÆS OGSÅ: “Baby er gået fra ‘den’ til hende”

Hvis I skal have et barn mere, vil I så kende kønnet?

Det kan vi ikke udelukke, men det snakker vi om til den tid. Ideelt set vil man jo gerne have både en dreng og en pige, men igen – når bare babyen er sund og rask, så betyder kønnet ikke noget!

Tilbage til: Barnets køn: Hvad gemmer sig mon i maven?

Vil du læse mere om graviditet, børn og sundhed? Så bliv abonnent på GRAVID og Vores Børn. Vi har masser af forskellige, gode tilbud.