Få styr på din barndom og bliv en bedre mor

Din barndom smitter af på måden, du opdrager dit barn. En ny bog viser, hvordan du bruger bagagen fra barndommen til at blive en bedre mor og partner.

Du er ved at skælde dit barn ud. Pludselig dukker den ikke så velkomne tanke op i dit hoved: ”Hjælp, jeg lyder som min mor!”

De fleste har oplevet det. Vi agerer nemlig i høj grad ud fra, hvordan vores forældre opførte sig over for os. Hvad enten du vil det eller ej, er du præget af din barndoms oplevelser og den måde, dine forældre lærte dig at se og takle verden på.

”Ved at være opmærksom på sin bagage fra barndommen kan man blive den mor, man gerne vil være for sine børn og den partner, man gerne vil være for sin mand,” siger psykolog Kisser Paludan, som i maj udkom med bogen ”Parforhold og livet med børn.”

I bogen giver Kisser Paludan gode råd og redskaber til, hvordan forældre opdager og bruger bagagen fra deres egen barndom bedst muligt.

Skilsmisse

”Mange par bliver skilt, efter de har fået børn. Bagagen kommer mere til syne ved familie- forøgelsen, og dynamikken i parforholdet ændrer sig. Nogle af de ting, man før har affundet sig med, er nu svære at acceptere. Hvad enten man er bevidst om det eller ej, har man fra barndommen lært, hvordan tingene skal være. Og det kan være svært at slippe,” fortæller Kisser Paludan.

Hvis du ikke opdager, at din egen bagage smitter af på børnene, oplever du ikke dine børn, som de er i virkeligheden. Dine børn mærker nemlig lynhurtigt, hvis der er en side af dem, du ikke kan lide.

”Får dit barn indtryk af, at det ikke er okay at være pivet, gemmer det den side af sig selv væk for din skyld. Barnet får senere i livet svært ved at acceptere mennesker, der er pivede – også barnets egne børn,” fortæller Kisser Paludan.

Løsningen er, at man hele tiden føler efter, om man har grund til at reagere, som man gør, – eller om man i virkeligheden selv har noget i klemme. Man kan for eksempel spørge sig selv: ”Hvordan var det dengang, jeg var barn? Fik jeg lov til at være pivet, eller var vi bare ikke særligt pivede i min familie? Fik jeg lov at være vred, og blev mor og far tit vrede?” Hvis du ser tilbage og spørger dig selv, hvordan det var, da du var barn, finder du svar på, hvorfor det er svært for dig, når din søn piver, eller din datter råber og skælder ud, forklarer psykologen.

Barndommens værdier

Når du vil finde ud af hvor meget af din børneopdragelse, som stammer fra dit eget barndomshjem, skal du først blive bevidst om dine egne og din families værdier. En simpel øvelse fra Kisser Paludans bog går ud på at undersøge og skrive ned:

1. Værdierne fra dit barndomshjem.

2. Sådan gør I i din familie nu

3. Sådan kunne du godt tænke dig, at I gjorde.

”Øvelsen åbner vores øjne for, hvor problemet ligger, og hvorfor man gør, som man gør. Enten gør vi det samme, som vores forældre gjorde, eller også går vi over i den modsatte grøft. Hvis ens forældre ikke puttede én om aftenen, og man lå alene og var bange, risikerer man enten at sidde ved barnets seng i flere timer hver aften eller bruge samme metode som ens forældre brugte. Begge dele er uholdbart, og øvelsen gør det lettere at se, om forskellige problemer skyldes barndomshjemmets værdier,” fortæller Kisser Paludan.

Vores parforhold præger også børnene i hverdagen. Det er ikke sjovt, hvis mor og far ikke er glade og kærlige over for hinanden, eller hvis de skændes hele tiden.

”Men børn er utroligt gode til at affinde sig med forskellige situationer. Hvis mor og far skændes, affinder barnet sig med det, men i virkeligheden kan barnet gå og være ulykkeligt over det, selv om forældrene ikke opdager det,” siger Kisser Paludan.

Og det er ikke det eneste problem for børnene, hvis forældrene ikke har et velfungerende ægteskab. Børnene lærer nemlig, hvordan et parforhold fungerer ved at iagttage mor og far.

Uden nærhed

”Mange par bliver sammen for børnenes skyld, men det vil jeg sætte spørgsmålstegn ved. Et ægteskab kan sagtens fungere uden nærhed og kærlighed. Men hvis man lever i sådan et ægteskab, får ens børn et billede af et ægteskab uden kærlighed og nærhed som det rigtige,” fortæller psykologen og uddyber:

”Selv om det går op for barnet, at mor og far måske ikke er helt lykkelige sammen, og at der måske findes en bedre løsning, så lagrer det sig alligevel i underbevidstheden, at det er en mulighed at leve på den måde. Det betyder, at barnet som voksen har det billede af parforholdet med sig. Og de ubevidste billeder er ofte stærkere end de bevidste, hvis man ikke går ind og arbejder med dem. Så selv om barnet som voksen stræber efter at undgå det samme forhold, forældrene havde, er det ikke sikkert, det lykkes. Det gælder også, hvis forældrene skændes meget. Så er tendensen, at barnet får et umodent forhold til at løse konflikter, så barnet enten selv skændes meget og ukonstruktivt i et kommende parforhold eller slet ikke kan finde ud af det med konflikter og i stedet prøver at undgå dem,” siger psykologen.

Men det kræver ro, tid og fordybelse at erkende, hvilke værdier vi har med fra barndommen, og hvad vi giver videre til vores børn. Der skal også ro og fordybelse til at reflektere over, hvad vi vil gøre anderledes. Og ikke mindst skal vi have tiden og overskuddet til at pleje vores parforhold. Det er svært i en moderne familie, der altid har travlt, mener Kisser Paludan.

”Vi vil for mange ting på én gang, og vi mangler ro og fordybelse til at mærke efter, hvad der er rigtigt for os,” siger hun.

Derfor anbefaler hun, at man sætter en halv time om ugen af til at tale med sin partner om ting, der irriterer én.

”Sådan en aftale tvinger os til at mærke efter, hvordan vi har det. Man får lov til at tale ti minutter hver, og bagefter kan man tale sammen om det i fem minutter. Det er vigtigt at tale om det, man føler, på trods af hverdagens travlhed. Det er også vigtigt, at man ikke taler videre efter den halve time, for så kan det meget hurtigt blive for tungt. Men når man bliver irriteret i løbet af ugen, er det rart at vide, at man kan tale om det i ”den ugentlige halve time,” siger Kisser Paludan.

Mor er familiens chef

Et andet typisk børnefamilie-problem er, når mor bliver for stresset.

”I de fleste tilfælde er det kvinden, der står med hovedansvaret i en familie,” siger Kisser Paludan.

”Hun har det overordnede ansvar og uddelegerer opgaver til mand og børn. Så selv om mænd og kvinder deles om de praktiske opgaver, ligger selve ansvaret hos kvinden, og hun kommer til at føle sig som mor til både børn og mand.”

Men det er kvindens eget ansvar at give manden noget af ansvaret, understreger Kisser Paludan.

”Mænd er generelt bedre til at leve i nuet. De er bedre til at sidde og hygge sig eller lege med børnene. Kvinder kan ikke lade være med at tænke på vasketøj og aftensmad. Det vil hjælpe kvinden til mere overskud og et bedre velvære, hvis hun overlod noget af ansvaret til sin mand. Og mange mænd vil faktisk rigtig gerne have ansvaret. De tager det bare ikke selv. Det ideelle ville være, hvis både manden og kvinden kunne lære noget af hinanden her,” siger Kisser Paludan.

Det er blevet sværere at være forældre i dag, end det var i vores forældres generation. Vi har store forventninger til alting og vil det hele. Men det er ikke muligt at leve det perfekte liv, selv om vi typisk går og tror, at de andre har det meget bedre.

”Et af målene med min bog er blandt andet at fortælle, at det altså ikke er tilfældet. Det er for eksempel de færreste, der har sex hver eller hver anden dag,” siger Kisser Paludan, som ikke ser noget galt i, at man for eksempel planlægger hvilke ugedage, man har sex.

”Hvis det går fint, så skal man selvfølgelig bare glæde sig over det, men hvis sexlivet skranter eller ikke kommer af sig selv, for eksempel på grund af stress eller mangel på tid, så kan det faktisk være en stor fordel at planlægge.”

Og der er ingen tvivl om, at det er blevet sværere at nå det hele i familierne i dag:

”Vores generation er meget kontrolleret sammenlignet med vores forældres, der havde mere tid og overskud i hverdagen. Vi er en reaktion på vores forældres måde at leve på. Og vores børn vil skabe en modreaktion, ligesom vi har gjort. Det kan være, at vi får hippiebørn, der har god tid til deres børn,” griner hun.

3 GODE RÅD – BLIV EN BEDRE MOR

1 Undersøg hvilke værdier, du har med fra din barndom, og vælg kun dem, du vil føre videre.

2 Giv dig tid til parforholdet og vær et godt eksempel for dine børn.

3 Uddelegér ansvar og opgaver til både mand og børn.

3 GODE RÅD – BLIV EN BEDRE PARTNER

1 Sæt en halv time af om ugen til at tale om det, der irriterer.

2 Det er okay at planlægge sex.

3 Lad din mand få noget ansvar for det praktiske.

Kisser Paludans bog er fuld af teori og praktiske øvelser.

Lær for eksempel at:

• Blive bevidst om bagagen fra din egen barndom

• Blive bedre til at kommunikere – både med din partner og dine børn

• Styrke dit selvværd i parforholdet

Forlag: Lindhardt og Ringhof, pris 199,-

www.kisserpaludan.dk