Børn kan have brug for at få genetableret troen på, at verden er grundlæggende tryg

Lige nu oversvømmes vi af historier om teenagere og unge kvinder, der er blevet udsat for voldtægt, kidnapning og mord. Kirkerup-sagen er netop gået i gang, hvor en 33-årig mand er tiltalt for drab, frihedsberøvelse og voldtægt af tre mindreårige piger og kvinder, men også ankesagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn fylder endnu engang på forsiderne, i nyhedsudsendelserne og på de sociale medier.

Det føles umuligt ikke at blive præsenteret for uhyrlige detaljer, der printer sig fast på nethinden og gør os bange. Men hvordan skal vi forholde os, når vores børn og teenagere hører og læser om sagerne? Som forælder kan man få lyst til at skærme dem for alt det onde.

Ida Hilario Jønsson er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, og ifølge hende er det vigtigt, at hvis du taler med dit barn om sagerne, eller tænker, at de kan fylde for dem, skal du minde dig selv om, at du skal skille dit eget voksenperspektiv og dine voksen-forældrefølelser fra det, som barnet måske er optaget af.

”Det, vi ved fra bl.a. Børnetelefonen, er, at nogle gange tænker vores børn og teenagere på nogle helt andre ting, end vi tror, de gør. De har nogle gange set noget helt andet, end vi har set, fordi de ser det af nogle andre kanaler. Hvor vi kan læse enormt mange informationer, har de måske nogle mere visuelle informationer fra fx TikTok, eller de får nogle fragmenter af det store billede, som de har opsnappet. Det, man som voksen kan tro, at ens barn måske er bange for, er nogle gange noget helt andet, end vi tror,” fortæller Ida Hilario Jønsson.

Lige nu oplever Børns Vilkår ikke, at det er noget, der bliver talt meget om blandt de opkald, som de modtager via Børnetelefonen. Men dermed ikke sagt, at det godt kan fylde i børn og unges hverdag. 

”Det fyldte rigtigt meget, dengang den 13-årige pige var forsvundet i 27 timer. Der var mange børn og unge, som var bekymrede for pigen, og som selv var bange over det, der var sket, og som tænkte rigtig meget over, om det kan ske for mig? Hvad nu, når jeg skal gå med aviser, eller skal cykle hjem fra fritidsaktivitet om aftenen, kan jeg blive ved med det?” forklarer Ida Hilario Jønsson.

Den nyhedsdækning, der er lige nu, er massiv, men den er primært målrettet voksne, og der er en tiltalt, som er i politiets varetægt. Og det kan være med til at gøre det en lille smule anderledes for børn og unge.

”Hvis det fx fyldte hos dem tidligere, da pigen var forsvundet, kan omtalen i dag give påmindelser om det og gøre, at man er ekstra optaget af det som barn eller ung.”

Lad dem fortælle

Hun understreger, at hvis du har børn eller unge, hvor du kan mærke, at det fylder, eller hvor I ser nyheder sammen, og du kan være nervøs for, hvordan det påvirker dit barn at høre om det, er det bedste udgangspunkt at lade barnet fortælle. Du kan spørge; hvad tænker du på, når du hører om denne sag? Fylder det her i klassen eller på dine sociale medier? Og er det noget, der fylder i dine tanker?

”Hvis de har brug for at snakke om det, så lad dem starte med at fortælle, hvad de har hørt eller set. Stil dem uddybende spørgsmål og ikke mindst anerkend deres tanker og følelser. På den måde undersøger og udforsker du, hvordan deres perspektiv er på det her, og så har du et bedre udgangspunkt for at afstemme, hvad de har brug for.”

Skal man som forælder selv tage initiativ til samtalen?

”Det er en balance, fordi der vil være nogen, for hvem det her fylder. Men der vil også være nogen, hvor det ryger fuldstændig hen over hovedet på dem.Min pointe er, at det ikke nødvendigvis er alle børn, der har brug for at blive spurgt til det her. Men som forælder kender du dit barn og dets behov, og det kan være din rettesnor.”

Hvis dit barn var meget optaget af sagen, da den 13-årige var forsvundet, kan det give mening at spørge ind til, om de er stødt på, at sagen fylder i nyhederne igen, og om det er noget, de tænker over.

”Det er virkelig noget med at mærke efter. Har barnet et behov, eller har de ikke? Hvis ikke de har, så er det helt fint. Men de skal vide, at der er en voksen, der er til rådighed, hvis de pludselig får spørgsmål.”

Ifølge Ida Hilario Jønsson vil det også være forskelligt alt efter dit barns alder. Teenagere og unge kan du nemmere spørge, om det er noget, der fylder hos dem.

”Der, hvor du i højere grad skal skærme, vil være yngre børn, som ikke nødvendigvis helt kan forstå, hvad det er, der sker. De har ikke nødvendigvis brug for at blive spurgt direkte. Yngre børn vil også i højere grad spørge, hvis de tænker på det, fordi de vil være mere umiddelbare omkring det.”

Vi skal genetablere troen på, at verden er tryg

Ida Hilario Jønsson understreger, at der ikke er noget rigtigt eller forkert i forhold til at tale med dit barn eller din teenager. Det vigtigste er, at hos de børn og unge, hvor sagerne fylder noget, er det vigtigt, at de mærker, at der er nogle voksne, som gerne vil snakke med dem om det, fordi det kan være en rystelse af deres verden, og for nogen er det måske deres første konfrontation med, at sådan noget kan ske.

Selvom det ikke er farligt eller skadeligt for dem at vide, at sådan noget kan ske, kan de have brug for en tryg voksen at navigere i det med, og som kan give dem  beroligelse.

”Der er forskellige aldre i Kirkerup-sagen og forskellige situationer. Der er en ung, som har været ude at cykle med aviser, der er en ung, som har været på vej hjem fra byen. På den måde kan det jo netop være den rystelse af, tænk hvis det skete for mig.

Og det, som nogle børn og unge har brug for at få hjælp til, er at få genetableret troen på, at de godt kan være i verdenen, og at verden er grundlæggende tryg. Men det er ubehageligt og voldsomt, når sådan noget sker. Men det sker så sjældent, at man sagtens stadig kan køre på sin cykel hjem fra en aktivitet eller noget andet," siger Ida Hilario Jønsson, og afslutter:

"Børnene har brug for at mærke, at verden stadig er tryg, og hverdagen kan fortsætte. Og nogle gange skal de lige have en voksen i hånden imens – enten helt konkret eller i overført betydning.”