Opdragelse
SPONSORERET indhold

Børn elsker tv og Nintendo – og det er o.k!

Se det i øjnene: Du kan umuligt holde dit barn væk fra skærmen! For selv om din pode måske ikke ser film eller spiller Nintendo hjemme, vil hun helt sikkert stifte bekendtskab med det i børnehaven, hos bedstevennen eller i SFO’en. Men hvor meget tid bruger børn overhovedet foran skærmen, og hvornår begynder det?

Af: Elisabeth Lykke Nielsen, Vores Børn Sund Familie, forår 2011
05. apr. 2011 | Børn | Vores Børn

Det er vel nok de færreste af os forældre, der med det samme nævner ‘film og computerspil’, hvis vi bliver spurgt, hvad en god barndom skal indeholde. Eller er det?

For børn i dag bruger virkelig meget tid foran skærmen hver dag, viser undersøgelser af børns og unges medievaner.

De danske fem-syv årige har i gennemsnit tv’et tændt 70 minutter til hverdag og spiller pc-spil i 26 minutter. Det fremgår af Gallups årlige undersøgelse af børn og unges medievaner fra 2009.

LÆS OGSÅ: 7 myter om børns liv foran skærmen

Hertil kommer et antal minutter fordelt på stationære spilkonsoller som Playstation, bærbare spilkonsoller som Nintendo, dvd-film og så videre.

70 minutters tv om dagen

I alt tegner de fem-syv-årige sig for mere end tre timers skærmbaseret underholdning om dagen.

‘Det kan da ikke passe!’ tænker du nok – og det kan det heller ikke helt. Undersøgelsen tager nemlig ikke højde for, at børnene multitasker i så stor stil, at tiden ofte tæller dobbelt eller mere!

Anne Mette Thorhauge er adjunkt på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

Hun forsker i computerspil og digital kommunikation og er medlem af Medierådet for Børn og Unge og det internationale aldersmærkningssystem, PEGI’s ekspertgruppe. Hun beroliger:

“Det er svært at finde undersøgelser, der præcis fortæller om børns liv foran skærmen, især når det handler om de helt små børn. De tal, vi har, tager ikke højde for, at børnene måske har tv’et tændt i baggrunden, imens de sidder i et sofahjørne og spiller Nintendo.”

Derfor skal man ikke bare lægge tallene sammen og tro, at den halve barndom udspiller sig foran en skærm.

De helt små ser på

Der findes ingen tal, der viser medieforbruget hos børn under fem år. Men skærmen er rykket ind i børneværelset for at blive. Det slår Anne Mette Thorhauge fast.

“Det er meget individuelt, hvornår børn begynder at spille computerspil, for det kræver, at nogle grundlæggende evner og færdigheder er nogenlunde udviklede.

Men de helt små udfylder en anden væsentlig rolle i forbindelse med spilaktiviteterne: Tilskuerrollen! For spil er i høj grad en publikumsaktivitet,” siger hun, og skyder en pæl igennem myten om den ensomme spillefugl foran sin skærm. Børn gør, som børn har gjort i årtusinder: Ser på og kopierer de store.

Men inden dit barn når så langt som til at ønske sig sin første Nintendo, har hun sikkert allerede stiftet bekendtskab med en anden skærm: Tv-skærmen.

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns hjerne og bliv hørt!

Anne Mette Thorhauge forklarer, at små børns tv-kiggeri ofte er noget, de går – eller kravler – til og fra, og mere et lydtapet eller et levende billede, end noget, de følger med i fra start til slut.

Skærmen er en naturlig del af barndommen i dag

Når din baby bliver tumling, finder hun det sikkert vældig morsomt at se, hvad der sker, når hun kører computermusen hen over blomsterne i Oline.dk, for eksempel.

Først senere klikker hun på blomsten og forsøger sig med spillet, der bliver åbnet. Alt sammen noget, der er en del af barndommen, mange år før dit barn overhovedet kan sige “interaktivt elektronisk medie”.

Dit barn bliver før eller siden introduceret til skærmene – enten af sin ven, storebror/-søster – eller af dig, hvis du vil være med til at præge dit barns liv foran skærmen.

“Små børn lader sig fange af universet og det visuelle indtryk, især hvis filmen eller spillet inspirerer til leg. Men det forstår spilproducenterne desværre ikke altid at udnytte,” siger hun og fortæller, at de fleste spil til Nintendo og computer er designet med henblik på en konkurrence.

Barnet kan vinde over maskinen, sig selv eller eventuelle medspillere, og spillene appellerer ikke til at lege videre på legen, når skærmen er slukket.

LÆS OGSÅ: 13 myter om opdragelse

“Heldigvis findes der elektroniske spil, der er mere lege- og omsorgsorienterede, men der er langt imellem dem,” siger spilforskeren og nævner Nintendogs som et eksempel på et spil, der appellerer til de tre-fire årige, fordi det handler lige så meget om leg og oplevelser som om points og konkurrencer.

Næsten alle børn spiller – læs videre på næste side>>

Næsten alle børn spiller

Så godt som alle danske børn har mulighed for at se tv, dvd, spille computerspil eller lignende. Af Danmarks Statistiks undersøgelse, “Befolkningens brug af internet 2009” fremgår det, at 98 procent af de familier, der udgøres af et par med børn, har adgang til en computer og 97 procent til internettet.

For enlige med børn er tallene henholdsvis 93 og 91 procent.

Danmarks Statistik oplyser også, at i 2010 havde 35 procent af samtlige danske husstande – altså også dem uden børn – en spillekonsol, 70 procent havde fladskærms-tv, og 60 procent havde digitalt tv.

LÆS OGSÅ: 10 sætninger du bør droppe

Danske børn har altså rig mulighed for at bruge tid foran den ene eller anden form for skærm. Og 82 procent af alle børn spiller da også computerspil, oplyser brancheorganisationen for danske producenter og distributører af pc- og konsolspil, MUF.

Spil sammen med dit barn

Knap halvdelen (49 procent) af alle de spil, det internationale aldersmærkningssystem PEGI har testet og mærket, er fundet egnet til børn fra tre år og op, og yderligere 12 procent er egnet fra syv år. “Det er vigtigt at understrege, at aldersmærkningen udelukkende går på indholdet og ikke på sværhedsgraden af spillet,” siger Anne Mette Thorhauge. Der er altså ingen garanti for, at din treårige kan finde ud af at spille et spil, der er mærket med aldersmærket ‘+3’, men stor sandsynlighed for, at hun ikke bliver skræmt fra vid og sans af det. “Hvis du vil have en klokkeklar vurdering af, om et spil er egnet til dit barn, er det sikreste først at spille spillet med dit barn og se, hvad det giver af oplevelser, inden du giver hende lov til at spille det alene,” råder spilforskeren.

En anden måde at lege på

Tallene taler altså deres tydelige sprog: Dit barn er barn af oplevelses og informationssamfundet, uanset om du havde forestillet dig at give hende en barndom fyldt med økologisk trælegetøj, sanglege og brætspil i stedet for film og elektroniske spil.Men hvor blev så legen og kammeraterne af i det gode barndomsliv? Anne Mette Thorhauge mener ikke, at de elektroniske medier har fordrevet de klassiske elementer af barndommen. “Medierne dækker over langt flere aktiviteter i barndomslivet end bare passiv underholdning og stillesiddende aktiviteter foran en skærm.LÆS OGSÅ: Drop principperne og få en bedre hverdagDe træder ikke i stedet for leg eller venskaber, men giver børnene endnu en måde at lege og være sammen med deres venner på,” slutter Anne Mette Thorhauge.

Hvor lang tid må dit barn sidde foran skærmen?

● Der er delte meninger om, hvor meget skærmtid børn i gennemsnit skal have om dagen. Sundhedsstyrelsen i Danmark giver ikke nogen anbefalinger. ● I Australien anbefaler regeringens Raising Children Network, at børn under to år slet ikke bruger skærme, at to-fem-årige højst bruger en time, og at fem-18-årige højst bruger to timer om dagen foran en skærm. ● Birgitte Tufte, professor i børn, medier og forbrug på CBS, siger, at det er dig, der skal finde grænsen i jeres familie. Hun anbefaler, at du tager udgangspunkt i et gennemsnit på eksempelvis en time om dagen til hverdag – og lidt mere i weekenden. ● Brug din sunde fornuft, og tag hensyn til alder, indhold og årstid: Lidt mindre skærmtid om sommeren end om vinteren. Tænk også over, om der er balance mellem, hvor meget tid I har sammen, og hvor meget tid dit barn bruger foran skærmen!

FIND OS PÅ FACEBOOK