”Min mor gør forskel på vores børn”

Spørgsmål om bedstemor der gør forskel på børnebørnene 

Vi er en søskendegruppe på fem med børn og familier. Min yngste søster boede dog hjemme hos vores mor indtil for et år siden sammen med sin datter. Derfor har datteren boet hos vores mor det meste af sit liv – vores forældre er skilt. Min søster og hendes datter har i årenes løb fået fuld støtte både praktisk og økonomisk af vores mor, og min søster har studeret spredte kurser uden at skulle tage studielån.

Gennem alle disse år har vi øvrige søskende haft konflikter med vores mor. Vi føler nemlig, at hun kun har fokus på vores yngste søster og hendes datter. De får al vores mors tid, kærlighed, hjælp og penge. Vi forstår alle, at de har et specielt forhold, når nu de har boet så længe sammen, men vi føler samtidig, at der er en urimelig forskelsbehandling.

Min lillesøsters datter modtager f.eks. de dyreste gaver til fødselsdag og jul, inviteres på ture og bliver altid mødt med åbne arme. Det er utænkeligt, at de øvrige af min mors børnebørn får samme opmærksomhed. Der er ingen forståelse for, at det gør os kede af det. Tværtimod bliver vi beskyldt for at være smålige og jaloux. Det har ført til sammenstød og konflikter, så hvordan bryder vi denne trættende cyklus af vrede og tristhed?
Camilla

Vibeke Dorph råder til at bære over og acceptere det 

Jeg kan faktisk godt forstå, hvorfor din mor handler, som hun gør. Forsøg selv at sæt dig i hendes sted; hun har fire børn, der klarer sig flot med familie og børn, og så har hun en datter, der tilsyneladende har haft udfordringer og derfor har haft brug for støtte. Ville du ikke selv gøre det samme her?

Altså, tage det barn under dine vinger og hjælpe det, så godt du nu kunne, især da, når samme barn har en datter, der jo også i den grad har brug for trygge rammer? Det håber og tror jeg, at du ville.

Under alle omstændigheder, så synes jeg, at det er sådan, du skal tolke din mors ageren her. Ikke som en mor, der ønsker at gøre forskel på sine børn, men som en mor, der ser, at hendes yngste datter har særlige behov, alt imens I andre jo klarer jer godt. At det så har afstedkommet, at din lillesøster lovlig længe har hængt i din mors skørter og derfor fremstår forkælet, eller om din mor og hun har udviklet et alt for symbiotisk forhold, det kan jeg ikke udtale mig om.

Kun ved jeg, at jeg da langt hellere vil kunne klare mig selv end fortsat at være afhængig af min mor. For husk på, I er altså voksne mennesker, I er ikke længere børn, selvom jeres yngste søster måske opfører sig sådan. Så i stedet for at bebrejde jeres gamle mor, der i øvrigt lyder til at have nok at se til, så bær over og accepter, at jeres mor gør, som hun gør for at hjælpe jeres søster og ikke for at genere jer.