Pligter til dine børn hjemme
Foto: Colourbox Godt jeg lige kan hjælpe mor med maden.

Pligter til dine børn hjemme

Derfor skal junior hjælpe til

Det kan være en kamp at få en trodsig treårig til at tage tallerkenen ud af bordet. Men jo før dit barn får pligter i hjemmet des bedre.

Faktaboks

Det kan din lille hjælper:

       3-4 år
Dække bord.Pudse vinduer.Bage og lave mad.
5-6 år
Rede sin seng.Rydde sit legetøj op efter sig.Lægge sit beskidte tøj i vasketøjskurven.
7-8 år
  • Gå ud med skraldespanden.

  • Lægge tøj sammen.

  • Vande blomster.

  • Nu kan det være nok. Du farter rundt og samler beskidt tøj, legetøj og klumper af kartoffelmos fra i går op fra gulvet, mens du forsøger at gøre lidt rent og få opvasken væk.

    Bagefter skal taskerne til i morgen pakkes, og der skal sættes tøj over i maskinen. Måske kan du også lige nå at komme ud med skraldespanden, inden du dejser om i sofaen.

    Ja, nu kan det være nok! Men hvordan får man sådan en familie, hvor det ikke kun er mor (og far), der laver alt det huslige?

    LÆS OGSÅ: Curling: Hjælper du dit barn med ALT?

    Hvor børnene også hjælper til og vel at mærke ikke brokker sig over opgaverne i en uendelighed?

    En del af fællesskabet

    Det kan faktisk godt lade sig gøre og måske oven i købet blive en lykkelig forandring i jeres familie. Børn kan nemlig godt lide at føle sig nyttige.– Der er ingen tvivl om, at børn har godt af at hjælpe til derhjemme. De føler, de er en del af fællesskabet, at der er nogen, der har brug for dem. Og det kan give dem selvværd, siger familierådgiver og leder af Familielaboratoriet Camilla Justesen.Sådan helt lavpraktisk vil det også udløse ekstra tid og måske mindre træthed og stress i den voksne ende af familien.LÆS OGSÅ: 13 myter om opdragelseFor at få børnene sat i sving, skal du først vælge en strategi, der handler om, hvad du gerne vil give dine børn med videre i livet.

    Pligtopfyldende eller hjælpsom?

    – Du skal beslutte dig for, om du vil have pligtopfyldende børn, eller om du vil have hjælpsomme børn, siger Camilla Justesen og understreger, at det ene ikke er mere rigtigt end det andet – det er bare vigtigt, at du beslutter dig.– Mange forældre tror, at man får hjælpsomme børn ved at give dem pligter. Det gør man ikke. Så er de der ikke, når du står med fire indkøbsposer og måske godt kunne bruge en hånd. De har jo gjort deres pligter, påpeger familierådgiveren.Hvis du vil have pligtopfyldende børn, der gør det, der forventes af dem, skal du give dine børn pligter. Altså på forhånd aftalte opgaver, de skal klare hver dag eller hver uge.Børn på fem til seks år kan godt begynde at have pligter. Når dit barn når skolealderen, kan hun faktisk hjælpe til med langt det meste.

    Fordele og ulemper

    Hvis du vil have hjælpsomme børn, der giver en hånd, når der er brug for det, skal du bede om deres hjælp, når der er brug for den, og lære dem, at I er fælles om at lave arbejdet hjemme hos jer.I princippet kan børn i det øjeblik, de kan forstå, hvad de bliver bedt om, begynde at hjælpe til – altså helt ned til toårsalderen.Der er fordele og ulemper ved begge strategier. Hvis pligterne bare kører, kan der virkelig blive taget fat om arbejdsbyrden derhjemme.LÆS OGSÅ: 10 sætninger du bør droppeMen det kan udløse mange konflikter at få styr på pligtskemaet. Du kan eventuelt bruge en form for smileysystem, hvor barnet får et klistermærke eller en tegnet smiley, når det har udført en pligt. Det kan måske afhjælpe skænderierne, når der skal tages fat.

    Se på dine værdier

    Men du skal være bevidst om, at du ikke lærer dit barn at være hjælpsom på den måde. Du lærer hende at klare de opgaver, der bliver forventet af hende.Hvis du vælger hjælpestrategien, kan du ikke forvente en stabil mængde af arbejde fra barnets side. Der vil være dage, hvor det kan være sværere end andre at tage sig sammen til at give en hånd med.Og konflikter undgår I som familie nok heller ikke helt. Men til gengæld vil børnene være der, når familien eller andre har brug for det.Så når du vælger strategien, skal du overveje, hvad der passer bedst til jeres hverdag, hvad du orker og ikke orker, hvad du har brug for, hvad dine værdier er, og hvordan du gerne vil præge dine børn.

    Sæt ord på

    Det er vigtigt at finde en ordentlig måde at kommunikere krav og ønsker på.– Du er nødt til at finde en god måde at sige tingene på, så det hverken bliver for blødsødent eller for skrapt. Det kan være at appellere til i fællesskabet i familien:‘Her i huset hjælper vi hinanden, fordi …’, forklarer Camilla Justesen.Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du sætter ord på, hvad du forventer af dit barn. Ikke dermed sagt, at der så aldrig er problemer med at få tingene gjort, men så ved dit barn, hvad hun har at forholde sig til.Du skal ikke være bange for at gentage det. Jo flere gange børn hører pointen sagt på en god måde, jo bedre sidder det fast. Og børn vil som udgangspunkt gerne samarbejde.LÆS OGSÅ: Drop principperne og få en gladere hverdagMåske kan dit ‘nu kan det være nok’ oven i købet ende med, at din familie får mere tid sammen, fordi det bliver et familieprojekt at være med til at få hverdagen til at hænge sammen. Hvad enten det er pligt- eller hjælpestrategien, du ender med at vælge.

    Pligtopfyldende eller hjælpsom – hvad vælger du?

    Dit pligtopfyldende barn

    – Lad barnet være med til at bestemme, hvad hun gerne vil gøre – dagligt eller på ugebasis. Rydde bord efter aftensmaden, sortere vasketøj, være med til at lave mad. Hjælp hende, så I er sikre på, at det er noget, hun magter.– Lav et skema, hvor I kan markere, når pligten er gjort – det gør det overskueligt og kan fungere som en gulerod for barnet.– Præcisér, hvornår det skal gøres – skal bordet ryddes lige efter aftensmaden, eller skal det være inden klokken 19?– Forbered hende på, hvad der sker, hvis hun ikke gør sine pligter – trukket i lommepenge, ingen fredagsslik eller bare ‘huller’ i sit skema?– Vær konsekvent i det, du har aftalt med dit barn.– Ros barnet, hver gang hun har gjort sine pligter.– Tag pligterne op til revision af og til, så barnet ikke løber sur i dem.

    Dit hjælpsomme barn

    – Forklar barnet, at fra nu af er I fælles om at klare det daglige arbejde i hjemmet. Fortæl også, hvorfor I har taget den beslutning. ‘Jeg kan ikke nå det hele selv’. Eller ‘vi vil gerne være sådan en familie, der hjælper hinanden’.– Lav et mantra, for eksempel ‘vi hjælpes ad om det sure, så vi kan komme i gang med det sjove’.– Når du har brug for hjælp, så sig ‘jeg vil gerne have, at du hjælper mig med opvasken i aften’. Hvis hun protesterer, kan du gentage mantraet, appellere til barnet og minde hende om, at ‘her i huset er vi fælles om tingene’.– Ros, hver gang hun har hjulpet med noget.– Husk også at hjælpe dit barn, når hun har brug for det. Dit barn lærer af dig – også når det gælder hjælpsomhed.– Lad være med at drive rovdrift på dit barns hjælpsomhed – børn kan godt mærke, om der virkelig er brug for hjælp, eller om det bare er et princip, der skal håndhæves.

    Skal man have noget for det?

    Om lommepenge og opgaver skal skilles ad, er en holdningssag. Her er to indspark til diskussionen:

    Det kan give bagslag at give børn en fast aflønning for det, de laver – hvad enten de har pligter eller bare hjælper til. Hvis du kobler penge sammen med det, barnet laver derhjemme, risikerer du at blive mødt med et ‘hvad får jeg for det?’ når du beder barnet om at gøre noget.

    I stedet for at give dit barn penge for at lave noget af det, der får hverdagen til at fungere, kan du give ‘løn’ for noget, I ikke gør hver uge eller måned: at vaske bilen eller plukke ribs.

    Vælger du at give barnet penge for det, der bliver lavet, så vent, til du kan fornemme, at dit barn forstår, hvad det drejer sig om.

    Når dit barn begriber sammenhængen mellem arbejde og løn, kan du eksempelvis give hende en krone, for hver gang hun rydder af bordet eller tørrer gryder af. På den måde er det barnets valg, om hun vil tjene penge eller ej.

    Gør op med dig selv, om der skal trækkes i lommepengene, hvis barnet ikke laver det, I har aftalt.

    Se, hvad vi ellers skriver om: Børneopdragelse og Familieliv