Hvor sunde er dit barns favoritter?
Har du styr på, hvor sunde dit barns favoritter er? Foto: Colourbox

Hvor sunde er dit barns favoritter?

Når du har små børn, skal indkøbene klares i en ruf – og så ryger den sædvanlige leverpostej, havregrynene, en æske ostehapser og nogle figenstænger ned i kurven. Men hvor sunde er disse klassikere egentlig? Vi tog på indkøb og fik gode råd hjemme ved køkkenbordet af en ernæringsekspert.

Faktaboks

Put grønsager i kødet.

Fire ud af fem børn får for lidt frugt og grønt, men du kan få mere grønt ind i dit barns kost ved at tilsætte grønsager til farsen eller kødsovsen, når du laver aftensmad. Blend for eksempel gulerod, selleri, løg, porrer, broccoli, persillerod eller jordskokker, og bland det i farsen, når du laver boller i karry.

Læg flere af de grove grønsager med i kogevandet. Tag bollerne op, blend kogevandet med grønsagerne, og brug væsken til at lave sovs. Lav en opbagt sovs af smør og mel, og spæd op med det blendede kogevand frem for mælk.

Pres ikke barnet

Ifølge Joan Preisler skal vi holde op med at ‘nøde’ vores børn til at spise mere. Børn har ret til at levne, og de skal selv have lov at bestemme, hvor meget mad der skal øses op på tallerkenen. Til gengæld bestemmer vi forældre, hvad der skal ligge på tallerkenen.

Følg Y-modellen

Fødevarestyrelsens Y-model går ud på, at alle måltider skal have den rigtige fordeling af frugt & grønt, stivelsesprodukter (ris, pasta, kartofler, brød) og animalske produkter (kød, fisk, æg, ost). Fordelingen bør være: 2/5 frugt & grønt, 2/5 stivelsesprodukter, 1/5 animalske produkter. Erfaringen viser nemlig, at der er en klar sammenhæng mellem den fordeling af mad, der er på tallerkenen, og det, børnene spiser.

Kilde: Joan Preisler, ernæringsekspert, Fødevarestyrelsen

En tur gennem supermarkedet er ofte en rejse med fristelser til alle sider: Søde morgenmadsprodukter og slik forklædt som mellemmåltider lokker bag hvert et hjørne. Nogle ting er nemmere at sige nej til end andre, og argumentet for et rungende nej til det usunde ligger lige til højrebenet: ‘Det er ikke godt for dig, lille skat’.

Men hvad så med alle de helt almindelige dagligvarer, som udgør hjørnestenen i vores kost? De varer, vi køber hver eneste dag, uden at tænke nærmere over det. Er de så gode, som vi tror? Og er der produkter, vi normalt går uden om, som burde være faste i indkøbsvognen?

Vi lod spørgsmålene komme an på en prøve og forelagde et almindeligt dagligvareindkøb for ernæringsekspert Joan Preisler fra Fødevarestyrelsen. Hendes hovedpointe er, at selvfølgelig skal maden være sund, men vi skal frem for alt lære vores børn at nyde en varieret kost og give dem gode smagsoplevelser – for livet.

Børn grundlægger nemlig deres madvaner og præferencer i barndommen, og selv om der går lidt kludder i det omkring puberteten, så vender de faktisk i store træk tilbage til den type kost, de fik som børn. Men det er ikke rimeligt, at nogle fødevarer er forbudte, mener hun.

“Det er vigtigt at lære vores børn at nyde alle typer af mad, både det sunde og usunde. Opgaven for os forældre er at sørge for at begrænse udbuddet af de mindre sunde varer,” siger hun.

Børnenes favoritter


Yoghurt
Fødevarestyrelsen fraråder alle former for frugtyoghurt til børn på grund af det høje indhold af sukker. Der er typisk seks-otte gram sukker pr. 100 gram yoghurt, hvilket svarer til seks sukkerknalder i et af de små bægre. I stedet kan du give dit barn yoghurt naturel, A38 eller ylette og lignende og eventuelt spice det op med et fiberholdigt morgenmadsprodukt, en teskefuld syltetøj eller lidt frugtmos.

Leverpostej
Leverpostej er bedre end sit rygte. Faktisk anbefaler Fødevarestyrelsen, at dit barn spiser mindst et par madder om ugen, fordi leverpostej har et højt indhold af A-vitamin, som er godt for blandt andet synet, forplantningsevnen og immunforsvaret. Du kan vælge en fedtfattig leverpostej eller i det mindste undlade at komme smør under. Lever, ål, grønne bladgrønsager, blød margarine og særligt gulerødder er andre gode kilder til Avitamin.

Kødpølse
Umiddelbart er der ikke meget godt at sige om kødpølse rent ernæringsmæssigt, fordi fedtprocenten er høj. Som alternativer til den klassiske kødpølse kan du vælge skinke, filet, kalkun, kyllingepålæg og andre magre pålægstyper.

Se flere af børnenes favoritter på næste side…

Færdigfrikadeller
Færdiglavede frikadeller indeholder en del fedt, og du kan selv lave frikadeller, der er meget sundere, ved at røre revne grønsager ud i farsen. Men ellers er der ikke noget i vejen med færdigfrikadellerne. Det samme gælder frossen, paneret fisk som fiskepinde og fiskefileter, som er en nem måde at få mere fisk ind i barnets kost på. Transfedtsyrer er blevet forbudt, så de findes ikke længere i paneringen.

Ostehapser
En ostehaps er for fed til at være harmløs, og den lille ostestang kan derfor ikke anbefales som dagligt mellemmåltid med et fedtindhold, der nærmer sig 60 procent. En ostehaps er okay i madkassen sammen med et stykke rugbrød en gang imellem, men hvorfor ikke selv skære en bjælke af en 30+ ost, hvor fedtindholdet er markant lavere.

Morgenmad
Havregryn er et af de sundeste morgenmåltider, du kan servere for dit barn. Fiberindholdet er i top, og fedtstofferne er af de gode umættede typer. Havrefras er et acceptabelt alternativ på grund af de mange kostfibre (14,5 procent) – og det betyder ikke noget for de gode egenskaber, at fibrene er knuste. Til gengæld trækker sukkerindholdet på 13 procent ned i det samlede regnskab. Morgenmadsprodukter bør ikke indeholde mere end 10 gram sukker pr. 100 gram, og derfor bør du heller ikke drysse mere end højst to teskefulde sukker på barnets havregryn, da du ellers ender på samme niveau. Havrefras og cornflakes er udmærkede som mellemmåltider.

Rugbrød
Afveksling er en god ting – bare ikke når det gælder brød! Rugbrød er nemlig langt sundere end hvedebrød, fordi det indeholder flere kostfibre, og fordi rug indeholder flere sunde stoffer end hvede. Til gengæld behøver du ikke spekulere over, hvilken slags rugbrød du vælger; om det er med eller uden kerner, om det er softkerner, solsikkekerner eller græskarkerner, betyder mindre. Fordelen ved malede kerner er dog, at helt små børn optager næringsstofferne i kernerne, mens hele kerner kommer hele ud i den anden ende. Det sker der ikke noget ved, men barnet optager ikke næringsstofferne.

Kakaopulver

Kakaopulver hører ikke til i børns sunde kost. Men du kan bruge det, hvis du mener, at der er plads til noget sødt i barnets ‘kostregnskab’, på lige fod med sodavand eller saftevand. Men generelt bør du passe på med at vænne dit barn til, at mælk skal smage sødt.

Sundt slik
‘Sundt slik’ kalder vi det rask væk, og tørret frugt er da også langt sundere end en pose lakridskonfekt. Men det betyder ikke, at dit barn kan indtage ubegrænsede mængder, for energi-indholdet er højt. Tørret frugt regnes af samme grund heller ikke længere med under kategorien frugt & grønt. Desuden kan de fedtede produkter hænge fast i tænderne og udsætte dem for sukkerpåvirkning over lang tid. En figenstang eller figenpålæg på et stykke rugbrød er dog okay i madpakken et par gange om ugen. Hvad angår rosiner, må børn under tre år højst få 50 gram om ugen på grund af giftstoffet ocratoxin, der opstår i tørringsprocessen.

Cheez Dippers
Et produkt, som nok havner i flere indkøbskurve, end det bør. For det kan end ikke siges at udgøre et sundt mellemmåltid. Stængerne er lavet af hvedemel og kan sammenlignes med tørrede kiks uden ernæringsmæssig værdi. Osten er ekstrem fed, og calciumindholdet – der er godt for opbygningen af barnets knogler – er meget begrænset og ikke i nærheden af indholdet i et glas mælk.

Alt-i-en-kiks
Generelt er det meget vanskeligt at finde sunde kiks. Fedtindholdet bør nemlig ikke være højere end fem gram pr. 100 gram, og på trods af det sunde ‘look’ indeholder disse kiks 14,5 gram fedt pr. 100 gram. Sukkerindholdet bør som tommelfingerregel ikke overstige fem gram pr. 100 gram.

Juice
Selv om der ikke er tilsat sukker, indeholder juice meget energi på grund af det naturlige sukker, og det kan skade tænderne og hurtigt optage pladsen for sund mad. Friskpressede frugter eller grønsager tæller dog med i de anbefalede 6 om dagen, hvis du presser hele frugten og drikker/spiser det hele. Halvanden deciliter juice tæller også med i 6 om dagen, men anbefales ikke dagligt til små børn.

Ris
Brune ris, det vil sige ris, hvor skaldelene er med, er langt at foretrække frem for hvide ris, som er at sammenligne med franskbrød. Også parboiled ris har gennemgået en behandling, som gør, at mange næringsstoffer bevares, og er altså bedre end de hvide typer.

Mælk
Indtil dit barn fylder tre år, bør det få letmælk. Derefter skal det ligesom voksne have magre mælkeprodukter som skummet-, mini-, og kærnemælk. Den fedt, der er i mælk, er nemlig af den skadelige mættede type, som ingen har godt af. Når man anbefaler federe mælk til små børn, er det alene for at sikre, at de får energi nok.

Frosne grønsager
Frosne grønsager er mindst lige så sunde at give dit barn som friske. Det skyldes, at næringsstofferne bevares ved hurtig nedfrysning, hvor imod for eksempel lang transporttid kan koste på næringsindholdet og friskheden. Stort set alle former for grønsager fås frosne, for eksempel bønner og bælgfrugter, som vi generelt spiser for få af, og som med lidt god vilje kan spises som slik i frossen tilstand.

Se, hvad vi ellers skriver om: Børnesygdomme