Din datter føler sig ensom

Familiens problem:

Signe og Jesper har tre børn: Mikkel på 11 år, Sarah på 8 år og Jeppe på 3 år. Sarah er ofte jaloux på mor Signes forhold til den ældste søn Mikkel.

Problemet for Signe er, at uanset hvor meget hun fortæller Sarah, at hun elsker hende, virker det, som om Sarah ikke tror hende. Hun forsøger tit at holde fast i sin mor og vil ikke slippe, når det for eksempel er sengetid. Til sidst bliver mor Signe træt af det, vrider sig løs, og de bliver begge kede af det og frustrerede.

Jesper Juul: Hvad får jer til at ville mødes med mig?

Signe: Mit forhold til vores datter, Sarah. Hun have mig hele tiden. Hvis vi skal sige farvel eller godnat, vil hun ikke slippe mig. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal løse det på en ordentlig måde. Så det ender tit med, at jeg til sidst vrisser: ”Nu må du altså holde op! Du har haft mig i ti minutter, og jeg skal altså ind og nå nogle andre ting også. Vi har sagt godnat, jeg vil ikke mere,” og så bliver vi begge to kede af det.

Jesper Juul: Hvad siger hun til det?

Signe: Enten siger hun: ”Du SKAL blive,” eller også kigger hun bare på mig og holder fast i mig. Og så kan det ende på flere forskellige måder. Den ene, som jeg synes, er den mest hjerteskærende, er, når hun trækker sig ind i sig selv, og jeg kan se på hende, at hun simpelthen giver op og tænker: ”Okay, jeg kan bare ikke få min mor på samme måde, som min bror kan.” Ham har jeg altid været meget tæt på.

Sarah og jeg har det rigtig, rigtig godt til daglig, men der er ikke så meget af den der intime nærhed. Når den så opstår, vil hun have endnu mere. Og jeg bliver irriteret over følelsen af, at jeg ALDRIG – lige meget hvad jeg gør – kan fylde hende op, og i stedet bliver jeg sur på hende over, at hun ikke kan slå sig til tåls med det, jeg giver hende.

Jesper Juul: Det lyder, som om Sarah har opdaget, at der er noget mellem dig og den ældste, som der ikke er mellem dig og hende. Hun kalder det kærlighed, hvad skulle hun ellers gøre? Og det er jo sandt nok, for en forbindelse er der jo.

Men det virker på mig, som om at hun – velbegrundet eller ubegrundet – ganske enkelt føler sig ensom. Og hvad gør man ved det? I kan jo ikke bare ’helbrede’ hende ved at sende de to andre til Grønland og så bruge et år på hende.

Det at føle sig alene er blevet hendes ’grundtone,’ og det betyder, at hun vil leve et langt liv med den oplevelse. Men det er i virkeligheden slet ikke så dumt! Fordi faktisk er vi jo alle sammen alene. De fleste lever bare deres barndom og deres voksenliv med den illusion, at det ikke er sandt, indtil det på et tidspunkt ramler ned i dem, at det er det. Så det er ikke noget, jeg synes, I skal føle, er frygtelig synd for hende.

Men når hun kommer til jer og vil have mere, end der er til rådighed, så sig til hende: ”Det er gået op for os, at du føler dig alene sammen med os, og det kan vi ikke forstå, men vi kan godt se, at sådan er det.”

Og når hun hager sig fast til jer, længere end I synes, I har noget at byde på, så spørg hende, før I bliver irriterede: ”Sarah, ved du, hvad du vil have nu?,” så hun lærer at sætte ord på det, hun gerne vil have. Som det er nu, svarer I først, når det bliver for overvældende, og så bliver svaret en afvisning.

Signe: Hvordan hjælper vi hende bedst med det?

Jesper Juul: Hvis I spørger hende, og hun svarer: ”Det ved jeg ikke,” så må I sige: ”Okay, så går jeg, men du må gerne kalde, hvis du finder ud af det.” Når man føler sig alene, som hun gør, så kommer man let i den situation, at man ikke føler, man kan tillade sig at bede om ting, heller ikke fra sine forældre.

Det vigtigste, I kan give hende med ud i verden, er en viden om, at når hun føler sig alene, så er der ikke kun to alternativer: At klamre sig fast eller at resignere. Der er noget midt imellem. Og så vil hun måske sige: ”Hvis du bare vil sidde fem minutter til, vil læse en historie eller vil klø mig i nakken”, eller hvad ved jeg, så tror jeg, I vil mærke, at irritationen over situationen forsvinder.

Det er, når hun stiller nogle krav til jer, som I ikke kan leve op til, at det giver et kaos oppe i hovedet på jer, og I bliver irriterede. På den anden måde her kan man hjælpe begge parter med at få det ned på jorden.

Det, der følelsesmæssigt er vanskeligt som forældre at acceptere, er, at hun har den følelse af at være alene, som I ikke kan gøre noget ved, som I ikke kan helbrede. Men det er vigtigt, at I bliver i orden med, at det er sådan, hun er, og at hun kan bevare sin åbenhed og eksistere på den måde, hun nu eksisterer i familien, uden at I hele tiden føler, at der er noget galt.

Signe: Bare det at vide, at Sarah sandsynligvis føler sig alene, gør, at vi har noget at forholde os til.

Jesper Juul: Ja, og det bliver jo også et andet scenarium, når hun begynder at kunne sige, hvad det er, hun vil. Hvor det ikke bliver det der slid og slæb, hvor I bliver filtret helt sammen, og I skændes. Alt det får hende til at komme til alle de forkerte konklusioner. Det er utrolig vigtigt, at I sørger for at investere tiden og sætte ord på tingene, og så må I selvfølgelig tage vare på jer selv og sige til, når I ikke vil sidde der mere, eller vil noget andet.”

Hun skal jo også lære, at andre mennesker er anderledes end hende, og at hun må udvikle sin kontakt-evne og måden, man omgås med andre på. For hvis du forestiller dig hende som 15-årig med hendes første kæreste, så bliver han helt dårlig, hvis hun klæber sådan. Det er dejligt de første 14 dage, men så holder det op.

Så hun er nødt til at få lidt øvelse i at få et nej. Men det vil være skidt, hvis hun oplever det som et nej til hele hendes person. Det er meget enklere for hende at acceptere et nej til en ekstra godnathistorie. Det kan godt være, hun bliver sur i starten, men det er lettere at acceptere.

Efter coachingen:

Signe: Jeg blev meget berørt af mødet med Jesper, fordi jeg følte, han ramte plet. Pludselig faldt tingene på plads, og jeg kunne se, at sådan havde hun haft det hele livet. Fordi det blev så håndgribeligt, kunne jeg pludselig anerkende det og få fokus væk fra, at jeg var en dårlig mor.

En dag, hvor situationen opstod, spurgte jeg: ”Er du bare rigtig alene lige nu?” Og så nikkede hun og klamrede sig ind til mig. Hun følte sig hørt og forstået. Det hjalp hende til at kunne give slip igen.

Hun har stadig følelsen af at være alene ind imellem, men jeg har lært at sige stop, før det bliver for meget. Hun kan stadig godt holde fast, og så har vi sådan en lille kamp med et glimt i øjet, før jeg bliver irriteret. Vi finder ligesom grænsen sammen, og så kan jeg gå, og så kan hun lave hundeøjne for sjov. Og så trækker hun på skuldrene og læser i en bog.

Hun er meget social i skolen, men også meget følsom, og når hun bliver ked af det, er det som om, at hele jorden bare falder fra hinanden. Det kan jeg også rumme nu. Det kunne jeg ikke før, fordi jeg hele tiden syntes, at det var for meget.

Jeg havde en frygt for, hvordan jeg endte med at have det, når jeg ikke kunne sige fra. Nu kan jeg være der, når hun har brug for det. Jeg tror, at hun oplever følelser meget intenst, og de kan vippe hende omkuld rimelig nemt. Hun tænker nærmest: ”Gud overlever jeg?” Og så er det vigtigt, vi er der og kan rumme hende lige, som hun er.

Jesper Juuls 5 råd om ensomme børn

1. Anerkend, hvis dit barn føler sig alene. Du skal ikke fjerne problemet, men forsøge at acceptere situationen. Dit barns tilstand kan være en udfordring for familien, en gave du kan lære at åbne.

2. Spørg: ”Er der noget bestemt, du gerne vil have…?” Jo mere konkret samtalen bliver, jo tydeligere er det, at du (hvis du siger nej) ikke siger nej til dit barn, men til en specifik ting, hun ikke må få.

3. Spørg: ”Er du helt alene nu?” Den første snak er vigtig, så I får et fælles sprog. Det hedder ikke, at hun er ’sur’ eller ’på tværs,’ men at hun er ’alene.’ Og husk at give det tid at sætte ord på. Det er klart, at det er svært at finde noget at sige, når man føler sig alene, for hvad skal man egentlig sige til det?

4. Tro ikke, at det, hun savner, handler om tid, for det gør det ikke. Det, vi vældigt tit overser, er, at det, vi kalder jalousi, mere er en følelse af tab.

5. Når det lykkes at sætte ord på ensomheden, kan dit barn også bedre forholde sig til den og komme videre.