Når storebror (kun) er fars dreng
Bjarke lægger ikke skjul på, at det er far, han foretrækker, uanset om det gælder trøst eller godnatkys. Må mor nøjes med at spille andenviolin i sin søns liv, eller kan hun gøre noget for at komme ind i kampen?
Familiens problem:
Anja og Klaus har fået tre børn inden for tre år. Bjarke havde sin mors udelte opmærksomhed hele det første år. Han sov sammen med hende og blev ammet, lige indtil Jonas kom. Da stod far klar til at overtage Bjarke. Far og søn knyttede lynhurtigt et stærkt bånd, men nu synes Anja, at deres ældste søn er blevet lige lovlig meget fars dreng. Hun savner nærkontakten med Bjarke og føler, at han afviser hende mere og mere.
Familiens problem:
Jesper Juul: Hvad skal vi tale om?
Anja: Min ældste søn Bjarke har tilbragt meget tid sammen med sin far, fordi de to mindste har krævet så meget af mig. Så når Bjarke skal trøstes, er det kun far, der tæller. Klaus får et godnatkys, mens jeg får at vide, at jeg kan vente til næste morgen.
Hvis jeg prøver at nærme mig, og spørger om han vil sidde på skødet, siger han: ”Nej, jeg er fars dreng.” Jeg føler mig afvist og bliver såret. Jeg vil gerne vide, hvad jeg gør galt siden, at han ikke vil have så meget med mig at gøre i mange situationer?
Jesper Juul: Så vidt jeg kan høre, er der ikke nogen, som gør noget galt. Men ofte er det faren, som oplever din rolle med at blive valgt fra. Her sker der to ting.
Dels har det været nødvendigt for Klaus at tage over, og dels er der meget, der tyder på, at Bjarke er fars dreng. Børn har ofte en speciel kontakt til én af deres forældre. Og her er det far, som han identificerer sig med. Det handler ikke om følelser, så på den måde er der ingen grund til at føle sig afvist. Han trænger bare mere til far, end han trænger til mor.
Anja: Det har jeg svært ved at affinde mig med.
Jesper Juul: Det er også i orden. Du skal bare vide, at det handler ikke om noget, du gør eller noget, du ikke gør men om noget, de to har imellem sig. Hvis vi studerede hele familien, tror jeg, at vi ville se, at der er mindst én af de andre, som har det samme forhold til dig, hvor far er sekundær.
Anja: Men det er helt klart blevet værre, end det var før, og jeg prøver virkelig at få ham tilbage. Jeg er bange for, at jeg helt mister kontakten med ham.
Jesper Juul: Det tror jeg ikke, du risikerer, men det er rigtigt nok, at han for så vidt ikke har brug for dig.
Anja: Godt, at vi har to mere.
Jesper Juul: Men det er jo bare én side af sagen. Du har brug for ham, og det er lige så vigtigt.
Klaus: Vi har talt om, at Anja og Bjarke måske skal finde på noget at lave sammen.
Jesper Juul: Det er en god idé, men det kræver, at du helhjertet støtter op om det, og siger til ham, at sådan må det være. Du kan også sige: ”Jeg fornemmer godt, at du helst vil være sammen med mig, men lige nu er det mor, der er der.” Så vil han acceptere det. Jeg er ikke i tvivl om, at jeres børn har fået masser af omsorg, og ingen af dem savner noget.
Det, som gør denne forbindelse speciel, er, at det er far, som han skal lære at være menneske af. Derfor holder han sig til ham. Det kunne også være sket med en pige. Men jeg gætter på, at han i seks-syvårsalderen vil dreje sig mere imod den anden vej. Sådan skifter det gerne. Fordi I begge er til rådighed, så tager han det, han har brug for, når han har brug for det.
Fra puberteten og resten af livet bliver far igen den vigtigste. Det er far og ham, og sådan er det. Hvis I to flyttede fra hinanden i morgen, ville han ikke være i tvivl om, hvor han ville være.
Derfor må du, Anja, leve med at være sekundær og få en anden betydning. Jeg tror, du kan sige det, du har sagt her, til Bjarke. Du kan sige: ”Sådan og sådan er det blevet med os to, og på nogle måder er det let for mig, men jeg vil gerne have mere med dig at gøre, og håber vi kan få det sådan.” Bare så han ved det.
Han har jo ikke bevidst valgt dig fra, han går bare efter det, han gerne vil have. Men du føler dig afvist, og når han får at vide, hvordan du har det, bliver det lettere for ham at acceptere, at far nogle gange siger ”Nej, nu er det mor, som leger med dig.”
Klaus: Vil en femårig forstå det?
Jesper Juul: Når man skal sige noget betydningsfuldt til børn, er det rigtig vigtigt at bruge sit eget sprog. Hvis man prøver at være pædagogisk, bliver det til falsk musik, og det gør slet og ret ikke indtryk. Men hvis du bare siger: ”Hør her, sådan er det,” så kan han forholde sig til det.
Anja: Af og til føler jeg, at jeg gør tingene værre, fordi jeg prøver for hårdt, og fordi jeg har et stort behov for at være sammen med ham.
Jesper Juul: Du kan jo spørge ham: ”Er der noget i vejen for, at du kan komme til mig?” Og Klaus kan spørge Bjarke, om der er noget, mor gør eller ikke gør, som gør det svært for ham. Lad være med at diskutere det med ham (Bjarke), men det kan være interessant at høre, hvad han synes. Børn er utroligt forskellige rent kropsligt. Nogle vil krammes ordentligt, andre trænger til mindst ti centimeter afstand for at trives. Det kan jo være, han siger: ”Jeg kan ikke få vejret, når jeg sidder hos mor.” Okay, så ved du det, og så kan du måske bedre nøjes med mindre.
Anja: Jeg har jo brug for at nusse med ham. Når han først er der, er jeg nødt til at benytte lejligheden til at have ham tæt på.
Jesper Juul: Ja, men hvis vi sætter det på spidsen, bliver det til en form for misbrug, fordi det bliver fuldstændig på dine præmisser. Drenge og mænd er enormt følsomme over for den slags og stivner i kroppen, når det sker.
Anja: Ja, han skubber mig også væk, når det bliver for meget.
Klaus: Det er også sårbart for hans lillebror Jonas, for han vil have sin mor, og mor vil have storebror!
Anja: Ja, Jonas bliver måske lidt overset. Jeg må prøve at holde lidt igen over for Bjarke, for jeg er der hele tiden og vil have kram og kys og siger: ”Kom hen til mor.” Jeg føler, at jeg trænger sådan til det.
Jesper Juul: Han må lære at leve med, at han har sådan en mor, og det tager lidt mere end hans fire år at lære. Uden at gøre det alt for dramatisk vil dette have stor betydning for hans voksne forhold til kvinder. Han må med tiden lære, at kvinder af og til har nogle behov, som han ikke vil eller ikke magter at opfylde, men det betyder ikke, at der er noget galt med kvinderne. Det er bare sådan, det er.
Anja: Når Bjarke siger: ”Du får ikke noget godnatkys nu, du kan få et i morgen, er det så bedst, hvis jeg siger fint?”
Jesper Juul: Nej, brug noget humor. Du kan sige: ”Okay, jeg venter med at få dit kys, men så kan du få et af mig nu.” Det handler om, at han vil noget, og du vil noget. Han på sine præmisser og du på dine. Der er ikke altid sammenfald mellem de to.
Anja: Det er jo logisk nok, at man af og til må mødes på halvvejen.
Jesper Juul: Hvis jeg skulle vurdere hans forhold til dig, så tror jeg, han er rigtig glad. Han har fået lige det, han skulle have fra dig. Og han er glad for at have byttet over til far. Sådan er det. Der er overhovedet ingen negative årsager i det her.
Anja: Det er rigtig rart at høre, at jeg ikke har gjort noget galt. Og at ting ofte har en mere simpel forklaring, end man tror. Jeg tror, at jeg kan slå mig til tåls med, at situationen er, som den er.
Efter coaching:
Anja: Jeg synes, det var rigtig lærerigt. Det sidste år er jeg blevet mere og mere stresset, fordi kontakten med Bjarke blev så dårlig, men jeg føler, at problemet er krympet i samtalen med Jesper Juul. Efterfølgende har jeg været mere afslappet, og det tog ikke lang tid, før situationen blev meget bedre.
Jeg har nok kæmpet for meget for at få Bjarkes opmærksomhed, og da jeg affandt mig med, at han havde det godt og ikke trængte til mig, så begyndte han lige så stille at komme til mig. Nu har vi et rigtig godt forhold, og ind imellem er han faktisk en rigtig mors dreng! Han kysser sin far mere, og ind imellem får jeg ikke et godnatknus, men så siger jeg bare fint, den tager vi i morgen.
Men nu søger han generelt vores begges kontakt, og nogle gange siger han til far, at det er mor, som skal hjælpe. Vi er utrolig glade for den måde, vi nu har det sammen i familien.