Efter skilsmisse: Hvordan er man forældre sammen – men hver for sig?
Forældrerollen varer ved, selvom romancen er brændt ud, og I er flyttet hver til sit. Men hvordan tackler I forældreskabet, når I ikke længere er sammen som par?
Når du bliver skilt og har børn, afslutter du ikke relationen til den, du var gift med. Jeres relation skal omdannes til en forældrerelation, hvor I samarbejder om at være gode forældre for jeres fælles børn. Den forandring af forholdet kan være svær at komme godt igennem.
Eftersom I tidligere har været et par, har jeres liv sandsynligvis været vævet tættere sammen, end det bliver fremover. I har delt hjem, økonomi, børnenes opvækst, hverdagsoplevelser og meget andet. I har også haft bestemte måder at være sammen på og bestemte måder at kommunikere med hinanden og jeres børn på.
Nu hvor I er skilt, skal jeres relation omstilles, så I ikke længere danner par, men stadig er fælles forældre for jeres børn. Det betyder overordnet set, at I skal have en hverdag til at fungere for børnene gennem en overordnet fælles forståelse af rammer, grænser og aftaler i det fælles forældreskab. Uanset hvorfor I gik fra hinanden, skal I til at opbygge en ny og mindre intim relation.
De udfordringer, I nu møder, kan ofte findes i årsagerne til, at jeres ægteskab ikke fungerede. De kan måske beskrives som kommunikationsproblemer eller mangel på sympati, respekt eller fortrolighed, og de forsvinder ikke, fordi I er skilt. Efter bruddet oplever mange derfor også, at de skal lære det, der var sværest, mens de var sammen.
Nemlig god dialog, godt samarbejde og tillid og respekt for hinanden − alt sammen betingelser for, at forældreskabet kan fungere bedst muligt. At I får skabt en god relation og et godt samarbejde, er nemlig utrolig vigtigt for jeres børn. Forskningen viser, at børn klarer en skilsmisse bedst, når forældrene samarbejder godt og kan håndtere konflikter på en respektfuld måde.
Læs også: Klumme: Min ven Rasmus forlod sin kone gennem 15 år, da hendes bryster begyndte at hænge
Den typiske skilsmisse
Skilsmisser er lige så forskellige som mennesker, men statistikken tegner alligevel et mønster.
- Den typisk fraskilte er mellem 40 og 49 år.
- Kvinder er gennemsnitligt 44 år ved skilsmisse.
- Mænd er gennemsnitligt 47 år ved skilsmisse.
- Mellem 41 og 47 procent af ægteskaber ender i skilsmisse.
- I Danmark er der ca. 15.000 skilsmisser om året.
- Skilsmisserne er jævnt spredt ud over året, dog med færrest skilsmisser i december.
- Den gennemsnitlige varighed af et ægteskab er 12,5 år.
- Cirka en tredjedel af alle børn under 18 år, oplever, at deres forældre går fra hinanden.
- Det er oftest kvinden, der tager det endelige initiativ til skilsmisse.
- Cirka 3 ud af 10 har fundet en ny partner ved skilsmisse.
- 4 ud af 5 voksne får det rigtig godt igen efter skilsmisse.
Forskningen viser også, at et højt konfliktniveau og et dårligt samarbejde mellem forældrene er den største enkeltstående faktor for børns mistrivsel efter skilsmissen. Mange modsætninger og stridigheder skaber nemlig uro og utryghed i deres liv og udvikling.
Heldigvis lykkes det med tiden for de fleste at skabe et nogenlunde samarbejde. For samarbejdet skal hverken være perfekt eller gnidningsfrit. Det skal bare være ‘godt nok’. Men hvad er minimumskravene så, og hvordan kan du skabe en relation til din eks, som gør samarbejdet ‘godt nok’?
I har et godt udgangspunkt, fordi I begge elsker jeres børn og vil dem det bedste. Der findes kun jer to, der elsker dem så højt, og det bør I hele tiden huske på. Jeres motivation for at etablere et godt samarbejde og gøre en ekstra indsats, også når det er svært, er nemlig jeres fælles børn.
De 3 minimumskrav
I starten kan det være en stor mundfuld at skulle samarbejde. At opnå en relation som korrekte kollegaer kan i nogle perioder virke umuligt eller mærkeligt. Derfor er det godt at kende til minimumskravene for det gode, kollegiale forældresamarbejde og have lidt tålmodighed.
- At kunne tale sammen
Det første er, at I kan tale sammen om forhold, der vedrører børnene. Kan I ikke se hinanden i øjnene, er det svært at få et samarbejde til at fungere. Der kan være omstændigheder, der gør det svært at tale sammen i perioder, men på sigt er det en grundlæggende nødvendighed. - At overholde aftaler
Det andet minimumskrav er, at I kan indgå og overholde aftaler. Samarbejdet kan ikke fungere, hvis I ikke begge kan stole på, at jeres aftaler bliver overholdt. Det kan være nødvendigt at genopbygge en basal tillid mellem jer som mennesker og forældre. - At deltage sammen
Det tredje minimumskrav er, at I kan deltage sammen i begivenheder, der er vigtige for jeres børn. Eksempelvis fødselsdage, konfirmation, skoleafslutning og lignende. Det er nødvendigt at kunne gå på kompromis med sine egne følelser og interesser i en kort periode til fordel for barnets velbefindende. Der kan dog være perioder og omstændigheder, hvor det er særlig svært. Hvis I bare formår at tale sammen om forhold, der vedrører børnene, kan det være mindre vigtigt at mødes ved familiebegivenheder i en periode, hvor det måske bliver for svært for jer ikke at skabe en dårlig stemning, der påvirker barnet eller omgivelserne negativt.
Derfor handler det om at samarbejde – for børnenes skyld. Man kan karakterisere forældrerelationer inden for fem forskellige kategorier. De fleste vil genkende alle fem kategorier, men vil kunne pege på en enkelt kategori, der passer bedst på deres samarbejde, som det ser ud lige nu.
- Virkelige venner
- Korrekte kollegaer
- Sure samarbejdspartnere
- Kampklare krigere
- Uforenelige uvenner (se uddybninger nedenfor)
Erfaringerne viser, at ‘korrekte kollegaer’ er en samarbejdsform, som fungerer godt for rigtig mange skilsmissefamilier. Denne form for samarbejde kan hjælpe jer fri af selve skilsmissen og bruges i tiden fremover, så I kan skabe gode rammer og vilkår for børnenes liv.
I samarbejdskategorien korrekte kollegaer nyder børnene godt af de voksnes teamwork, og de kan tydeligt se, at mor og far ikke er kærester. Forældrene er ikke intime, kærlige og tætte, men har fokus på de opgaver, de skal klare sammen, og kommunikationen er god og lødig ansigt til ansigt. Hvis du begynder at se din eks som en kollega på en arbejdsplads, åbner det for nye muligheder.
Mens I var et par, var det centralt at have det godt sammen som hinandens partnere og samlevere. Det er ikke så vigtigt for kollegaer, de behøver ikke at elske hinanden for at løse opgaver sammen, og de behøver ikke engang være venner. Til gengæld er fælles mål vigtige.
Læs også: Kære mor, husker du at passe på dig selv?
Et overordnet mål kan være at sætte børnene og deres behov i centrum og opnå dette gennem tydelig koordinering, kommunikation og klare aftaler, der overholdes. For eksempel i forhold til samværs- eller deleordning, ferier og dagligdag, lektier og skole, hvem der henter og bringer, aftaler om skiftedage, hvem der køber hvad, og de overordnede fælles rammer for opdragelse af børnene.
I behøver ikke at være enige om alt! Ligesom på en arbejdsplads må man nogle gange acceptere, at ens kollega har andre værdier og arbejdsmetoder end en selv. Derfor er det vigtigt med realistiske forventninger og åbenhed over for forskellige meninger, holdninger og måder at gøre tingene på. Selv om din eks ikke gør som dig, er det ikke nødvendigvis rigtigt eller forkert, men måske bare anderledes.
Som ekspartnere er der måske nogle ting, I skal aflære. Man kan ikke tillade sig at gøre og sige det samme på en arbejdsplads som i en parrelation. Det er ikke i orden at bebrejde hinanden, kritisere hinandens livsstil eller bore i hinandens privatliv.
Forældre, der samarbejder som korrekte kollegaer, kan også opleve svære følelser i deres relation. Men de koordinerer og kommunikerer stadig neutralt og venligt og siger til og fra på en respektfuld og konstruktiv måde, ligesom de siger undskyld, hvis de træder over grænsen.
5 metaforer for forældresamarbejde
1. Virkelige venner
Fraskilte i denne kategori er tæt forbundet og spørger interesseret ind til hinandens liv, aktiviteter og følelser. De hjælper hinanden som venner og er gode til at holde kontakt med hinandens familier. Nogle holder endda ferier sammen. Begge accepterer bruddet og har kun få sårede følelser. Denne form for samarbejde kan fungere godt for nogle.
Det er en styrke, at I kan tale godt sammen og har sympati og respekt for hinanden. I har et vigtigt fundament for et smidigt samarbejde, hvor I kan være fleksible i forhold til at koordinere og planlægge. Børnene nyder godt af dette og af, at I kan omgås og have det godt sammen.
Vær opmærksom på, at den tætte kontakt af og til også kan gøre det svært for børnene at forstå, at I ikke længere er sammen. Den kan også gøre det svært for dem at slippe drømmen om, at I finder sammen igen. Jeres relation kan også blive udfordret, når der kommer nye kærester ind i billedet.
2. Korrekte kolleger
Fraskilte i denne kategori er som kollegaer på en arbejdsplads. De taler pænt til hinanden og samarbejder om en række opgaver, men ser ikke hinanden som venner. De taler ofte sammen, men hovedsagelig om børnene og måske resten af deres familie. Men sjældent om deres personlige liv og følelser.
De har tillid til hinanden som forældre og har begge afviklet parrelationen, men synes måske ikke altid, at det er nemt. De kan sagtens have negative følelser for hinanden, men evner ofte at finde kompromiser og se igennem fingre med det, der irriterer dem. Deres ønske om at gøre det bedste for børnene overtrumfer deres egne følelser.
Korrekte kollegaer har vist sig at være en form for samarbejde, der fungerer godt for rigtig mange. Børnene nyder godt af forældrenes evne til at samarbejde og kan forholde sig til, at deres relation er forandret, selvom de sandsynligvis stadig drømmer om, at forældrene finder sammen igen. Forældrene kommer med denne relation godt fri af skilsmissen og videre til en ny tilværelse.
3. Sure samarbejdspartnere
Sure samarbejdspartnere lader ofte sårede følelser over tidligere begivenheder sive ind i samtaler og samarbejde. Samtalerne præges af bebrejdelser og forsvar. Parterne er ofte anspændte og fjendtlige over for hinanden – og de kan have åbne konflikter foran børnene. Parterne har ofte en længsel efter forståelse eller indrømmelser fra den anden i forhold til bruddet.
Når den længsel ikke mødes, fører nye konflikter ofte til, at der rippes op i de gamle. De sure samarbejdspartneres samarbejde bærer præg af angreb og forsvar. Små uenigheder om børnene blæses op, og man ser hinanden som modstandere frem for samarbejdspartnere. Begge kan være mistænksomme, ufleksible og opføre sig på måder, de ikke er stolte af.
Konflikterne tærer, og hører du til her, føler du dig måske indimellem som en person, du ikke har lyst til at være. Mange vil opleve, at deres samarbejde befinder sig i denne kategori i den svære periode lige efter bruddet, men forandrer sig over tid, når de mange forandringer er bearbejdet. Når der falder mere ro over situationen, kan samarbejdet måske tippe mere mod korrekte kollegaer.
Får problemerne lov til at vokse, kan nogle i denne kategori i stedet bevæge sig mod kategorien kampklare krigere. Det er vigtigt at være opmærksom på ikke at gro fast i at være sure samarbejdspartnere. For mange konflikter og et højt konfliktniveau skubber nemlig børns og voksnes trivsel i en negativ retning. Prøv derfor at tænke på, at relationen ofte bliver bedre over tid, men at det kræver en indsats fra dig, og at det kan være nødvendigt at træffe et aktivt valg om at forsøge at flytte samarbejdet i en bedre retning.
4. Kampklare krigere
Kampklare krigere undgår hinanden, og når de en sjælden gang mødes, kommer de for det meste op at skændes. De to parter kan sjældent planlægge fælles arrangementer for børnene uden konflikt og er ofte afhængige af, at børn, venner, Familieretshuset, kommunen eller advokater løser deres konflikter.
Relationen handler ofte om at tabe eller vinde. De to forældre har ingen tillid til hinanden, og samarbejdet handler tit om den brudte relation i stedet for det fælles forældreskab. Parterne kan ikke huske, at de nogensinde har haft en god relation og hænger fast i tidligere uretfærdigheder. I denne form for samarbejde er tidligere kærlighed ofte vendt til had eller mistro.
De to fraskilte slås om at få ret og har næsten ingen respekt for hinanden. Det kan være hårdt for børn at se, at de to mennesker, de elsker mest her i verden, ikke kan lide og bekæmper hinanden. Det dårlige samarbejde kan være så belastende for børnene, at det resulterer i stor mistrivsel og utryghed for dem. Derfor er det vigtigt at forsøge at styre samarbejdet i en bedre retning.
For eksempel ved at sigte mod at opnå et eller flere af de tre minimumskrav, der sikrer et ’godt nok’ samarbejde, se modsatte side. Der er altid mulighed for tilgivelse og forsoning. Det vil gavne børnene, men også jer selv, for det er psykisk og fysisk belastende, når vrede og frustrationer bliver så dominerende over tid. I nogle tilfælde er der brug for hjælp udefra.
Måske er konfliktmægling med hjælp fra Familieretshuset, kommunen eller en professionel fagperson nødvendig. Hører du lige nu til her, så vær stolt, hver gang det lykkes dig at mødes med din eks og kommunikere og samarbejde med vedkommende på en god måde.
5. Uforenelige uvenner
Blandt uforenelige uvenner er der ingen eller næsten ingen kontakt. Den ene forælder er ofte helt ude af billedet og er flyttet langt væk eller lignende. Den totale adskillelse gør forsoning og kompromis umuligt, men mindsker også de daglige konflikter. Er du her, har du sandsynligvis været igennem en meget hård og anspændt proces.
Måske var konflikterne i en periode så stærke, at den ene part trak sig. Måske forsvandt den anden fra den ene dag til den anden, eller måske blev en af jer så bitter og skuffet over bruddet eller tabet af tid med børnene, at løsningen blev at trække sig helt fra forældrerollen. Resultatet er, at børnene har mistet en forælder, og det er et stort tab.
Der er stadig mulighed for forsoning, når I kommer mere på afstand af situationen. Ved tegn på opblødning og forsoning er det vigtigt at handle og forsøge at få samarbejdet på sporet igen. Børn har ret til en relation til både mor og far – også selvom du så må bide svære følelser i dig eller ofre noget, for at de kan opnå det.
Om bogen
Artiklen er et uddrag af bogen "Kom godt igennem skilsmissen" af psykolog Gert Martin Hald.
Udgivet hos forlaget Gyldendal.
