-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Gravid for anden gang
Christina Christensen, 29 år, marketingkoordinator i Fitness.dk. Gravid i uge 38 og venter en pige. Har i forvejen Emil på 4 år.
Hvordan har din graviditet været indtil nu?
“Jeg har været meget mere træt og haft meget mere kvalme end sidste gang. Og så har jeg døjet en del med hovedpine i de første to trimestre. Jeg troede først, at hovedpinen skyldtes en lav blodprocent, men ekstra jernpiller hjalp ikke, så lægen har ikke kunnet forklare hvorfor. Det har været voldsomt irriterende. Den har kostet mig sygedage og en masse afbud til sociale arrangementer.
Det er godt, at Emil er så stor, at han har kunnet forstå, at mor var nødt til at blive hjemme og ligge ned i stedet for at gå med ham og hans far til en middag eller fødselsdag. Men jeg har også forsøgt at indhente det forsømte og lege med ham, så snart jeg har haft det godt.”
Er det anderledes at være gravid for anden gang?
“Under min første graviditet var jeg fuld af energi og kunne træne undervejs. Jeg havde også kvalme, men slet ikke i samme omfang. Denne her gang var første trimester ren overlevelse. Jeg skulle kæmpe mig ud af sengen og over med Emil i børnehaven og så bare overleve dagen for at kunne gå helt smadret i seng klokken otte om aftenen.
Første gang, jeg var gravid, kunne jeg i øvrigt sige præcist, hvor langt jeg var henne, mens jeg nu lige skal regne efter en ekstra gang. Nok fordi der ikke er samme tid og overskud til at dyrke graviditeten på samme måde som sidst. Men jeg er jo præcis lige så fyldt med forventning, kærlighed og glæde, når jeg ser scanninger af lillesøster og mærker hende sparke, som jeg var med Emil.”
Har du ændret spisevaner?
“Jeg spiser stort set det samme, som jeg gjorde før graviditeten – sundt og varieret. Da jeg havde kvalme de første tre måneder, hjalp det at spise jævnligt, og jeg var mere sulten end ellers.
Til gengæld har min ændring i træningsvaner betydet, at jeg ikke har kunnet spise helt som før, hvor kalorierne kunne trænes væk. Så dressingen på salaten er blevet afregnet kontant ved kasse et.”
Har du ændret motionsvaner?
“Jeg er normalt et meget aktivt menneske, der godt kan lide at røre mig og være ude i frisk luft, men hovedpinen har tvunget mig til at gøre noget andet. Det er både fascinerende og irriterende, at ens krop kan bestemme over én på den måde. Det har jeg haft meget svært ved at acceptere, men jeg kan jo mærke, at jeg bare må følge min krops signaler og tænke på den lille i maven.
Her til sidst i graviditeten er energien kommet tilbage, men så har jeg til gengæld fået ondt i bækkenet. Jeg syrer fuldkommen til i lænden, hvis jeg står eller går i længere tid, og så bliver jeg nødt til at sætte mig ned. Jeg kan heldigvis stadig cykle, og svømning er også rart, når bare det foregår med samlede ben som ved for eksempel crawl.”
Hvordan har du det med at blive større?
“Jeg har taget 17 kilo på. Jeg ved heldigvis fra sidst, at mange af dem ryger hurtigt af, og at det nok er de sidste fem kilo, der virkelig kræver en indsats. Qua mit job har jeg jo rig mulighed for at komme ud og træne. Hvis det kommer til at knibe med at nå målet på egen hånd, har jeg tænkt mig at hyre en personlig træner eller tilmelde mig et af vores slankehold. Jeg fylder 30 år til sommer, så det er en meget god motivationsfaktor, at jeg den dag skal være tilbage i min oprindelige størrelse.”