Hjælp, har mit barn ADHD?

Der er aldrig ro. Når du tager dit barn med i supermarkedet, er han overalt: nede i indkøbsvognen, under indkøbsvognen, oppe i køledisken og i færd med at pille i de farvestrålende indpakninger på hylderne.

Når I har en konflikt derhjemme, og det har I ofte, bliver dit barn hurtigt meget vred – så vred, at han kaster sig på gulvet og skriger og sparker i, hvad der føles som en evighed.

Henne i børnehaven har han svært ved at lege med de andre børn på en god måde. Han går hårdt til kammeraterne, skubber, driller og slår.

Du er ramt på mor-følelsen og oplever, at du ikke slår til. Du har nemlig prøvet alle mulige forskellige opdragelsesstrategier for at hjælpe dit barn, men intet virker tilsyneladende.

I dine mørkeste stunder frygter du, at der er noget galt med dit barn. At han har ADHD, eksempelvis.

Du er ikke alene. Rigtig mange forældre har det jævnligt svært med deres børn.

Nogle gange er det en periode, der går over af sig selv, andre gange skal der hjælp til.

Det fortæller børnepsykolog Birgit Jørgensen, der rådgiver forældre og pædagoger for Børneringen, en paraplyorganisation for 56 selvejende og private institutioner.

– Når forældre henvender sig til mig, er de kørt fast og oplever, at intet hjælper. De tænker ‘er der noget galt med mit barn? Har jeg gjort noget forkert?’, og jeg beroliger dem med, at de har gjort det bedste, der var muligt, for deres barn. Men nogle børn er mere sensitive end andre og har brug for mere støtte end andre, siger Birgit Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Har du et følsomt barn?

Ni ud af ti af de børn, børnepsykologen har kontakt med via sit arbejde for Børneringen har brug for ekstra opmærksomhed og hjælp – men har ikke ADHD af den grund, sådan som forældre og også pædagoger nogle gange frygter.

Barnet beder om hjælp

Når Birgit Jørgensen bliver bedt om at se nærmere på et barn, som forældre eller pædagoger er bekymrede for, observerer hun ofte barnet i institutionen.Hendes udgangspunkt er, at barnet med sin adfærd beder om hjælp til noget, og at det er hendes opgave, sammen med forældrene, at finde ud af hvad.Svaret er sjældent entydigt, men bag ved uopmærksomheden, drillerierne og alle de andre ting ser Birgit Jørgensen typisk et barn, der rigtig gerne vil de andre børn, men som ikke ved hvordan.– Ofte ser jeg et barn, der kigger længselsfuldt på de andre børns leg, men som er nødstedt og ingen strategier har for, hvordan man regulerer sig selv i forhold til andre. Et barn, som har svært ved at afkode legen og i stedet for at byde ind på en god måde stikker et stykke legetøj i hovedet på de andre børn eller vælter det hele, siger Birgit Jørgensen.Grundlæggende er der ifølge børnepsykologen to ting, du selv kan justere omkring din øjesten, så han eller hun får det bedre, nemlig rammerne om barnets tilværelse samt det, som fylder rammerne ud – altså kvaliteten af samværet med dit barn.LÆS OGSÅ: Giv dit barn mere nærvær

Skab ro til fordybelse

Birgit Jørgensen foreslår, at du kigger jeres hverdag efter i sømmene for at konstatere, om der er tid og ro nok til dit barn.Hverdagen skal sikre, at du dagligt har en god kontakt med dit barn.– Der skal være små øer af ro i hverdagen, så det ikke kun handler om at hente, handle og lave mad med fjernsyn eller computer konstant kørende i baggrunden. Der skal være overskud og plads til, at du eller far sætter jer ned på gulvet og leger med Brio i en halv time, siger Birgit Jørgensen.Som forældre bør I også kigge jer selv og hinanden dybt i øjnene. Det er nemlig svært at skabe ro omkring sig, hvis man selv er stresset, arbejdet presser sig på, sms’erne tikker ind, og weekenderne er proppede med aktiviteter og samvær med andre. – Det kan være, at I har brug for at kigge månedsplanen igennem for at sikre jer, at der er weekender, hvor I og jeres barn kan trække stikket ud for bare at drysse rundt en hel formiddag i nattøj og hygge jer sammen. Nogle gange er børn simpelthen overstimulerede af aktiviteter, siger Birgit Jørgensen.Prøv også at skabe et rum, hvor dit barns hjerne kan forstå dine beskeder.Er dit barn en af dem, der ‘flagrer’ meget rundt, kan han have brug for hjælp til at skærpe sin opmærksomhed.Det sker gennem aktiviteter med dig eller hans far, hvor I fordyber jer i at spille huskespil, bygge hule eller i at lave mad sammen. Lav noget, du selv synes er sjovt, for din begejstring smitter som regel af på barnet.– Barnet skal have en tryghed, der hedder: ‘Du ser, jeg ser. Jeg ser, hvad du ser, og vi er sammen om det’. Det kaldes fælles opmærksomhed og er en del af grundlaget for den dybe følelsesmæssige kontakt, der blandt andet giver selvværd, siger Birgit Jørgensen.Mange forældre oplever, at især fjernsyn, computer og tablet er gode til at fastholde barnets opmærksomhed. Men der er forskel på at ‘fastholde’ og ‘øve’.Skærmen øver nemlig ikke barnets opmærksomhed, fordi det ikke skal anstrenge sig for at ‘hænge på’, som det er tilfældet, hvis du for eksempel læser en bog højt for dit barn.Ifølge børnepsykologen er en god tommelfingerregel, at dit barn ikke skal sidde foran en skærm mere end en halv time om dagen. Alternativt kan I aftale, at nogle dage er ‘skærmdage’, mens andre er helt fri for elektronisk underholdning.I det hele taget er det godt at skabe struktur i et lille barns hverdag. De fleste børn trives nemlig rigtig godt med faste rammer, og det gælder især børn med en adfærd, der kunne minde om ADHD.LÆS OGSÅ: Lyt til dit barn uden at kritisereDerfor er det en god ide at forberede dit barn på såkaldte overgange: ‘Når den film er færdig, slukker vi for fjernsynet’ eller ‘om fem minutter skal vi ud ad døren’. Og så videre.Der er også andre måder at skabe en tryg struktur for dit barn på, hvis han har svært ved at finde ro og faste holdepunkter og navigere i hverdagen.Måske skal hans legetøj sorteres i bestemte kasser med billeder på.Ifølge Birgit Jørgensen kan du også hjælpe ham til bedre at kunne overskue morgenen ved at lave en planche med billeder, der viser, hvad han skal hver eneste morgen: tage tøj på, spise morgenmad, børste tænder, børste hår, have flyverdragt på.– Når du skaber en tydelig struktur, skal dit barn rumme mindre inde i sit hoved.Det er trygt og genkendeligt, siger hun.

Du er forbillede

Urolige eller rastløse børn har desuden brug for tydelige og kærlige voksne.

– Barnets tryghed hænger sammen med, at det oplever troværdighed fra de voksne. Det gør ikke så meget, at dit barn indimellem oplever, at du bliver vred, når blot du tager ansvar for at samle konflikten op igen, og dit barn oplever, at du grundlæggende er stabil, kærlig og troværdig i samværet med dit barn, siger Birgit Jørgensen.

Tydelighed er dog ikke ensbetydende med en ‘sådan er det, fordi jeg bestemmer, basta!’-tilgang til dit barn.

Derimod er det en tilgang a la ‘sådan er det, fordi jeg har overblikket.’

Det vil sige, at det er dit ansvar, at aftaler bliver overholdt. At der ikke er slingrekurs med hensyn til, hvornår barnet skal i seng – fordi du ved, at han ellers får en hård dag dagen efter. En god mor tør nemlig sige nej.

At barnet ikke må besøge bedstevennen for tredje dag i træk, fordi du ved og kan overskue, at han har brug for en dag uden aktiviteter.

Det er også vigtigt for dit barns tryghed, at du viser ham, at man kan løse konflikter på en god måde uden at råbe og fare i flint, hver gang der opstår uenighed.

– Det er dig, der viser vejen. Brug også tid på dit parforhold, så dit barn mærker, at I voksne taler sammen og har det godt med hinanden. Hvis I som par har god kontakt med hinanden, er det nemmere at klare tingene sammen, siger Birgit Jørgensen.

Det er også en god ide, at du taler med dit barns pædagoger om, hvordan du og barnets far bedst muligt hjælper jeres lille krudtugle til at blive mere sikker på sig selv, tryg i hverdagen og med tiden bedre til at koncentrere sig og lege godt med vennerne.

– Et barn mærker meget hurtigt, at de voksne gerne vil hjælpe. Og ved fælles fodslag, hvor pædagoger og forældre støtter hinanden, trives barnet hurtigt langt bedre, fastslår Birgit Jørgensen.

LÆS OGSÅ: 4 veje til en rolig baby

LÆS OGSÅ: Tjek dit barns motorik

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at koncentrere sig