Barn syg
Foto: Getty Images Er dit barn blevet syg? Læs med i vores store guide.

Stor guide: Hjælp, mit barn er syg!

Feber, snot og løbemave er følgesvende i de første år af dit barns liv. Få viden om de forskellige sygdomme, dit barn skal igennem, og råd til at forebygge sygedage.

Det er hårdt og frustrerende, når du endnu engang må konstatere, at den lille er ramt af en infektion, der binder jer til hjemmet i dagevis. I perioder kan det føles, som om de gentagne feberanfald og forkølelser aldrig får en ende, og du overvejer måske endda, om der kan være noget galt, siden krabaten bliver ved med at lægge sig på langs.

Men bare rolig: Det er helt normalt, at dit vuggestue- eller børnehavebarn ofte er syg, for i de første år er det lille, uprøvede immunforsvar slet ikke ordentligt rustet til at modstå diverse vira og bakterier. Det forklarer børnelæge Morten Gervil fra Børne- og allergiklinikken i Slagelse og formand for Danske Børnelægers Organisation.

LÆS OGSÅ: Din feberguide

“Dit barn har et medfødt immunforsvar, som kan klare nogle ting. Men en stor del af det skal opbygges ude i verden, når den lille møder infektioner og bakterier, som cellerne husker. På den måde har immunforsvaret nemmere ved at reagere på dem næste gang, så dit barn bliver mindre syg – eller slet ikke syg,” forklarer Morten Gervil.

Faktaboks

  • Masser af væske er regel nummer ét. Dit barn taber nemlig væske, når det har feber, opkastninger eller diarré, så selv om det ikke har den store lyst til at drikke, skal du få noget indenbords.
  • Prøv med noget, dit barn godt kan lide. Klæd barnet på, efter hvordan det har det – hvis den lille krop er glohed af feber, er det af med kludene, mens du skal sørge for, at den kuldskære patient får varmt tøj på.
  • Brug kun febernedsættende medicin efter samråd med din læge, eller hvis du ved, hvad dit barn fejler. Når du sænker temperaturen kunstigt, risikerer du nemlig at ‘skjule’ symptomer på det, der er galt.
  • Syge børn behøver ikke nødvendigvis at ligge i sengen. Dit barn må gerne lege, hvis det har lyst – men vil det hellere døse under dynen, så læg det et sted, hvor du kan holde opsyn med det. Kontakt lægen, hvis dit barn har høj feber (39-40), er sløvt, ukontaktbart, ikke vil spise og drikke, har voldsomme opkastninger eller kraftig diarré eller får mærkelige pletter eller udslæt på kroppen – eller hvis du i øvrigt er usikker, bekymret eller nervøs over barnets tilstand.

Nyfødt med mors antistoffer

Dit barn er de første måneder efter fødslen beskyttet af dine antistoffer. Gennem navlestrengen har du delt blod med dit ufødte barn, og derfor er det stadig dine blodlegemer, der suser rundt i den nyfødtes krop og danner et godt værn mod infektioner.

Men efterhånden som dit barn vokser, går depotet af antistoffer til grunde, og ynglingen skal i gang med at opbygge sit eget immunforsvar.

“Det betyder, at der i to-tremånedersalderen sker et dyk i dit barns evne til at bekæmpe sygdomme, når de beskyttende antistoffer fra dig er brugt op, og barnets egenproduktion for alvor skal i gang. Dit barn er altså ikke optimalt beskyttet, før immunsystemet er modnet i treårsalderen,” fortæller Morten Gervil, som understreger, at man ikke kan sige, at jo mere syg et barn er inden treårsfødselsdagen, jo bedre er det beskyttet resten af livet.

Immunforsvaret består hovedsageligt af hvide blodlegemer, der dannes i blandt andet knoglemarven, og i takt med at organerne vokser, vil et helt normalt, sundt børneliv være nok til at modne det naturligt. Derfor skal dit barn heller ikke nødvendigvis igennem tre halsbetændelser og to gange influenza inden sit fjerde år for at være tilstrækkeligt beskyttet. Er dit barn et af dem, der sjældent rager en virus til sig, kan du altså bare være glad for det.

Sygdom går ikke i arv

Nogle forældre oplever til gengæld, at deres barn går rundt med ellevetaller under næsen, hed pande og dårlig mave stort set uafbrudt. Hvis du hører til gruppen af permanent sygdomsramte familier, kan det være rigtig svært at forstå, hvorfor netop dit barn tilsyneladende hopper med på hver eneste infektionsbølge, mens andre slipper let igennem vinteren.

Faktaboks

Børnesygdomme som røde hunde og mæslinger er stort set ukendte fænomener i dag, hvor de indgår i børnevaccinationsprogrammet.

Også kighoste er blandt de sygdomme, dit barn vaccineres imod, men nogle børn bliver alligevel ramt af kighoste i mild grad, da vaccinen ikke beskytter totalt. Vær opmærksom på langvarige, gøende hosteanfald, der slutter med en hvinende indånding. Øjnene bliver røde og irriterede og ansigtskuløren blålig, og dit barn kaster eventuelt sejt slim op. Har du mistanke om kighoste, skal du kontakte lægen.

LÆS OGSÅ: 7 tip om børn og smertestillende

Ifølge Morten Gervil er der ikke noget entydigt svar på, hvorfor nogle børn bliver så meget mere syge end andre.

“Vi ved faktisk ikke, hvorfor nogle er mere udsatte, for man kan ikke arve en tendens til at blive syg fra sine forældre,” siger han.

“Vi ved dog, at den førstefødte i en familie ofte er mindre syg end de mindre søskende. Det hænger sammen med, at små søskende ikke alene udsættes for bakterier og infektioner i institutionen, men også derhjemme, hvor de ældre søskende slæber noget med hjem.”

Deciderede immundefekter er arvelige – men de er heldigvis meget sjældne – og derfor er fejl i immunsystemet som regel ikke årsagen til, at nogle børn nærmest magnetisk tiltrækker alt, hvad det kommer forbi af vira og bakterier.

Sygdom avler sygdom

Morten Gervil kan godt forstå, hvis du føler, at hele vinteren går med at sætte jord og himmel i bevægelse for både at kunne passe dit arbejde og den lille patient derhjemme.

Undersøgelser viser nemlig, at det er helt normalt, at børn fra seksmånedersalderen til to-tre år har omkring 80 sygedage og 10-15 feberepisoder om året. Du kan få fornemmelsen af, at den ene sygdom glider over i den næste – og det har sin naturlige forklaring.

“Når dit barn bliver syg, går immunforsvaret i gang med at bekæmpe infektionen. Det betyder, at immunforsvaret i en periode er lidt nede, også i noget tid efter at symptomerne er væk. Derfor er dit barn mere modtagelig over for smitte, når det kommer tilbage til vuggestuen efter at have været syg. På den måde fører den ene sygdom den næste med sig,” lyder den nedslående meddelelse.

Bakteriebomber

Morten Gervil understreger dog, at du ikke alene kan skyde skylden for de gentagne opringninger til chefen om, at du igen må blive hjemme for at passe barn, på det umodne immunforsvar. En stor del af forklaringen på de mange snotnæser ligger nemlig i det miljø, dit barn færdes i til daglig – i særdeleshed i de kolde måneder.

“Hvis du nogensinde har set en film, der viser, hvor langt dråberne fra et host eller et nys spreder sig i et lukket lokale, vil du bedre kunne forstå, hvorfor et barn i den ene ende af stuen let bliver smittet, når et barn i den anden ende hoster,” fastslår Morten Gervil.

“Især når børnene om vinteren er meget indendørs, hvirvler bakterierne rundt i luften, og så smitter de meget let hinanden.”

Også legetøj og dørhåndtag kan let forvandle sig til rene bakteriebomber. En virus kan overleve i timevis uden for organismen, så når lille Olivia bruger hånden til at tørre snot af næsetippen og derefter sætter sig til at lege med legoklodser, får legekammeraterne nemt ubehagelighederne overført til deres små kroppe.

Du skal desuden huske på, at det selv med rigtig god hygiejne er svært at ændre den måde, de små grisebasser omgås hinanden.

LÆS OGSÅ: Snot og forkølelse – hvad er fup og fakta?

“Børn hoster uden at holde sig for munden, de sutter på de samme ting, og de putter fingrene i munden. Det er smittefremmende,” siger Morten Gervil, som i øvrigt minder om, at den øvre grænse for børns normaltemperatur er højere end for voksne.

Aftentemperatur og morgentemperatur

Mens den hos voksne hedder 37,5 grader, skal termometret vise mere end 37,9, før dit barn kan betragtes som feberramt.

Desuden har børn naturligt højere temperatur om aftenen, så tag den med ro, hvis den lille ligger på vippen lige inden sengetid. Måske er det hele overstået i morgen tidlig – og hvis ikke, kan du trøste dig med, at der er udsigt til bedre tider, i takt med at dit barn og dets immunforsvar vokser sig stort og stærkt.

Dit barn kan komme helt op på 80 sygedage på et år, uden at det er unormalt. For nogle børn skal der adskillige sygdomme til at hærde det uprøvede immunforsvar, mens andre går igennem institutionslivet med en enkelt snotnæse her og der.

Vuggestuestart kan hurtigt udvikle sig til flere dage derhjemme end på rød stue, fordi den lille rager den ene sygdom efter den anden til sig.

LÆS OGSÅ: Børnesygdomme: Hjælp dit barn gennem vinteren

LÆS OGSÅ: Det er bare en virus!

LÆS OGSÅ: Forkølelse: Sådan hjælper du din baby

Se, hvad vi ellers skriver om: Børnesygdomme, Kærlighed, Tumling og Familieliv