KLIK I BOKSEN TIL HØJRE FOR AT LÆSE OM DIT BARNS STJERNETEGN>>
Jomfruen (24/8-23/9)
– perfektionistisk, logisk og med sans for detaljen.
Du har et praktisk, struktureret barn, der selv pakker tasken og ved, præcis hvor den lilla blyant er. Jomfruer vil have orden i tingene og er hjælpsomme. Hun har rigelig selvkritik og opdager måske ikke sine sejre, så klap alt, hvad du orker. Spørge-Jørgen var nok jomfru – for jomfruen må have vished for alle detaljer og spørger løs eller skiller ting ad for at gennemskue deres indretning.
gallery13billeder
Krebsen (22/6-22/7)
– omsorgsfuld, indlevende og nærtagende.
Krebsen er et følsomt gemyt, som kan bryde ud i hjerteskærende gråd ved mindste irettesættelse. Han kan være utryg ved fremmede, og ottemåneders-angsten, hvor han opdager, at du kan forlade ham, kan være en barsk omgang for krebsebarnet. Vær selv rolig, for han fanger hurtigt din sindsstemning. Han har et rigt indre liv og en fantastisk fantasi. På mors skød med en god bog er en ønskesituation.
gallery13billeder
Løven (23/7-23/8)
– selvcentreret, kreativ og med overblik.
Løven er en konge, der kan styre hele familien – og få jer til at sige tak bagefter. Han kræver plads og har anlæg for dramatik. Stryg ham med hårene, for han tager irettesættelser nært. Løven er gæstfri og de svages beskytter. Han kan invitere alle vejens unger hjem uden at spørge. Og slippe af sted med det på grund af sin entusiasme. Han skal føle sig som noget særligt, men forklar ham, at alle har noget at bidrage med.
gallery13billeder
Skorpionen (24/10-23/11)
– dyb, lidenskabelig og kompromisløs.
Bliver du gennemskuet af din toårige? Hun har en udpræget psykologisk forståelse. Du kan ikke skjule noget for viljestærke, intense skorpioner. Hun har hukommelse som en elefant. Skorpionen virker uovervindelig, men under skallen er hun følsom og har hemmeligheder. Hun skilter ikke med sin sårbarhed, men hvis du forstår hendes natur, er hun kærlig. Svigt hende ikke, for det bliver ALDRIG tilgivet.
gallery13billeder
Skytten (24/11-21/12)
– entusiastisk, rastløs og glad for at lære.
Måske var Emil fra Lønneberg skytte. I hvert fald finder skytten på narrestreger af et godt hjerte – men ikke med bedste situationsfornemmelse. Du kan blive forpustet af at følge hans nysgerrige tempo, for skytten bekymrer sig ikke om i morgen og tilpasser sig let. Forbered dig på spørgsmål om alt og en umættelig lyst til at lære – men også på et lidt klodset barn, der i bare iver støder ind i alt.
gallery13billeder
Stenbukken (22/12-20/1)
– ambitiøs, ansvarlig og pligtopfyldende.
Din lille stenbuk sidder fordybet i legedyrene. Godt tilpas i hjemlige omgivelser og sit eget selskab. Han elsker forudsigelighed og ro. En stenbuk kan være genert og virke gammelklog, går grundigt til værks og påtager sig tit for stort et ansvar. Åh, at skulle rydde op efter alle børn på Mariehønestuen. Suk. Stenbukken er en følsom enspænder, som skal roses for alt det gode, han gør for andre.
gallery13billeder
Tvillingerne (22/5-21/6)
– nysgerrig, lærenem og fleksibel.
Det er ikke dit barn, der græder efter en lang dag med babyrytmik og gæster. Tvillinger kan skifte mellem 10 aktiviteter uden at miste pusten. Til gengæld er fordybelse ikke hans stærke side. Din tvilling lærer hurtigt at gå og tale, for han er nysgerrig og utålmodig. Begræns ham ikke til én ting. Mind dig selv om, hvor let det er at hælde viden på ham – især når han har tænkt på 100 andre ting, mens du forklarede husreglerne!
gallery13billeder
Tyren (21/4-21/5)
– stabil, sanselig og traditionsbunden.
Har du lovet din lille tyr kager, så skal der være kager. Tyren glæder sig til hyggestunder. Han er rolig, charmerende og måske lidt doven. Elsker bamser og god musik. Han er en stædig rad, men du kan næsten overtale ham til hvad som helst ved at appellere til hans sanser: Vil du i bad? Det er varmt og dufter dejligt… Han kan lide det trygge og bliver utilpas, hvis du forsøger at gøre ham til midtpunkt.
gallery13billeder
Vædderen (21/3-20/4)
– modig, viljestærk og handlekraftig.
Vædderen tør kravle op ad trappen, så snart hun kan flytte sig – og det er trappen, der er noget i vejen med, hvis projektet mislykkes. Pas på med skarpe hjørner og varme gryder, for vædderen prøver af. Også dine grænser. Appellér til hendes konkurrence-instinkt, uanset om det gælder om at få sokker på eller dække bord. Hun er hengiven og gavmild, sat i verden for at inspirere andre – i hvert fald hvis du spørger hende selv.
gallery13billeder
Vægten (24/9-23/10)
– harmonisk, charmerende og åben.
Vægten er en charmetrold, der samler små venner. Han forstår bedst sig selv ved at spejle sig i andre. Vægten er den fødte fredsfyrste og optimistisk indstillet – men bed ham vælge mellem mælk og saftevand, og du sætter ham i et umådeligt dilemma. Hjælp ham til at forstå, at saftevand er for nu og ikke for livet. Giv ham eventyr, farver og musik, så han kan udvikle sine kreative evner.
gallery13billeder
Vandmanden (21/1-19/2)
– frihedselskende, opfindsom og social.
Vandmanden er en kvik og særpræget Ole Opfinder, der går sine egne veje med sine mange idéer. Tving hende ikke ind i almindeligheden; lad hende være astronaut, selv om de andre leger Byggemand Bob. Måske spekulerer du på, om dit barn er gal eller genial. Støt hende i det sidste. Vandmanden lærer lynhurtigt og er meget åben. Hun er en god ven, der ser potentialer i andre børn.
gallery13billeder
Børn og horoskoper
De korte beskrivelser på denne side er lavet ud fra solens position i dit barns stjernetegn. Du kan få en mere præcis beskrivelse, hvis astrologen også tager højde for månens og planeternes positioner. Dit barns fulde horoskop koster 150 kr. Send oplysninger om fødselsdag og -år, nøjagtige fødselstidspunkt og fødeby til astrolog Karl Aage Jensen, der står bag horoskoperne på disse sider. Se mere på Astrologihuset.dk.
gallery13billeder
Fiskene (20/2-20/3)
– følsom, drømmende og intuitiv.
En fisk kan forære sin kæreste legeting til en ven – du får ikke en mere hengiven lille fyr. Vis ham, at hans egne følelser er lige så vigtige som andres. Lad ham dagdrømme, så han kan fordøje verdens indtryk og samle kræfter til en ny tur på legepladsen, hvor det følsomme gemyt kan frustrere, men også være rum for et eventyr-univers, så hans sande identitet som romantisk ridder kommer til sin ret.