Foto: Getty Hvad er lussingesyge, og hvilke symptomer skal man holde øje med?

Hvad er lussingesyge? – Og hvad er symptomerne?

Er du forælder eller gravid, har du sikkert hørt om lussingesyge. Men hvordan er det nu lige med børnesygdommen – hvordan ser den ud, og er den farlig? Find alle svarene her!

”Vi har tilfælde af lussingesyge i vuggestuen”. Åh åh – hvordan var det nu lige? Går der en lille advarselslampe i gang for dit indre øje, så er det nok fordi, du har hørt, at lussingesyge kan være farlig. Men for hvem og hvordan?

Selvom lussingesyge er en meget almindelig og hyppigt forekommende børnesygdom, har den lidt et blakket omdømme og er forbundet med mystik og mange spørgsmål. Lad os tage dem fra toppen én gang for alle. Vi har spurgt Frank Andersen, speciallæge i almen medicin ved Privatlægen.dk om alt, hvad du har brug for at vide om lussingesyge.

Hvad er lussingesyge?

– Lussingesyge er en virussygdom, som hyppigst rammer børn fra institutionsalderen op til 10-årsalderen. Det er kun sjældent, voksne rammes. Når voksne rammes, optræder de røde kinder som regel ikke, og derfor vil man oftest ikke vide, man har haft det.

Hvad er symptomerne på lussingesyge?

– Når man er smittet med lussingesyge, ligner det på mange måder en helt almindelig forkølelse. Man bliver oftest lidt snottet, får lidt hoste og let feber, men det er ikke alle børn, der bliver så sløje, at de ikke kan komme i institution.

Efter nogle dage med forkølelse, vil man få et rødt udslæt på kinderne, som kan være meget højrødt. Udslættet kan være nopret, men er det ikke altid, og samtidig akkompagneres lussingesygens udslæt ofte med, at man bliver bleg omkring munden. De to ting til sammen er et meget typisk et tegn på lussingesyge. Derefter bevæger udslættet sig ned på kroppen. Det starter med at være nogle røde pletter, som så lige så stille flyder sammen til større røde plamager. Udslættet kan godt lidt ligne mæslinger og røde hunde, forklarer lægen.

Er lussingesyge farligt?

– Lussingesyge er en helt almindelig og ufarlig børnesygdom for spædbørn, småbørn, større børn og voksne, der ikke er gravide. Oftest vil man heller ikke være specielt generet af at have virussen. Nogle oplever dog forbigående ledsmerter fra fingerled, håndled, knæ og ankler. Der, hvor der kan være en risiko forbundet med lussingesyge, er, når man er gravid før uge 20. Det er ikke farligt for moren, men det kan være farligt for barnet.

Læs også: Kristoffer arbejder med dødsyge børn

Hvad kan der ske, hvis man udsættes for lussingesyge som gravid?

– Det er vigtigt at sige, at cirka 2/3 af alle gravide har haft lussingesyge som barn og er dermed immune overfor sygdommen. Man kan nemlig kun få lussingesyge én gang i livet. Dertil kommer, at det nærmest aldrig er farligt at komme i forbindelse med lussingesyge efter uge 20 i graviditeten. Så gravide efter uge 20 kan være ret afslappede omkring lussingesyge.

Har man aldrig haft lussingesyge tidligere og færdes et sted med smitte, er der en lille risiko for at blive smittet, og hvis det sker, er der en risiko for at smitten overføres til det ufødte barn. Det sker dog kun i 20-25 procent af tilfældene, hvor moren smittes, at barnet også smittes, siger Frank Andersen.

Hvordan kan lussingesyge være farligt for baby i maven?

– Er uheldet ude, og det sker at fosteret bliver smittet, kan det have alvorlige konsekvenser. Før 20 uger er fosteret nemlig mere følsomt overfor smitte, og virusset kan påvirke barnets vækst. For omtrent 5-10 procent af de tilfælde, hvor fosteret under 20 uger smittes med lussingesyge, kan det føre til, at barnets blodprocent falder, da virus påvirker produktionen af røde blodceller.

Samtidig kan virusset også smitte hjernen og hjertet, og det fører til væskeophobninger i barnets krop, som i værste tilfælde kan medføre, at barnet dør. Men lad mig understrege, at det altså er sjældent, selv hvis moren smittes, og det ufødte barn smittes. I langt de fleste tilfælde sker der ikke noget med barnet, fastslår lægen.

Gravid og udsat for lussingesyge – hvad gør man?

– Hvis man er gravid før uge 20, kontakter man sin læge, som vil lave en blodprøve for det, der hedder IgG og IgM. Den vil vise, om hun allerede har haft lussingesyge tidligere og dermed er immun. Det har 2/3 af alle gravide. Har hun haft det før, kan den gravide med ro fortsatte hverdagen helt som før og hente og bringe sine børn fra institution.

Er det ikke tilfældet, er hun ikke immun overfor lussingesyge, og så vil testen vise, om hun har lussingesyge netop nu eller, eller om hun ikke har haft virussen. Sidstnævnte betyder, hun har en lille risiko for at blive smittet. Risikoen er dog stadig så lille, at man ikke længere anbefaler sygemelding, hvis man for eksempel arbejder i en vuggestue, hvor der er lussingesyge. Man anbefaler bare, at den gravide, der færdes et sted, hvor der er smitte omkring hende, har en ekstra god håndhygiejne. Er man så uheldig at blive smittet og at barnet smittes, vil man blive fulgt nøje med scanninger i 12 uger for at se, om barnet bliver påvirket. Bliver barnet påvirket er der stadig ting, man kan gøre. Fx kan man i sjældne tilfælde lave blodtransfusion på det ufødte barn gennem livmoderen, hvis fosteret har lav blodprocent, siger Frank Andersen.

Hvordan smitter lussingesyge?

– Lussingesyge forårsages af et virus, der hedder parvovirus B19. Det smitter på samme måde som en almindelig forkølelse – det vil sige ved hoste og altså det, man kalder dråbesmitte, og ved kontakt, hvis man fx rører ved et bord, en smittet har rørt ved.

Hvad sker der, når et barn bliver smittet med lussingesyge?

– Fra man har samlet smitten op, går der som regel en til halvanden uge, før man får symptomer på forkølelse og omkring to uger efter smitten, får barnet de symptomer, som gør, at man ved, det har været lussingesyge – nemlig de meget røde kinder og blegheden om munden. Først dér ved man, at det har været lussingesyge, barnet har haft. Men når udslættet kommer, smitter man ikke længere, siger Frank Andersen.

Læs også: Gravid: Kom trætheden til livs ved at trykke på disse 3 punkter

Hvor længe smitter lussingesyge?

– Virusset er i kroppen en til to uger, men smitter kun de dage, hvor barnet får lidt forkølelse, hoste, sløjhed og måske småfeber. Det er ikke alle børn, der får feber. Nogle bliver bare lidt småforkølede.

Hvornår må barnet komme i institution eller skole igen efter lussingesyge?

–  Barnet kan komme i institution igen, når det er feberfrit. Også selvom det har de karakteristiske røde kinder. Helt bestemt. For når lussingesygens røde kinder kommer, smitter barnet ikke længere, siger lægen.

Hvor lang tid har barnet udslæt?

– Selve udslættet på kinderne varer en til fire dage, mens udslættet på kroppen kan i nogle tilfælde komme og gå i mange uger efter, men når først barnet slår ud med det, vi kan se er lussingesyge, smitter det altså ikke længere. I Danmark tester vi sjældent børn for lussingesyge. Både fordi det er en ganske harmløs og meget almindelig børnesygdom, men også fordi man i så fald skulle tage blodprøver på alle børn, der er bliver forkølede, og det er småbørn jo ganske ofte. Det vil være meget at byde dem at skulle stikkes hver eneste gang.

Generer udslættet barnet, når det har lussingesyge?

–  Oftest vil barnet være relativt upåvirket af selve udslættet. Nogle gange kan udslættet klø lidt og være varmt, men ikke noget, der skal behandles. Udslættet starter på kinderne, men vil tit brede sig ud på kroppen i trøje- og shorts-området.

Hvorfor kalder man også lussingesyge for den 5.børnesygdom?

–  Den kan hedde lussingesyge, den femte børnesygdom, parvovirus B19, og den kan også hedde erythema infectiosum. Kært barn har mange navne. Man siger, der er fem børnesygdomme, hvor den femte så er lussingesyge.

Grunden til den kategorisering er, at udslættene lidt ligner hinanden. Den første børnesygdom er mæslinger, som vi jo vaccinerer for, og derfor ser sjældent. Den anden børnesygdom er røde hunde, som man også vaccinerer for. Den tredje børnesygdom er det, der hedder skarlagensfeber, som jeg vel ser nogle gange om året. Det er en streptokokinfektion, typisk en halsbetændelse, som giver et udslæt, der kan ligne alle de andre børnesygdomme.

Ved skarlagensfeber, som også giver røde, hævede mandler, kan man pode barnet i halsen og få et svar i løbet af to minutter på, om den er positiv for streptokokker, og man vil vide, hvilken børnesygdom, det drejer sig om. Den fjerde børnesygdom er tredagesfeber. Her får man et lignende udslæt på kroppen, og det får man som regel efter cirka tre dages feber. Både udslæt og feber forsvinder af sig selv. Og den femte børnesygdom er lussingesyge, siger Frank Andersen.

Vidste du...

Der fødes omkring 60.000 børn om året i Danmark. Heraf er der blot 5-15 børn, der i fostertilstanden får komplikationer på grund af smitte med lussingesyge, også kendt som parvovirus B19. Heraf er der naturligvis også børn, der overlever påvirkningen.

Kilde: Frank Andersen.

Se, hvad vi ellers skriver om: Børnesygdomme, Vuggestue, Børnehave og Institution