Hvorfor er vi så bange for at sætte karrieren på vågeblus de år, vi har små børn?

For nylig var jeg sammen med en veninde, der et par uger forinden havde født sit barn nummer to.

Hun var rigtig glad for sin skønne nye baby men syntes selvfølgelig også, at det hele var lidt udfordrende med storebror, der skulle vænne sig til det hele, en baby, der skulle ammes om natten og så videre. Og så det med pludselig at skulle imødese to børns vidt forskellige behov.

LÆS OGSÅ: Er to børn dobbelt så hårdt?

Da vi talte sammen, var det tydeligt, at hun allerede gjorde sig overvejelser over, hvordan det hele mon ville gå, når hun skulle tilbage til fuldtidsstillingen efter endt barsel. For hendes mand arbejder rigtig meget.

Hun spurgte ind til, hvordan jeg klarede det med to børn, og jeg fortalte hende, at jeg har sat min karriere på stand by i nogle år – muligvis for altid – fordi mine prioriteringer simpelthen har ændret sig, efter jeg har fået børn.

Vaske tøj og købe ind

Hårdt ikke at kunne købe de nyeste ‘it’-tasker

Mine børn har trumfet de materielle goder

Da jeg havde talt med min veninde, kom jeg til at tænke over, hvorfor jeg selv har været så bange for at indse, at det for min familie er bedst, at det ikke både er min mand og jeg, der kører fuldtidsjobs. Og jeg må konkludere, at min største frygt ligger i, at jeg ved at arbejde deltid gør noget andet, end jeg havde forestillet mig, jeg ville.

Før jeg fik børn, var jeg temmelig karrieremindet og gik meget op i penge og materielle goder. Og det gør jeg stadig. Men mine børn har trumfet de to ting med syvmile skridt.

LÆS OGSÅ: Debat: Karrieremor eller hjemmegående – hvad er lykken?

Og jeg tror, at grunden, til at jeg er bange for at træde et skridt tilbage karrieremæssigt, er, fordi det vil være endnu en ting ved mig, der har ændret sig, efter jeg har fået børn.

Endnu et træk ved mig, jeg kan iagttage ændrer sig radikalt, fordi jeg har fået børn. Og det kan få mig til at frygte, hvem jeg er ved at blive. Et stort frådende mor-dyr? Næppe, for jeg vil altid have det psykiske – alle tankerne, der viser mig, at jeg kan andet end at være mor.

Men de næste år vil – for mit vedkommende – være uden de helt store fysiske og imponerende genstande, der beviser mit værd som menneske. Til gengæld kan jeg være der for mine børn, mens de er små, med alle de udfordringer, kedsommelige stunder og frustrationer, det også vil indebære.

LÆS OGSÅ: Går vores liv kun op i arbejde frem for familie?

LÆS OGSÅ: Simi Jan: ’Man er ikke en uansvarlig mor, når man tager væk fra sit barn’

LÆS OGSÅ: Familietid i stedet for vuggestue: Mor er hjemmegående, og far er dagplejer