Spørgsmål:
Hej Margrethe Brun Hansen,
Vi er en familie med tre børn – to drenge på 7 og 9 år og en pige på 7 måneder. Vi har brug for nogle råd vedrørende vores yngste søn, som vi har rigtig mange konflikter med.
Udadtil er han den, der altid laver sjov og ballade, og han er den, der tør være fræk. Men indadtil er han en enormt følsom dreng, som altid deler sit slik og tænker på andre. Når vi er alene med ham, er han bare så sød, rolig og hjælpsom. Konflikterne med ham er som regel, når der er andre tilstede, fordi han så skal ”vise sig.”
Hvis han for eksempel har kammerater med hjem, så starter han med at plage: ”Må vi få is, slik, sodavand, franskbrødsmadder, spille computer, se fjernsyn?” Det ender altid med, at vi bliver sure på ham. Selvfølgelig skal de have noget at spise, når de er her, han skal bare ikke plage om det konstant.
Han stopper ikke, når han får et nej – eller et ja for den sags skyld. Jeg føler, at jeg siger nej hele tiden, og nogle gange føler jeg mig bare som en rigtig sur mor, fordi det så ender med, at de slet ingenting får, når de er her. Han er også flabet og svarer igen, når der er kammerater.
Vi har prøvet at forklare ham, at han ikke behøver spille smart, og at de andre godt kan lide ham, som han er. På et tidspunkt gav vi ham ”legeforbud” i en måned. Vi har også tænkt på at sende kammeraterne hjem, når han opfører sig sådan, men vil alligevel ikke ydmyge ham foran dem.
Han er meget afhængig af, hvad andre mener. Pludselig ville han for eksempel ikke have ostehaps med i madkassen længere, fordi der var en, der havde sagt, at det var til babyer. Der kan også pludselig være en bluse, han ikke vil gå med mere, fordi der er en, der har sagt et eller andet.
Han går i 1. klasse, og forleden fik vi besked om, at han forstyrrede i timerne. Vi tog en snak om, at man skal opføre sig ordentligt i skolen og høre efter, hvad lærerne siger. I sidste uge havde han så pjækket fra en time. Og han lyver for os.
Han kan også finde på at løbe rundt uden for i skolen i alt for lidt tøj, når det er koldt, – som om han vil vise, at han tør over for de andre. Når vi snakker med ham om, hvorfor han har gjort dit og dat, siger han: ”Det kan jeg ikke huske” eller ”Det har jeg glemt.”
Han kan blive enormt ked af det og siger, at han godt ved, at det er forkert. Men når han står i situationen, tænker han sig bare ikke om. Vi har også konflikter om spisning. Han er meget kræsen og vil ikke smage på nye ting. Måltidet er næsten blevet en magtkamp.
Det skal siges, at han altid har været en meget social og populær dreng. Har altid mange kammerater, der gerne vil lege med ham. Og det har ikke noget at gøre med, at han er blevet storebror, for han var også sådan, før han fik sin lillesøster.
Vores ældste søn er bare så fornuftig og tænker sig næsten altid om. Kan du give os nogle råd eller redskaber, så vi kan komme videre og stadig have en glad og harmonisk dreng.
Med venlig hilsen,
Pia og Thomas
Læs psykologens svar på næste side
Svar:
Kære Pia og Thomas,
Når man får barn nummer to, vil man helt naturligt indtænke det første barns personlighed, udvikling og adfærd. Man kan sige, at barn nummer et altid vil være den, man måler barn nummer to ud fra.
For eksempel gik barn nummer et allerede, da han var 11 måneder. Det gør ikke noget, at man gør det, hvis bare man tænker på, at barn nummer to er en helt unik person, som man først skal til at lære at kende. Hvem er han? Hvilken personlighed har han med? Hvordan skal han ses, læses og forstås, for at vi kan give ham et godt liv?
Nogle børn er sværere at læse end andre, og jeg tror, at I ikke helt har forstået jeres lille drengs personlighed. Jeg fornemmer virkelig, at han i den grad går og har det meget dårligt. En lille, trist dreng, som jeg føler stor ømhed for.
Nu er det svært alene ud fra jeres brev at fortælle, hvad årsagen er, men jeg antager, at der er flere problemer i hans liv. For det første tror jeg, at når han trives så godt, når han er alene med jer – her er han rolig, sød og hjælpsom – så skyldes det, at han netop i en lille gruppe med fred og ro kan overskue livet og rumme sine følelser.
Her er nærvær, struktur og forudsigelighed, og de voksne støtter ham. Men så snart der kommer meget larm, uro, krav, ringe strukturer og manglende voksennærvær, ja da mangler han et ”filter,” der kan sortere alle uvæsentlige lyde, uro og krav bort.
Det giver sig udslag i en voldsom, krævende og larmende adfærd – alt sammen et råb om, at han ikke kan styre situationen, hvilket blandt andet besøget hos mormor klart beskriver.
Hans kammerater vil synes, at han har en mærkelig adfærd – for eksempel at han løber ud uden overtøj. Jeg tror, at en anden årsag til hans adfærd er, at han føler sig lidt uden for gruppen – han føler sig mobbet – hvilket får ham til spille mere og mere ”fjollet.” Symptomer, som at han pjækker og lyver, viser jo, at han råber på hjælp.
Det, I kan gøre som forældre, er:
• Se ham som et følsomt barn, der har brug for faste rammer, forudsigelighed og megen voksenstøtte.
• Hjælp ham, når der er for meget uro, larm og uforudsigelighed. Vær på forkant. I skal handle, før det sker.
• Sæt ord på hans følelser i stedet for at straffe. Når han for eksempel plager om alt muligt, mens vennerne er hos jer, så sig: ”Du vil gøre det så godt for dine venner, men du har så svært ved at styre det. Det løber helt af med dig. Jeg skal nok hjælpe dig næste gang.” Vis, at I har forstået hans motiv, som jo er at være en god fyr.
• lav aftaler om kun én ven med hjem, og hvad der skal serveres om eftermiddagen.
• Endeligt synes jeg, at I skal kontakte skolen, så I eventuelt sammen med en psykolog kan få lavet en handleplan, så I sammen kan hjælpe ham med at være den person, han er.
Jeg ønsker jer alle alt godt.
Med venlig hilsen,
Margrethe brun Hansen
Om eksperten:
Margrethe Brun Hansen er psykolog og forfatter. Hun svarer på læsernes spørgsmål om børnepsykologi og hverdagsproblemer med børn for Junior hver måned.
Har du eller din familie et spørgsmål vedrørende jeres barns trivsel? Så skriv til psyk@juniormag.dk
