Kreativitet
SPONSORERET indhold

Kreativitet: Krea-børn bliver (måske) innovative voksne

Kreativitet i barndommen er tilsyneladende med til at skabe veluddannede innovative voksne. Det peger ny amerikansk undersøgelse på.

Af:: Af Camilla Haldrup, Voresbørn.dk, 30. oktober 2013
30. okt. 2013 | Børn | Vores Børn

Hvis dit barn elsker at spille klaver, nørkle med elektronik eller tage kunstneriske fotos, så er der gode chancer for, at han også som voksen bliver en skarp hjerne med gode ideer. Det mener de amerikanske forskere bag en ny undersøgelse ifølge Videnskab.dk.

Ved hjælp af en spørgeskema-undersøgelse kunne forskerne konstatere, at eliten af de veluddannede som regel har haft en barndom, hvor kreativitet spillede en stor rolle.

“Der er større sandsynlighed for, at du er innovativ som voksen, hvis du tidligt i din barndom er begyndt med det, og hvis du har fortsat udøvelsen af det kreative igennem ungdommen og frem til voksenlivet. Det var vi overraskede over,” siger hovedforfatteren til studiet Rex LaMore fra Michigan State University til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Gør dit barn kreativt

Rex LaMore understreger dog, at studiet ikke beviser, at der er en årsagssammenhæng mellem kreativitet og innovation, men blot at de to faktorer er tilstede samtidigt. Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er de kreative udfoldelser i sig selv, der gør folk innovative.

Kreativitet giver succes

De amerikanske forskere studerede baggrunden hos tidligere studerende, som havde fået elite-kandidatuddannelser i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab eller matematik på Michigan State University i perioden 1990 til 1995. Ud fra spørgeskemaundersøgelsen viste det sig bl.a., at:– 93 procent af deltagerne i studiet havde på et eller andet tidspunkt i deres liv fået musikundervisning i modsætning til kun 34 procent af den voksne amerikanske befolkning.– Deltagerne i studiet rapporterede også i højere grad end den almindelige amerikaner at have dyrket billedkunst, dans, skuespil eller at have forsøgt sig med kreativ skrivning.– De forsøgsdeltagere, der som børn havde leget med elektronik eller hamret i metal, havde med 42 procent større sandsynlighed et patent, når de blev voksne.LÆS OGSÅ:
Krea: Mal stenene levende– Forsøgsdeltagere, som havde beskæftiget sig med fotografi i deres barndom havde 30 procent større sandsynlighed for eje deres egen virksomhed som voksne.

Dyrk kreativiteten hele livet

“Det mest interessante i vores undersøgelse var, hvor vigtigt det var vedvarende at deltage i kreative aktiviteter igennem barndom, ungdom og voksenliv,” siger Rex LaMore til Videnskab.dk og mener, at studiet bør give beslutningstagere anledning til at tænke over, hvor vidt de kreative fag er et godt sted at skære ned på ressourcerne.

Og måske giver det også stof til eftertanke hos os forældre – selvom det ikke nødvendigvis forholder sig helt ligesådan i Danmark.

LÆS OGSÅ: Onkel Reje: Gak ud, dit barn har brug for det!

LÆS OGSÅ: 3 apps til ulvetimen: Få ro på mens ungerne træner kreativitet, begreber og logik