Barn med ondt i maven
SPONSORERET indhold

Mavesmerter: Seks grunde til at dit barn kan have ondt i maven

Mavesmerter er ganske almindelige hos børn, men de kan være symptom på noget nær alting. Vi hjælper dig med at forstå, hvad det kan betyde, når dit barn har ondt i maven.

Af: Amalie Louise Bernitt Foto: Getty Images
05. mar. 2020 | Børn | Vores Børn

Forstoppelse? Blindtarmsbetændelse? Eller en mave, der reagerer på dumme legekammerater?

Mavesmerter er en temmelig diffus størrelse, og når junior klager over ondt i maven, er det helt forståeligt, hvis du er bare en anelse forvirret. For det kan i princippet betyde hvad som helst.

Da maven sidder lige midt i det hele, er det nemlig oftest her, børn fortæller, at de har ondt – både når det handler om en egentlig mavesmerte og om alt muligt andet fra en omgang forkølelse til tarvelige venner.

Har dit barn tilbagevendende og længerevarende mavesmerter er en god tommelfingerregel, at hvis hun trives godt, er frisk, glad og løber, leger, spiser, drikker og sover som normalt, er det sjældent, at hun fejler noget alvorligt. Har dit barn derimod akutte mavesmerter, er der typisk tale om en infektion, der driller i et par dage, inden den går væk igen af sig selv. Og ja, så kan det også være en mere seriøs omgang, som kræver, at I tager forbi en læge.

Er du i tvivl om, hvordan du skelner mellem de alvorlige og almindelige mavesmerter? Læs med her, hvor vi danner overblik over de sygdomme, der typisk giver maveonde hos børn.

LÆS OGSÅ: Sygt barn: De 12 uundgåelige sygdomme

Stressmavepine

Hvad er stressmavepine?

Stressmavepine er en ganske almindelig affære hos de små og er typisk tegn på, at de har for meget at se til, er bekymrede, stressede eller lidt for spændte, som alle børn kan være fra tid til anden.

Hvordan genkender du stressmavepine?

Du kan genkende stressmavepine på, at smerterne går udover dit barns normale aktiviteter og kommer og går henover et par måneder. Hold øje med, om junior har et almindeligt aktivitetsniveau, og om hun spiser, drikker og går på toilettet som normalt. Spørg ind til hendes dag, og om der er ting, som går hende på. Måske knaser det med legekammeraterne, og måske er der ting, hun ikke kan overskue.

Hvad skal du gøre?

Ved stressmavepine vil smerterne ofte gå over af sig selv, når I sætter farten ned, eller når du hjælper dit barn med at slippe sine bekymringer. Smerterne skal være særligt slemme eller efterfulgt af opkast, før du behøver at tage til lægen.

Irritabel tarm

Hvad er en irritabel tarm?

Når tarmen er irriteret, skyldes det, at noget i kroppen har forstyrret dens funktion som transportorgan for vores fordøjelse. En irritabel tarm er mest almindelig hos større børn og kan i princippet vare hele livet.

Hvordan genkender du en irritabel tarm?

Har dit barn en irritabel tarm, vil mavesmerterne typisk komme tilbage med korte mellemrum, og junior vil blive oppustet, når det sker. Læg mærke til, om dit barn har et vekslende afføringsmønster, om hun prutter meget, og om hun klager over knibesmerter. Typisk vil mavesmerterne lette efter en prut eller en tur på toilettet, inden de kommer tilbage igen kort efter.

Hvad skal du gøre?

Er junior mere end almindeligt generet af en irritabel tarm, kan du tage kontakt til lægen, som kan hjælpe med at beslutte, om der eventuelt er fødevarer, I bør holde jer fra. Han eller hun vil også hjælpe med at vurdere, om motion, afføringsmidler eller andre præparater kan lindre den lille mave.

Forstoppelse

Hvad er forstoppelse?

Har dit barn ondt i maven, kan det med stor sandsynlighed skyldes en forstoppelse i tarmen, som gør det svært at komme af med afføringen. Sådan en omgang sker gerne, hvis dit barn holder igen med at gå på toilettet, spiser for lidt fiber, ikke drikker nok væske eller ikke får nok motion.

Hvordan genkender du forstoppelse?

Har junior forstoppelse, vil hans afføring være hård og knoldet, og i enkelte tilfælde kan der være blod i afføringen, hvis der er kommet rifter i endetarmen. Når større børn har forstoppelse, vil de typisk sætte sig på hug på grund af mavesmerterne, og når det er lykkedes dem at komme på toilettet, vil smerterne holde pause. Hold øje med, at dit barn ikke udvikler en ond cirkel, hvor forstoppelsen giver hård afføring, som giver barnet smerter, der gør, at han holder igen og på den måde gør forstoppelsen værre.

Hvad skal du gøre?

Sørg for at få indført faste afføringsvaner i dit barns hverdag og sørg for, at det bevæger sig nok. Derudover kan de fleste tilfælde af forstoppelse hos børn klares med grov kost, frugt og grøntsager samt masser af væske. Er der tale om en slem omgang, bør du rådføre dig med din læge, som kan anbefale jer et mildt afføringsmiddel. Kaster dit barn op, bør du søge læge med det samme.

LÆS OGSÅ: Sådan takler du dit søvnunderskud

Blindtarmsbetændelse

Hvad er blindtarmsbetændelse?

En blindtarmsbetændelse er heldigvis sjælden. Til gengæld er det en temmelig alvorlig sag, som er mest almindelig hos børn over 10 år. Den vil typisk opstå akut og betyder, at der er sket en pludselig betændelse i blindtarmen.

Hvordan genkender du blindtarmsbetændelse?

Du kan typisk genkende smerterne ved, at de er vedvarende, starter højt oppe i maven og senere flytter sig ned til højre side. Dit barn vil ofte også have feber, ligesom alle bevægelser vil gøre ondt. Det gør også ondt, hvis du trykker dit barn på maven.

Hvad skal du gøre?

Mistænker du, at dit barn har blindtarmsbetændelse, skal du tage kontakt til din læge eller vagtlæge med det samme. Deler lægen din mistanke, vil han eller hun få fjernet blindtarmen hurtigst muligt, inden den springer. Den type operationer er ganske simple. Hvis blindtarmen springer, er en operation ikke umulig, men den er noget mere omfattende, fordi betændelsen kan sprede sig til bughulen.

Tag kontakt til din læge, hvis dit barn har mavesmerter og…

  • … Høj feber
  • … Alvorligt opkast 
  • … Kronisk diarré
  • … Tisser sparsomt
  • … Natlige smerter
  • … Ondt i leddene
  • … Er sløvt
  • … Blodig afføring
  • … Ufrivilligt vægttab
  • … Vedvarende smerter i højre side af maven, ryg eller flanke

Kilder: Børnelæge Thomas Lee Dahm, Rigshospitalet, Sundhed.dk 1 og 2, Region Hovedstaden, Apoteket.dk

Anbefalet til dig