Min svigermor får mig helt op i det røde felt

Det er gået galt, siden min mand og jeg fik børn. Hun blander sig i alt. Gør vi noget, hun ville gøre anderledes, skal vi høre for det. Inden for det seneste års tid har min svigermor og jeg haft to store sammenstød. Af natur er jeg introvert, og jeg bider hellere ting i mig end at tage en konflikt, men de her to gange, har jeg følt, at jeg måtte sætte foden ned.

Første gang var, da min søn som treårig startede i børnehave. Det var en omvæltning for ham, og han var derfor ret pylret i en periode. En dag, hvor mine svigerforældre var her og hjælpe med at måle noget op, ville han også gerne være med, men min svigermor tog ham væk, hvorefter han blev frustreret og græd. Min svigermor skældte ham ud, hvorefter jeg bad hende om at blande sig udenom.

Anden gang skulle min søn på weekendbesøg hos dem. Da de kom for at hente ham, vil han pludselig ikke med dem. Jeg bad om, at de så i stedet kom ind og drak en kop te og så så, om han ikke skiftede mening. Her fik min søn så sagt, at bedstemor var dum, hvilket

jeg ikke hørte. Min svigermor svarede ham, at hun ikke ville have ham med hjem, hvis ikke han opførte sig ordentligt. Det endte i et skænderi, hvor min svigermor bebrejdede mig, at jeg lod min søn kalde hende for dum uden at påtale det. Jeg fik sagt, at hun ikke kunne få lov til at se børnene, før hun opførte sig ordentligt.

Min mand delte min holdning, han har før sagt, at vi skulle lægge dem på is, men da jeg ikke har mine forældre, så er jeg ikke vild med ideen. Min svigermor har også blandet sig i alt fra børnenes navne til min amning, så tingene har bare hobet sig op. Jeg har svært ved at finde ud af, hvordan jeg skal håndtere det her. Min svigermor har desværre en evne til at få mig op i det røde felt. Hvad gør jeg?
J.K

Vibeke Dorph råder til at tage en snak med hendes svigermor

Jeg får rigtig mange mails, der minder om det, du sender mig her. Mails fra svigerdøtre, der som du føler, at deres svigermødre blander sig i børneopdragelsen eller bare ikke gør tingene rigtigt over for deres børnebørn.

Hver gang kan jeg ikke lade være med at tænke på mine egne to bedstemødre. Den ene, min mormor, var vidunderlig og lige efter bogen. Hun bagte boller, lavede mine livretter og puttede mig på sin ottoman i nyvasket sengetøj.

Hos min farmor blev der derimod røget cigaretter og drukket vin, her var tit liv og glade dage, hun kunne være skrap, og hun forventede, at man var i stand til at underholde sig selv. Til gengæld var det også hende, der senere tog mig med i teatret, ud at spise og med ud at rejse. De lærte mig begge to en masse. Den ene om ordentlighed og glæden ved at være noget for andre, den anden om at nyde livet og være modig, men de gjorde også tingene på hver deres facon.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om alle de kontroverser, der opstår mellem svigerforældre og svigerdøtre/sønner skyldes, at begge parter har en tåbelig ide om, at der kun findes én rigtig måde at opdrage børn på – nemlig deres egen. Jeg kan heller ikke lade være med at have ondt af de børn, der ikke får lov til at få et nært forhold til deres bedsteforældre på grund af en åndssvag kontrovers.

Børn har godt af at være sammen med mange forskellige mennesker og opleve andre måder at gøre tingene på, det kommer de jo under alle omstændigheder også til, når de bliver ældre. Så længe, der er kærlighed og omsorg til stede, så kan opdragelse af børn gøres på mange måder, sådan er det. Du gør tingene på din måde, og det skal din svigermor i øvrigt acceptere og respektere, når hun er hos dig, men hvordan hun gør det, hjemme hos sig selv, det synes jeg, at du skal lade hende om.

Derfor er mit råd til dig, at du får talt med din svigermor og gør hende klart, at hjemme hos jer, er det dig, der bestemmer. Hvordan hun så har lyst til at være sammen med sine børnebørn hos sig selv, det er op til hende. Så længe altså, at alt, hvad hun gør, har rod i omsorg og kærlighed til børnene.