Skal din datter eller søn behandles med fløjlshandsker om morgenen? Har et af dine børn meget nemt ved at få et raserianfald, og bøjer hele huset af efter bror eller søsters luner? Så har dit barn højest sandsynligt fået primadonna-nykker.
Men det kan der heldigvis gøres noget ved. Børnepsykolog Dorrit Yde opsøges jævnligt i sin praksis af fortvivlede forældre, som skal bruge vejledning til at takle dette problem.
”Jeg vil endda sige, at problemet er tiltagende i kraft af, at børn i dag er nøje planlagt, man får kun ønskebørn, og så vil man som forældre gerne gøre det så godt som muligt for barnet. Derfor har forældre ofte svært ved at sige nej til deres barn”, siger Dorrit Yde.
I flere tilfælde oplever Dorrit Yde, at problemerne blandt andet opstår, fordi serviceniveauet over for børnene simpelthen er for højt. Hun mener, at børn godt kan klare at få overladt mere ansvar uden at blive serviceret konstant.
Men forældre i dag har tit dårlig samvittighed over for deres børn. Og de udstråler den dårlige samvittighed i en sådan grad, at børnene tager den til sig og føler, at det giver dem ret til at stå og hyle og smække med dørene.
Hvilke børn bliver familiens primadonnaer?
Dorrit Yde mener ikke, at rollen som familiens primadonna altid havner hos et bestemt nummer i søskendeflokken, men det er helt tydeligt, at det drejer sig om børn med et stærkt temperament. Det vil sige, at det er børn med en naturlig høj energi – på både godt og ondt. Helt fra de var små, har de haft tendens til at reagere stærkt og voldsomt og vedholdende, når de ikke får deres vilje.
”Man kan sige, at de har problemer med affektreguleringen” forklarer psykologen, som samtidig gør det klart, at hvis man ikke som forældre går ind og hjælper barnet med at komme ud af denne rolle, så kan det give problemer senere. De bliver vældig kontrollerende, hvilket giver problemer overfor jævnaldrende. For eksempel i skolen hvor de oftest ikke er særlig populære, fordi de andre børn er bange for dem og deres temperament.
Men en del af de børn som reagerede voldsomt som børn, lærer alligevel at fungere ok med jævnaldrende og kan godt få venner. Men stadig er der nogle af dem, som har svært ved at lægge den dårlige rolle fra sig hjemme. Og det skyldes, at deres følelser er i klemme, ofte på grund af jalousi overfor søskende.
– På en måde er det jo et positivt tegn, at de reagerer bedre ude end hjemme, for så har de jo trods alt lært noget hjemmefra, som de kan praktisere ude. Men fordi der er så stærke følelser på spil overfor familien, er det dér, de lærer det sidst” forklarer Dorrit Yde.
Hvem har ansvaret?
Skræmmer søskende
Søskendejalousi: Giv plads til forskellighederNedbryd rollen
Hjælp dine børn til at blive gode søskendeMindre elsket
Selv om man som forælder, godt kan holde barnets primadonna-nykker ud, så er det vigtigt, at man for søskendes og barnets eget skyld ændrer adfærden.
Når barnet kommanderer rundt med familien, lægger forældrene nemlig ubevidst afstand til det – og det kan barnet mærke som en afvisning. Og så lægger barnet afstand til forældrene, og det er synd for alle parter.
Sådanne børn oplever simpelthen, at de er mindre elsket.
”Og det er de jo – for i de situationer, hvor barnet reagerer med vrede, bliver forældrene irriterede på barnet og får nogle ambivalente følelser for barnet – og det kan barnet sagtens afkode,” forklarer Dorrit Yde. Derfor er det vigtigt, at forældrene får etableret en god kontakt med barnet – det vil sige, at man lærer at snakke med barnet og får dets fortrolighed. Her må man spørge ind til, hvad der er i vejen, og måske gætte sig lidt frem, hvis barnet ikke vil fortælle.
Dorrit Yde har erfaring for, at de fleste børn gerne vil fortælle, hvad der er i vejen. Men hvis det er kommet i en lidt fastlåst situation, så må forældrene hjælpe lidt på vej: ”Er det mig, du er vred på?” – ”Er det skolen?” – ”Hvad kan jeg gøre for at hjælpe dig?” Og det siger sig selv, at man skal vælge at snakke med sit barn, når man ikke er oppe og skændes.
