Her er 4 spændende, nye bøger, som du bør læse lige nu

Her er 4 spændende, nye bøger, som du bør læse lige nu

På jagt efter nyt læsestof? Så er du landet det rette sted. Her får du ALT for damernes bogredaktørs fire bud på bøger, du skal læse lige nu. 

ALT for damerne logo

Samtidsroman: Du som ikke findes 

I dette eksistentialistiske og realistiske kærlighedsdrama, knytter Kristian sig til AI-robotten Emma. Han er midt i sorgen over sin brors død, da han downloader appen på sin telefon, og frem toner Emma. 

Hun lærer hurtigt at forstå Kristians følelser og hjælper ham med at genopdage sig selv. Samtidsromanen stiller spørgsmålstegn ved, om samværet med en AI er nok – og hvordan denne kunstige intelligens kan påvirke vores følelser, sårbarhed og evne til at elske.

Bogen 'Du som ikke findes' af Jens Ottosen
”Du som ikke findes”, Jens Ottosen, Forlaget Alhambra, 424 sider, 250 kr.

Roman: Den lyse nat 

I den historiske roman bliver et sangkor mod alle odds en radiosensation under besættelsen. Samtidig forelsker en af korets sangere sig samtidig i deres største fjende.

Bogen 'Den lyse nat' af Mikkel Fønsskov
”Den lyse nat”, Mikkel Fønsskov, Gads Forlag, 370 sider, 280 kr.

Notater: Som boblerne i bækken 

Den varige kærlighed er overset, selvom den er det bedste værn mod ensomhed. Thomas Bredsdorff undersøger vores opfattelse af kærlighed gennem tiden.

Bogen 'Som boblerne i bækken' af Thomas Bredsdorff
”Som boblerne i bækken”, Thomas Bredsdorff, Forlaget Gutkind, 170 sider, 230 kr.

Krimi: Det første offer

En jødisk pige kidnappes og en motorcyklist dør efter en Palæstinademonstration. Dicte er på sagen, der både handler om en krig i Mellemøsten, mellem kønnene og på sociale medier.

Bogen 'Det første offer' af Elsebeth Egholm
”Det første offer”, Elsebeth Egholm, Politikens Forlag, 368 sider, 240 kr.